Nu er jeg selv 18 år, er dog flyttet hjemmefra

Men synes absolut ikke det er måden at bede ham betale for det, tværtimod lave strammere regler. Være hjemme klokken 18.00 feks.

Så han ikke "løber om hjørner" med jer, men er nødt til at få gjort de huslige pligter.

Hos mine forældre blev man enten smidt ud når man var færdig med gymnasiet eller også fik man lov at betale husleje. Huslejen er selvfølgelig større når man bor på 5-stjernet end hvis man selv hjælper til Hende på 16, får hun lommepenge? Hvis hun gør, så tag dem fra hende når hun ikke holder jeres aftaler.

gode svar ind til videre glæder mig til at vise deres far dem ! Hende på 16 er i lære så hun tjener selv penge, men der skal også huskes på, og overtales hver gang det er hendes tur. Et eller andet må vi da gøre galt.....

Lige pt. bor jeg også hjemme og jeg er 19 år. Jeg betaler 2000 kr for at bo herhjemme og så hjælper jeg også rigtig meget til. Jeg laver mad og passer mine mindre søskende ret ofte.

Mest fordi at sådan er vi bare skruet sammen, vi hjælpes ad og det har vi altid lært at vi skulle.

Jeg må indrømme at jeg tror ikke du skal sætte for mange regler op omkring den 18 årige, for i teorien har du eller hans far ikke ret til at sige hvilken tid han f.eks. skal komme hjem på. Han er trods alt 18 år gammel. Jeg ville stille ham et ultimatum - enten hjælper du til, eller også betaler du husleje for at bo her. Det er ikke for meget for langt at han betaler et vist beløb, hvis ikke han har tænkt sig at deltage aktivt i den daglige husholdning.

være velkommen til at bo her Nathja, HELT gratis, du er et pragt eksemplar, jeg er misundelig )))))

I og med knægten er 18 år, kan han ikke decideret få komme hjem tider, kun i kraft af at han bor hjemme uden at betale for det.. Jeg ville give ham det ultimatum, at enten overholder han sine rengøringsdage eller også betaler han for at bo hjemme... Det er ikke ligefrem gratis at have børn, og hvis de ikke vil bidrage efter de er blevet myndige, så kan de i det mindste hjælpe til

Livet er ikke en dans på roser, så man skal passe på med at bære børn frem på hænder og fødder, de skal lære at ting ikke bare falder ned fra himlen og man trods alt er et fællesskab i en familie under samme tag...Og i et fællesskab deltager man eller betaler et beløb for at andre gør det

Jeg betalte ikke noget for at bo hjemme, selv ikke da jeg fra 18-24 år var hjemme i "læseferien" fuld tid op til 3 mdr. af gangen, mens jeg læste på Uni. Jeg boede også "5-Stjernet" med fin servering dagligt, tøjvask og fri bil (har aldrig fået et nej til lån, og som tilmed altid inkl. brændstof).

Til gengæld har jeg, lige siden jeg var 12, hjulpet til med indkøb, huslige pligter, havearbejde og ikke mindst byg- og vedligeholdelsesarbejde. (Dette udover handelsskolen, og 2 timers studiejob efter skole dagligt).

Derhjemme har vi fået alt serveret på et sølvfad, men vi tog også gerne fat når der var behov for det (også idag). Det gjorde så, at jeg som 29 årig stadig fik vederlagsfrit top service, da jeg grundet nyt arbejde, atter flyttede hjem til de gamle i 3 mdr.

Så ud fra det du fortæller, virker de 2 unge (børn er de vel ikke længere) ualmindelig forkælede.

er de da i den grad, jeg er vist bare den eneste her i huset der kan se det ! Min mand mener det er helt normalt unge mennesker opføre sig sådan, men jeg kan se ud fra jeres svar at det vist ikke helt er tilfældet. De er vist bare lidt dovne, og har fået lov til at være det for længe :-/

Tja, vi har 3 drenge på 26, 18, og 15. Ham på 26 havde altså en anden indgangsvinkel og var meget hjælpsom, han gik i skole og havde fritidsjob, + sport han skulle dog stadig huskes på at støvsuge forneden og andre småting.

Ham på 18 går på gym, og ingen sport, han skal sørge for at der er lagt håndklæder på plads

Rosinen har travlt med at være social, og kan med armen på ryggen dele opvaskemaskine tømningen med storebror, han går heller ikke til sport og gider heller ikke have et fritidsjob.

Vi prøver da dagligt at motivere dem til at deltage med forskellige ting og nogle gange lykkes det, andre gange må vi selv i sving, jeg forventer selvfølgelig at de selv lægger tøj sammen + på plads, tager af bordet, hjælper med maden (engang imellem) men jeg synes jo det er sjovere når de gør det fordi de ikke kan lade være.

hvis det var mine unger og de ikke hjalp til, hed det

betal for at bo hjemme!

synes bestemt det er rimeligt. nu er de ikke små børn mere men skal lære, at være voksne mennesker

så hos mig ville det hele

enten gør du dine huslige pligter eller

2600 kr. fra den 18-årige (altså hele SU)

og

halvdelen af den løn den 16-årige tjener på sit arbejde.

Jeg fik som 16 årig "fuldtidsarbejde" (Arbejdede mellem 25 timer ugentligt ca.).

- Derfor skulle jeg selvfølgelig selv betale for mine 2-3 heste, internet, mobil, husleje, lidt mad og jeg hjalp selvfølgelig også til hjemme med babysitning af små søskende, madlavning, tømme opvasker, rengøring osv. osv. osv.

Jeg havde nær sagt SELVFØLGELIG skal poderne hjælpe til derhjemme!

- Mange forældre bruger jo så den metode at de penge ungerne betaler i husleje går ind på en konto børnene kan få den dag de flytter hjemmefra, men ellers synes jeg altså det er meget fair at er man under 18 men arbejder og tjener penge eller er over 18 og får SU - så betaler man husleje OG hjælper til derhjemme!

Det er jo ikke kun for ens egen skyld, men da så sandelig også for DERES egen skyld!

Min kæreste er den klassiske type, - har fået alt serveret i hoved og r*v hjemmefra, har dog betalt lidt i husleje, men ellers har mor og far ordnet alt - vasketøj, opvask, rengøring, madlavning osv.

- Ind i mellem har jeg lyst til at klappe ham en med stegepanden! Så det er også for de kommende svigerdøtre og -sønners skyld, at man skal lære børnene at hjælpe til derhjemme!!! *GG*

Hørt !

Er du gal, den var ikke gået i mit hjem ...

Nu har jeg ikke teenagebørn, kun en bonusknægt på 6 år som bor fast hos os..

Junior har følgende pligter: Dække bord (hver dag), finde tøj frem til næste dag (kun til sig selv, selvfølgelig) holde sit værelse ryddet (selvfølgelig med hjælp, men i det store og hele hans "ansvar") hjælpe far med at fyrre og så ellers hjælpe til med f eks støvsuge og andre små ting han kan..

Derudover rydder man op efter sig selv.. Har man f eks krummet i sofaen, ja så må man jo selv støvsuge den...

Jo større han bliver, desto flere pligter vil der komme på ...

Han går til spejder og svømning, og er i skole/SFO til kl 16 hver dag ... Og han kan altså sagtens nå det hele ... ...

Som jeg læser dit sidste indlæg - så er din irritation egentlig mere over at faderen lader dem opføre sig sådan? ... Hvem udfører ungernes pligter når de ikke selv gør det? ... Hvis det er dig, ville jeg nok overlade det til farmand fremover... Så bliver det nok nemmere at få ham på din side..

Har det altid været sådan? .. Har de haft pligter helt fra små eller er det først kommet nu her? ...

Hvis den store tjener penge og mener det er mere vigtigt at arbejde end hjælpe til hjemme, så ville jeg lade ham betale for at bo hjemme.. Et symbolsk beløb som jeg ville sætte ind på en konto for sig selv... Så har man altid lidt på kistebunden til at hjælpe når han flytter hjemmefra ..

Hende på 16 ville jeg fratage privilegier når ikke opgaverne blev udført .. Det var også en mulighed at give hende opgaver der vedrører hende selv.. F eks at hun skal vaske sit eget tøj ... ... Så er hun jo nødt til at gøre det hvis hun vil have tøj at tage på ...

Mac: "støvsuge forneden", det sætter altså nogle billeder igang

Anyways, nogle ting kan man jo "tvinge" ungerne til. De kan jo fx selv vaske tøj hvis de da er interesseret i at have noget rent at tage på.

Det lyder ikke som om i gør noget galt. bare som om i har to teenagere i huset, med stort T

rigtigt set, jeg er ret træt af far´s lidt for bløde og forstående tilgang til problematikken )

Støvsuge forneden , troede bare det var mig som læste det lidt forkert........

Det med at vaske tøj vil jeg helst klare, ellers ved jeg bare at der ryger 2 ting i maskinen fordi man lige føler for at have de nye bukser på.....

Der er jo bare ikke meget at gøre hvis de har været vant ti lat få serveret i hoved og r*v

Og hvis man er den der lidt stride alder (Hvilket de jo så begge er)

så kan jeg fortælle at min fars tidligere kæreste satte også regler for mig på den måde. Jeg skulle, jeg skulle, jeg skulle, mens min far tog lidt lettere på det. Og hvad så hvis jeg kom sent hjem?

så klarede de det bare selv.

Jeg gad til sidst ikke høre på min fars kæreste mere, fordi hun bare kommanderede rundt med mig, og min far var tilsyneladende ikke enig med hende..

Jegsiger ikke det er fordi du lyder som sådan en strid en.

Sådan så situationen ud for mig, og det var det der gjorde jeg sagde stop

Du har sådan set egentligt bare to teenagere (:

Er selv 16år, jeg tjener mellem 1500-2000kr om måneden. Betaler ikke for at bo hjemme men betaler alt til mig selv ( dvs. tøj, socialearrangementer, ja hvad jeg nu føler for at bruge penge på. ) undtagen buskort ( 900kr pr 3 måned ) og mobil abb. ( 60kr + hvad jeg snakker for - max 100kr pr måned ).

Løber jeg tør for penge, så er det bare synd for mig - de betaler ikke. Min bærbar gav de lidt af, resten skulle jeg betale tilbage senere da jeg ikke havde pengene lige med det samme og den var smadret så skulle ha' en ny ( går på gym, det er nødvendigt ).

Men jeg laver ingenting herhjemme, overhovedet - det er jeg ikke blank for at indrømme. Vi har prøvet ordninger mm. men vi kommer bare op og skændes over det. Så nu har de affundet sig med det og er glade for at jeg bare har et job, passer det og at de ikke har den udgift at betale for ting til mig.

En af grundene til at jeg ikke laver noget er at jeg ikke ser at der er rodet, hvor sjovt det end lyder - men jeg ser det bare ikke og syntes ikke der er rodet, mens min mor syntes det ligner et bombet lokum. Er det noget bestemt jeg skal gøre bestemte dage har jeg glemt det, ikke gjort det alligevel eller andet - vældig typisk teenage adfærd.

Når jeg bliver 18år, ja så skal jeg betale for at bo hjemme - men dog ikke hele min løn da jeg der også skal have penge til mig selv. Kun et bidrag, men der omkring er jeg nok også smuttet hjemme fra.

Men det de udviser vil jeg betegne som general teenage adfærd. Du kan sætte en masse regler op mm. men mine erfaringer ( både fra mig selv og andre ) siger mig at regler kun gør det værre, for så bliver man bare provokerende og sur over de stramme regler og protosere, så det kommer der ikke meget ud af.

At den 18årige skal betale for at bo hjemme ser jeg intet galt i, han er 18årig, myndig og kan flytte hvis han vil. Men slf. skal have også have råd til ting til sig selv. Men igen, når han er 18år kan man ikke lige så meget 'bestemme' pga. hans alder syntes jeg, ikke at han har ret til hvad som helst.

Hej Mette

Det er altid svært med bonusbørn, jeg ville forlange "husleje" hver den første og havde han overholdt indgået aftale så ville jeg udbetale dem igen ved månedens udgang

En god ide er at holde et "møde" og spørge hvad de unge mennesker selv synes er rimeligt, aå kommer de selv med forslag, forhåbenligt, som de er nød til at stå inde for.

Prøv evt at at stille et regnskab op med økonomi og tid for en udeboende ung.

Økonomi : husleje + mad + forsikring + telefon ol.

Tid: rengøring + tøjvask + indkøb + madlavning + transport.

Det kan være en øjenåbner...

Vores to børn på 15 og 10 år har hjulpet til siden de var 8-9 år med vasketøj - opvask - oprydning - rengøring ol. Mange har gennem årene sagt om det var tidligt at ha pligter, men jeg har altid svaret at det ikke bliver nemmere når de bliver en 12-14 år og NU synes man de skal hjælp. Børnene ved de skal hjælpe, at vi "løfter" en fælles opgave. Men så får de også sjældent nej, når de skal transpoteres ud til en kammerat eller op til ponyen.

Håber du finder en løsning.

Venlig hilsen

Birgitte Sauer Nielsen

Jamen ja - det er nok bare teenagere i en nøddeskal, jep inkl. mig selv.

Jeg har boet ude i et år, og der har jeg jo gjort det hele, men det har samtidig fået mig til at føle at jeg jo godt selv kan administrere hvornår mit værelse skal rydde op - men mor er ikke enig, så endte med at rydde op på mit værelse igår.

Tror det der med, at det bare bliver gjort hvis ikke jeg gør det, det hjælper ikke ..

Men de der unge tror jeg også skal have nogle pligter, som går ud over dem hvis ikke de gør det, jeg vasker selv tøj, jeg kan også godt tømme opvasker, og sådan. Dækker bord sammen med min lillebror hver aften. Dog er jeg meget sjældent hjemme.

Jeg kan ikke give dig et svar på hvad du skal gøre, men du skal blive enig med faren om det !

Jeg er også en af de forkælede teenagere der fik det hele serveret Jeg var sjældent hjemme, hest, arbejde, skole og venner gjorde det svært at have faste pligter. Men synes da selv at jeg var flink til at gøre badeværelse rent, pille vasketøj ned ect "Betalte" 1500 kr om måneden, eller dvs. gav dem til min mor som sparede dem op for mig.

Nu er jeg netop flyttet hjemmefra og står derfor for det hele nu. Indtil videre går det meget godt, men jeg føler det også lidt anderledes fordi det her er MIT hjem og jeg bestemmer alt - og så bestemmer jeg altså at her skal se pænt ud

Men jeg synes det er fair at kræve betaling for at bo hjemme når man er fyldt 18. Ikke alle podens penge, men et pænt beløb som gerne må kunne mærkes hvis ikke at hjælpen begynder at træde ind fra hans side

Men så er det jo faktisk farmand der skal have pligter - ikke ungerne ... ...

Er han helt umulig at snakke med? ..

Bonusbørn er altid en balancegang .. Men herhjemme er det mig der "styrer huset" og derfor gør far og knægt som vi (jeg) nu engang har bestemt ... .. Meldte ud fra starten, at skulle jeg være bonusmor blev det forventet at han bakkede mig op i det beslutninger jeg tog.. Ligesom jeg selvsagt bakker ham op når han tager beslutninger... (Det er så nemt nok for jeg bliver altid spurgt inden ... )

... noget der hedder "at hjælpe til" i sit hjem. At sige at nogen "hjælper" er det samme som at sige at de udfører opgaver der egentlig er andres.

Det det handler om er at have en fornuftig opgavefordeling i hjemmet hvor alle gør deres del!

Altså - hvis det er din opgave at lave maden og vaske tøjet, så lader du jo ikek bare være med at gøre det. Så hvis det er søn-1s opgave at støvsuge - så har han bare at gøre det. Hvis ikke, må han jo betale sig fra det, og hyre en rengøringshjælp. Det er IKKE meningen at i andre bare skal overtage hans opgaver!

Ved at lære ham at hans arbejde derhjemme er "at hjælpe" gør i både ham og jeres kommende svigerdatter en bjørnetjeneste.

Saml familien og få en afklaring på hvilke opgaver der er hvis - og så skal de bare udføres, ellers bliver "lejekontrakten" opsagt og han må finde et andet hotel at bo på.

muligt i ikke kan sætte for mange regler op for ham på 18- men helt ærligt,hvis deter så svært at være med at til familien fungerer i det daglige, ja så må han altså ud og have sit eget - så kan han nemlig ligepludseligt føle hvor godt han har haft det.

og den der med at man ikke skal lave noget når man har været på job- holda fast jeg har mødt mange unge mænd med den holdning- og selvfølgelig var det da kvinden i huset der skulle udføre det huslige ( også selvom hun også her job!)

så du må være hård og sige det er enten eller- ellers må han jo se sig om efter et hummer på en 20- 30 kvm

Smiler.. Hvorfor kan man ikke stille regler op for en der er over 18år og stadig bor hjemme.. Man kan da ikke bare gøre som det passer en.. Man må da tilpasse sig det sted man bor..

Jeg ville nok sige at vis han ikke gør sine pligter.. jamen så prøv og lad vær med at vaske hans tøj.. Det bliver han hurtigt træt af.. DU kan jo forlange husleje og så bare sætte dem på en konto til han flytter hjemmefra. smielr. Det gjorde min mor.

Jeg har aldrig fået besked på at gøre noget.. Jeg har bare atid hjupet til. Min mor har så også være syg hele min barndom så det har været naturligt for mig..

Men klart reger ellers må han betale.. men prøv det med vasketøjet det er ret sjovt. hihi For når en ikke ´gør sine pligter går det ud over de andre..

Men igen husk at mænd ikke er de klogeste på jorden og tror at alt bliver serveret på et sølvfad smiler.

alle svar og holdninger.

Det lader ikke til at være så nemt. Vi har lige diskuteret det. Faderen vil nemlig ikke sige hverken han skal betale eller flytte hvis han ikke deltager, og jeg skal temmlig sikkert ikke sige det, selv om det er min klare holdning, og det faktisk er noget som irretere mig hver dag. Så man kan vel konkludere at det kun er mig som har et problem, og så må det jo være mig som skal finde "det lille hummer" til mig selv......

... må du jo vise dem hvad der sker når du ikke hjælper til derhjemme... ingen mad, ikke noget rent tøj osv.

Hvis de andre ikke skal udføre deres del af husarbejdet er der jo ingen mening i at du skal

Jeg er lidt i samme situation med 2 papbørn på 15 og 18 år.

Ham på 18 bor hos os. Han har tidligere været et pragteksemplar, som lavede både det ene og det andet, men det er åbenbart slut nu.

Nu er han i lære og hans far har foreslået mig, at han skal betale for at bo hjemme. Den er jeg så ikke glad for, for det gør da ikke mit arbejde mindre, at han betaler sin far husleje. Så vil han vel nærmere have et pletfrit service-niveau.

Jooo, det skulle da så være, at han betalte så meget i husleje, at jeg kunne sige mit arbejde op.

Det jeg efterlyser er fx en fridag fra madlavningen og lign. Det giver penge mig jo ikke.

Når den unge herre og hans kæreste (som ikke trækker hans niveau op) har efterladt alt i et syndigt rod, så har jeg mest lyst til at lade det hele stå til - så også gammelfar kan se alvoren. Men jeg føler mig ikke i stand til det, da jeg har en 3-årig at tage hensyn til. Havde det ikke været for ham, så havde de fået at føle, ja de havde så!

Jeg har aldrig betalt for at bo hjemme, jeg har heller aldrig fået lommepenge, men penge når jeg havde brug for det fx til frisør, når jeg manglede et par nye bukser osv, men min far skulle så sandelig nok sørme for det ikke gik for vidt. Mine forældre betalte også for min pony.

Men så skulle jeg også hjælpe hjemme. Mine forældre arbejder i butik, min far har egen butik, så de var sent hjemme hver dag. Så jeg skulle begynde med maden, hvilket jeg har gjort siden jeg var 12, tømme opvaskemaskine, dække bord, rydde af bordet, holde mit eget værelse og hvis min mor havde arbejdsweekend, stod den på lidt rengøring, badeværelse og støvsugning, evt. hænge lidt tøj op som min mor havde sat over før hun tog afsted på arbejde.

Vi skulle også hjælpe gratis i butikken når min far havde brug for det, det gør jeg stadig og jeg fylder 30 til sommer (betaler stadig på den "regning" for at bo gratis hjemme , gør det selvfølgelig gerne).

Jeg har altid selv haft fritidsjob, gerne et par stykker.

Tina: Bare stil det ind på hans værelse - så lærer han skam nok snart at gøre rent

Jeg ved ikke - jeg bryder mig ikke om den der med at betale for at bo hjemme, for hvis jeg skal betale for at have et værelse på x kvadratemeter +regler om hvornår jeg skal være hjemme (og en mor der altid ved hvor man er) - ja så ville jeg hellere flytte hjemmefra. For der var det MIG der bestemte.

Men jeg synes nu også selv jeg var god til at hjælpe med at passe mine søstre eller lave mad engang imellem - nogle gange med sure miner, men sådan er det at være teenager når det ikke lige passer ind i ens planer Men nu havde jeg også en skole + et job ved siden af hvor jeg tilbragte en del tid (men jeg betalte også selv mange ting - men synes altid min mor har været sød til at give en biograftur etc).

Jeg vil så lige sige jeg synes ikke man skal kræve penge af en der bor hjemme som er under 18, eftersom forældre stadig modtager børnepenge engang imellem.

Men jeg tror snart først du skal have det hele på plads med manden først.

Jeg er 20, og bor stadig hjemme. Jeg betaler ikke for at bo hjemme, og har aldrig gjort det. Mine forældre betaler stadig en del for mig (tilskud til benzin, mobil, tøj samt alle udgifter på bilen). Jeg er under uddannelse og tjener en del hver måned. Deres krav er at i stedet for at betale for at bo hjemme, lægger jeg mindst 10 % af min løn til side til når jeg skal igang med uni.

Jeg vasker mit tøj, handler ind, laver mad og gør rent efter behov.

Mine forældre har meldt klart ud, at selvom jeg er fyldt 18, er det stadig deres regler der gælder, så længe jeg bor under deres tag. Kan jeg ikke indfinde mig, må jeg finde et andet sted at bo.

Og det er i min verden helt i orden.

Snotforkælet? Ja, det er jeg - men jeg ved det, og jeg sætter stor pris på mine forældre

på 18 år går på handelskole og får SU samt har et fritidsjob.

Hun betaler 800 kr herhjemme (det er nogenlunde det jeg som førtidspensionist mister i boligydelse ved at hun har indtægt)

Hun betaler selv tøj, bus, forsikring, mobil, småfornødenheder.

Hun vasker selv sit eget tøj og har gjort det siden hun var 16 år og maskinen er fuld hver gang!!!!

Hun hjælper ikke rigtig til herhjemme og har ikke rigtig gjort det nogensinde. Jeg har nok været lidt for sløv. Vi har stort set altid kun været os to!

Til gengæld kan hun selv finde mad i køleskabet når jeg ikke har lyst til at lave noget og ind imellem laver hun mad hådt presset ud fra devisen "hvad skal vi have til aften"??? - "det du laver mit barn"!!! nogen gange bliver det så ikke noget mens hun andre gange kaster sig ud i noget og bruger hvad vi har.

Sit værelse må hun selv holde det blander jeg mig ikke i.

Når der hober sig for meget af hendes efterladenskaber op i stuen bærer jeg det op og lægger det i hendes seng så jeg er sikker på at hun ser det.

Den eneste virkelige service hun får er at jeg tilbereder hendes morgenmad og sørger for at hun får frokost med da hun skal hjemmefra ved syvtiden om morgenen og make-uppen er jo vigtigere end morgenmad!!!!! Så den sørger jeg så for og så kan vi sidde sammen og spise.

Men jeg synes da egentlig ikke at det er dig problem Mette, drengens far må da lytte til dig og så komme lidt på banen med hensyn til knægten. Og jeg synes at I roligt kan forlange husleje i forhold til hvad han tjener og skal betale selv. I den alder spiser de jo også godt og vil gerne have at der er et udvalg i køleskabet!!!!

Laver ungerne ikke de pligter som aftales så lad det ligge så længe du kan holde det ud. Så vågner farmand forhåbentlig op.

I kunne jo holde et møde og inddrage de unge mennesker så de selv kommer frem med hvad de vil bidrage med husholdningen.

Jeg synes du skal passe på med, at "et eller andet gør vi da nok galt".

En 18-årig dreng? De lever i deres egen verden, de er teenagere, lad være med at tro på mirakler.

Jeg har en 16-årig dreng og det er nøjagtigt det samme. De glemmer, de er dovne og ja, vi har også nogle krav til ham. Og vi må også tage snakken igen og igen. Og ja, jeg kan godt huske at jeg også har været ung og haft fest og drenge og heste i hovedet og nix mere.

Men "vift" ikke din mand i hovedet med svar som hælder for din holdning.

Prøv at blive enige i 2, glem alle andres mening. Det skulle nødig blive "stedmor" imod far.

Husk, han har mange flere følelser i klemme end dig.

Hvis faderen ikke kan se problemet, så lader du bare ham klare sønnens pligter.

Eller prøv at lade alt det huslige ligge en uges tid, ingen madlavning, ingen støvsugning, ingen madpakker, ingen oprydning, ingen tøjvask, luk øjene og lad stå til, og nægt at rører en finger før alle deltager, du kan evt vaske dit egent tøj, tørre bordet, hvor du skal sidde, flytte din tallerken. Men husk ingen brok, bare overse alt rod, smæk dig op i sofaen, eller foran computeren.

Ang. spørgsmål om mad rent tøj osv. smiler du bare, og siger, at du jo har vasket det, du har haft på, og du betaler for at bo hjemme.

Enten fatter de den, eller også tro de du har det dårligt, begge dele skulle megt gerne få dem til at få fingerne ud af en vis legemsdel

god fornøjelse

du ikke være med at vaske deres tøj, eller for den sags skyld lave deres aftensmad.

Det handler ikke om serviceydelser, men om at være en del af et fællesskab som en familie er. Er man en del af fællesskabet er alle med til at gøre de ting som skal gøres. I nogen hjem har man hver i sær bestemte opgaver, i andre hjem gør alle det som skal gøres.

Hos os er det helt ok og melde ud at i dag er man bare mega træt, og derfor ikke en del af serviceorganet den dag, omvendt tager man over de dage hvor man er på men en anden i familien måske ikke er det.

Det betyder alle laver mad, alle støvsuger (ok ungerne gør det når de bliver bedt om det, men de gør det) vasker tøj og ikke kun sit eget.

Var jeg i din familie, ville jeg som ung også få pip, omvendt ville jeg som mor (pap eller ej) meget hurtigt kunne holde op med at serverer mad og vaske tøj for poderne, men blot gøre for mig selv og hvem som ellers bidrager for at få hjemmet til at fungerer.

Jeg ville ikke gide at diskuterer hverken med børn eller mand.

Jeg behandler ikke ungere anderledes end jeg selv vil behandles, og jeg har altså dage hvor jeg ikke rigtig når at blive overskudsagtig efter 16 timer på arbejde og kun 3 - 4 timers søvn, der må ungerne altså træde til og det gør de, omvendt er der betemt også dage hvor ungerne ike er til andet end hygge og blive opvartet.

Vi gør altså også kun rent fordi der er blevet beskidt, ikke fordi der på mandage skal gøre rent og vi vasker tøj fordi der ikke er mere rent ikke fordi der ikke må ligge vasketøj i hjemmet osv osv.

Mange især mødre har i min verden nogenhelt tåbelige krav til hvordan de mener et hjem skal se ud, 3 faste måltider og regler for nærmest alt, det forventer de så resten af familien skal leve op til, jamen resten af familien har også deres meninger og måske nogen kvinder skal skue lidt ned og lytte til resten af huset.

En skrev tidligere at det ikke gav hende en fridag for madlavning at knægten betalte for at bo hjemme istedet for at hjælpe til, jo det gør det da, for de penge kan enten bruges på hushjælp eller at gå ud og spise og alle er glade. Måske når knægten så fandt ud af at han har mindre og have det sjovt for men mor og far pludselig kan have det sjovt, at han hellere vil hjæpe til og have lidt flere penge til sig selv.

Begge unger er store nok til at klare disse ting selv.

Han kan vel betale for at I får en rengøringshjælp som klarer de pligter han ikke selv gider at gøre?

af gode råd og ideer. Jeg har skruet rigtig meget ned for mit normale rengøringsniveau. Jeg har bestemt IKKE rengøringsvanvid, og tit ignorere jeg store nullermænd og div andre ting, kun fordi jeg er stædig og ikke vil gøre det, igen....

Jeg kunne også godt bare vaske mit eget tøj, men det bliver så bare mange halve maskiner, og jeg syntes det er ret fjollet, men men, det bliver måske sådan i en periode.

Jeg har faktisk også droppet at handle og lave mad en periode, og så klarer deres far det, men det er ikke særlig sund og god mad, og så skal jeg lave mit ved siden af.

Det er bare for dumt at vi ikke kan blive enige, men det med pap børn/forældre er bare ikke nemt, og jeg må indrømme at jeg IKKE ligefrem tilråder mine veninder lignende forhold , for det er godt nok ikke altid nemt. Og det handler ikke kun om rengøring.

"Forældre kan opdrages til at forstå

Men så skal man osse ha haft dem fra små."

Vend den om: Har de børn haft servicerende forældre- eller har de været deltagere?

Jeg vaskede da selv mit tøj, fra jeg var 10.

Min dreng havde pligter, og nu har han gået på efterskole- som 17 årig kunne han sagtens sørge for orden på eget værelse og i fælleskøkken/areal på det kollegie, han bor på. De er 3 om en 4 værelses lejlighed- og de to, han nu bor sammen med- spreder rod og tørret vasketøj i alle hjørner.

MAN GØR IKKE SIT BARN EN TJENESTE- ved at levere service. Stå fast- lær dem at rydde op og gøre rent- i tide. Tag konflikten, når den er der.

enten så må manden tag sig sammen og gøre noget på den ene el den anden måde, el osse var jeg simpelthen daffet! Måske er det dit livs kærlighed, men du skal vel ikke leve sammen med dit livs kærlighed ved at danse efter hans og hans børns pibe???? Hvis ikke han overhovedet vil give sig, og du ikke vil har i alvorlige problemer - og en af jer må enten skride el lære at leve med tingene som de er og selv give efter. Men hvor fedt er det mon? Så er der ingen af jer der rigtigt kan være gæade el tilpasse i jeres eget hjem - eller osse er den ene men ikke den anden...

Sådan ville jeg bare IKKE leve!

er der noget som er vigtigt i hht børn er det enighed- om så man reelt er uenig så viser man det ikke før man foran børnene er blevet enige og så kan man tag en diskution efterfølgende uden for deres små ører.

havde det været mig var der IKKE blevet gjort rent, lavet mad og vasket tøj overhovedet! Så ville jeg desuden fortælle manden at JEG ville flytte på "hotel" og få alt serveret (enten reelt hotel el venner, familie des lige) for en periode så JEG kunne nyde godt af opvartning ligesom de har gjort i al din tid sammen med dem!

Fordi knægten er 18 kan man sandeligt godt lave regler- det er da såre simpelt at fordi ma ner 18 og såkaldt voksen og myndig - kan man ikke selv bestemme ALT - man må leve under visse regler og love, bl.a. er der regler vedr ens bolig. Når man er 18 så betaler man sgu for at bo hjemme - det gjorde jeg. 1/2delen af min indkomst sandeligt, vaskede og betalte selv for tøjvask på vaskeriet, egne ting og sager mv. Havde 2400 kr udbetalt de 1200 gik til mine forældre.

Det er da en selvfølge både at betale husleje OG hjælpe, det er det ihvertfald her.

Selvom jeg i forvejen har gymnasiet og tit er hjemme 17:40, direkte hjem fra skole + 5 heste + huslejen er 1000 kroner, ja så går skam ganske udmærket, jeg er hverken ved at dø eller det der minder om

Men mine forældre er ikke skilt eller noget, og det er nok der den helt store forskel ligger, altså med ligesom at få brikkerne til at falde på plads og opnå enighed og rimeligheden i husleje og pligter.

Jeg forstår ikke de holdninger som tangerer til "straffe" i form af "lad være med at gøre dit og dat og så skal han nok lære det", "sæt det ind på hans værelse", "det er enten eller".

Man kommer altså ikke langt med ultimatummer, regler og krav om det ene eller andet.

Hvorfor ikke prøve at tale med først manden og derefter fælles med sønnen? Prøv at finde frem til, hvordan I i fællesskab kan komme frem til en løsning, som vil fungere for jer alle? Han ser det jo højst sandsynligt ikke som værende et problem og måske forstår han slet ikke, hvorfor I ønsker, at han SKAL gøre noget hjemme.

Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg betalte for at bo hjemme, da jeg fyldte 18, men jeg har aldrig haft pligter derhjemme. Jeg hjalp til, når jeg havde lyst eller gad. Det er måske også derfor, jeg ikke er tilhænger af at give børn faste huslige pligter I min verden er det vigtigere, at børn, især som yngre, får lov til at være børn og ikke partout skal indlemmes i de huslige "sure" pligter. Man kan jo altid få sine børn til at give en hånd med engang i mellem og derigennem få gjort det at hjælpe til, til noget hyggeligt Jeg synes fx nu at det er helt vildt fedt at hjælpe min mor, når jeg er på besøg

Min søster bor stadig hjemme - hun fylder 18 i år. Hun hjælper i hvert fald ikke til. Min mor står op og laver morgenbakke til både min søster og hendes kæreste, hun får mad med i skole (gym) og hendes kæreste får vist også. Hun bliver kørt til hesten og hentet igen (men det tæller ikke rigtigt, fordi min mor også har hest derude), før hun fik sin nuværende kæreste, blev hun også fragtet rundt til veninder, fester osv

Det har bare altid været vigtigere for vores forældre, at vi har tid til vores skole, hestene og det sociale liv, frem for at presse os til at lave noget hjemme bare fordi, "at det SKULLE vi".

KH Emilie

... tråd på seniornettet om samme emne, der kommer også mange gode tip

Jeg tror løbet er kørt. Hvis ikke de to har været vant til at hjælpe til helt fra små, så bliver det svært at få dem til det nu.

tjekke seniornettet også.

Emilie, muligvis er nogle mødre indrettet sådan at de syntes det er mega hyggeligt at opvarte og rydde op efter andre. Sådan er jeg bare ikke ! Jeg har nok i at rydde op efter mig selv

Min hobby og interesser er ikke i oprydning/rengørings genren.

I øvrigt har de faktisk altid haft pligter, men det har åbenbart ikke hjulpet.

Det jeg stadig ikke fatter er, hvorfor kan man ikke bare hjælpe til uden det skal siges eller tvinges, det er jo rent dovenskab. Jeg gider heller ikke, men syntes faktisk jeg er nødt til det, ellers ville det jo ligne en svinesti, og være sundhedskadeligt )

KH Mette

Har I også fælles barn/børn ?

Har dine bonusbørn altid boet fast hos jer?

KH Emilie

...her i huset har jeg min egen hjemmeboende datter på 19 år, hun tror skam også det er et 5-stjernet hotel

Hun har ikke "noget" imod at hjælpe til (siger hun), men hun har bare aldrig tid til det ...siger hun

...jeg gider ikke at have den daglige kamp (ballade) med hende, så gør jeg det hellere selv, det er både hurtiger, hyggeligere

...engang imellem får jeg så et "flip" og siger...

...så er det "NU" søster-lagkage...og Vupti, springer hun rundt og gør dit og dat, for nu er hendes mor ski'da blevet tovli i hovedet

Jeg har jo selv "skabt" hende, så jeg formoder at hun er som jeg vil have hende

...så dine "pap" børn er vel ikke anderledes end som så mange andre

...jeg har ingen gode råd til dig...desværre

...hvad med et familie-møde, de kan godt forstå dig, når bare I får talt om det på et andet tidspunkt...end lige når det brænder på

pøj-pøj

Jeg er knapt 18, og har en bror på 21 som så er flyttet. Jeg bor hos min mor. Jeg bliver også opvartet i hoved og r'v, men har også altid set det som en selvfølge at hjælpe til. Herhjemme er reglen, at man betaler hvis man ikke laver noget, dvs. ikke går i skole eller har fuldtidsarbejde, men bare ligger herhjemme hele dagen. Hvis jeg skulle begynde at betale noget, ville det nok mere være nogen penge som blev lagt til side hver måned til mig selv, som jeg så ville få når jeg flyttede.

Så jeg mener ikke det hedder: Hjælp, eller betal eller flyt - men at det er vigtigere at man er igang med en uddannelse.

MEN som sagt hjælper jeg selv til herhjemme, og derfor håber jeg stadig I kan finde et system så de får øjnene op for at man godt kan tage fat alligevel

Hvor fik du det beskrevet godt, det med at alle i familien er del af et fællesskab og skal være med til at få det til at fungere. Og jeg tager hatten af for, at I i jeres familie har skabt et "system", som ikke er et system eller pligter, men daglig hjælpsomhed over for hinanden. Sådan håber jeg, at det også bliver i min familie en dag

mvh. tina

Altså jeg er 15 og jeg har da også fået den der med at jeg bor på hotel osv

Men jeg fik så på et tidspunkt at vide at hvis jeg ikke snart fik lagt mit vasketøj i vasketøjskurven så kunne jeg selv vaske.

- Det skulle jeg ikke nyde noget af, så er blevet meget bedre.

Som beskrevet længere oppe tror jeg ikke rigtig trusler virker, men handling. - Sådan har jeg det da i hvert fald selv.

Lav mad, og når de så kommer til serveringen så er der bare ingen mad til dem, og så må de tage en rugbrødsmad.

- Jeg ved fra mig selv at når man får sådan et chok, så tænker man altså over det.

Altså taler kun ud fra egne erfarine..

Pædagogisk korrekt og bla bla bla, aner intet. - men det ville i hvert fald virke her

Held og lykke.

Hilsen Isabelle

nu er det 2½ år siden jeg flyttede hjemmefra. men da jeg var 16-17 år havde jeg skole, hest og arbejde. og jeg skulle stadig passe mine daglige pligter.

såsom at tømme opvasker, vaske op, støvsuge og ordne badeværelse.

Hvis jeg ikke gjorde det var der ingen hjælp fra mor og far når hesten fx fik smed, opstaldning, eller dyrlæge. kort sagt de betalte til hesten hvis jeg ordnede mine pligter. ellers var det bare af egen lomme. Og det syntes jeg absolut var fair. de arbejder begge 37 timer+ om ugen.

så mette nu ved jeg ikke om du kører ungerne nogle gange til enten sport, fest eller andet. men den hjælp kan du jo så fratage dem. så fedt er det heller ike at cykle fx 10 km med festtøjet på en vinteraften.

Håber at du snart finder en god løsning

jeg er selv 17,(fylder 18 til sommer) har en bror, der fylder 20 til april.

vi er også blevet forkælet i hoved og r*v! 100 % , men det kommer også af, for et par år siden var jeg elite håndboldspiller og spillede 5-7 gange om ugen, så dér havde jeg ikke tid til noget. min mor arbejder i hvert fald 40 timer om ugen, og far med to faste jobs, tja... så har vi ikke været meget hjemme nogen af os.

men herhjemme har det altid heddet sådan, at vi har hjulpet til, hvis det er noget vi har haft lyst til, eller hvis vi synes, at det var trængt osv. og jeg må indrømme, det er lettere for piger lige at tømme opvaskeren, hænge tøj op osv., end det er for drenge. min bror kan mensanten glemme at tømme opvaskeren. og ja, de glemmer det!! og så er det bare ærgerligt.

herhjemme er der ALDRIG talt om at nogen skal betale husleje, eller betale hvergang de ikke gør deres pligter. vi har selv fundet ud af, at det kræver altså lidt engang i mellem. så vi har meget frie tøjler, og har ALT serveret på et sølvfad - ofte. der findes også dage, hvor mor bare ikke gider at lave mad, så må vi andre, og ellers er det bare hvad der er i køleren.

men jeg ville sætte mig ned og tale med de to teenagere. det kan ikke være rigtigt, at det kan være SÅ svært...

held og lykke.