Hejsa alle HN'ere 
Jeg har besluttet for lang tid siden allerede at jeg ville lave det her indlæg.
En bekræftigels af at jeg virklig ER kommet videre og nu kan afslutte et meget trist kapitel i mit liv med at fortælle andre om det.
Det kan nok godt gå hen og blive langt så må hellere advare på forhånd 
Det er nu lidt over et halvt år siden jeg fik konstateret lymfekræf og jeg er først nu klar til at give hele min historie.
Det startede med at jeg var ved lægen med en knude jeg havde på halsen. De sendte mig så videre til hospitalet til en ultralydsscaning af den. De kunne dog heller ikke sige hvad problemet var så de sendt mig videre til Odense og få den opereret ud så de kunne få taget en prøve af min lymfeknude samme dag.
Vi nåde lige til Odense den samme dag inden de "lukkede" (det trods alt var en tur på 2 timer for os.)
Og fra den dag blev jeg scanet, der blev taget blodprøver og opereret i den følgende uge. Det var lige op til min sommerferie og 9. klassernes dimisionsfest. (ja jeg gik i 8. klasse og nu 9.) Jeg havde/har to bedsteveninder fra den årgang så det betød meget for mig at jeg trods alt kunne være med til dimisionsfesten selv om det var lige efter min operation.
Der gik meget præcist en uge fra min operation til jeg fik at vide at jeg havde lymfekræft og skulle kemo behandles.
Det var noget af et slag at få. 
Specielt da jeg af bitre erfaringer VED havde kemo indebære da min mor er død af lungekræft. 
Da jeg fik det af vide sad jeg oppe det meste af natten og græd og skrev med min veninde som hjalp så meget ved at være der for mig. Noget jeg virkelig aldrig vil glemme. 
(lille side spring)
Næste dag gik turen igen til Odense og hen og få den endlige forklaring på hvad der skulle ske. Jeg skulle have 4 kemo behandlinger over 1 måned. Og behandligen startede samme dag. Men noget jeg også fik at vide var at jeg skulle opereres samme dag for at få lagt en lille plastisk slage ind i min hovedepulsåre.
Den dag var den absolut en af de VÆRSTE dag jeg nogensinde har haft. Jeg fik det ikke alene MEGET skidt af narkosen men at jeg fik kemo oveni var ikke noget jeg ville ønske for nogen at opleve. Jeg havde det SÅ skidt og så 2 timers kørsel hjem...
Jeg havde det sådan at jeg ikke kunne lukke øjenene uden at blive svimmel og jeg ville ikke andet end sove for så forsvandt alt kvalmen og ubehaget.
Resten af den månded vil jeg gerne hoppe hen over hurtigt.
Jeg vil hellere fortælle hvordan det var ret psykigsk for det var lang langt det værste end selve behandlingerne.
Der er MANGE bivirkninger ved kemo og det medicin man får for at tage det værste kvalme og ubehag. Et af dem er at man midster håret 
Jeg ved ikke om i kan forestille jer at være 15 og midste ALT sit hår. Og når man så høre nogle der brokker sig over de har en "dårlig" hårdag. Mens man ikke har noget som helst der minder om hår har man en ubeskrivelig lyst til at gøre noget meget grimt ved dem. 
Man må ikke være udenfor i sollys helst fordi ens hud er meget sårbar. Så mens alle var ude og bade sad jeg indenfor og kiggede på HN ( 
) I har virklig redet min sommerferie med alle jeres dejlig billeder og humoristiske kommentar. Jeg ved ikke hvordan jeg havde klaret det uden HN. 
En anden bivirkning som jeg først har kendt til efter jeg er kommet ud af kemoen er at ens led ikke er hvad de var inden. Og muskler det samme. Med andre ord efter kemoen har jeg nærmest været nødt til at "lære" at gå igen fordi mine led og muskler ikke var stærke nok.
Mit blodomløb var heller ikke normalt så jeg kunne heller ikke gå mere end 300 m. så sortnede det for mine øjne og jeg måtte ligge mig ned.
Og sådan var der mange små ting man ikke tænker over i hverdagen men lige pludselig bliver megt tydelige.
Det har på mange måder sat spor og meget dybe spor at have været det igennem men det har givet mig et nyt syn på mit liv. Jeg skal ud og opleve det JEG vil og jeg skal NOK få den hest jeg har ønsket mig hele mit liv på et tidspunkt! 
Jeg er bare så glad for at trække vejet og have så dejlig en familie og så gode venner som har støtte mig så meget. 
Jeg kan nu langt om længe løbe lidt (det er en MEGET stor ting) og jeg har nu 5 cm. hår som jeg har planer om at vise frem den 1. Feb.
Og sidst med ikke midst så tror jeg lige jeg har scoret mig min FØRSTE part på en fjordhest!!! Og det er vel at mærke efter at det er et halvt år siden jeg sidst har siddet på en heste ryg. Så nu skal jeg bare stille og roligt ud og hilse på den og måske arbejde med den når sne'en er væk. Jeg glæder mig SÅÅÅ meget
Så det kunne jo ikke være endt bedre
Jeg er bare så himmel henrykt over at det hele lige pludseligt går frem ad for mig og jeg faktisk KAN ting igen
Syntes bare lige jeg ville afslutte dette ellers meget dystre kapitel med at dele min glæde med jer som har hjulpet mig uden faktisk at vide det med komme igennem en ellers svær tid.
Stor tak !
(syntes lige i skulle have et lille billede af den nye forbedrede og meget gladere mig )
Du er en sej pige!