Flot beslutning ! ingen af vores 7 hunde skulle heller ik bare prøve med vores datter ..

Hvad rarce var det ?

Hun var en rigtig dejlig grand danois.

Jeg ved ikke lige hva der skete i hovedet på hende, men hvis den har gjort det en gang, så kan den gøre det igen og næste gang markere den måske ikke kun.

Den har alligevel bidt hul i hendes kind og resten er et fint blåt mærke med tandaftryk !

Kan godt forstå at du er blevet utryg ved den...

Og det er dælme godt at der ikke skete mere.

Men jeg må så sige at her høre min enighed op.

Jeg forstår slet ikke at du ikke søger for at lade din hund have sit område når den vil have det... Og holder din datter væk fra den, når den spiser

I en flok, som i jo har været, er det meget naturligt, at holde de andre på afstand, hvis man har noget lækkert... tænk hvis de tog det. Og måske hunden har vist andre advarsler inden den grove markering?? Så du evt det?

Det kan også ha været så simpel som at den bare har vendt sig rundt med benet i munden, fordi din datter kom for tæt på.

Jeg vil mene at man som ejer også har ansvar for at alle kan være i huset og her mener jeg også hunde, ja der findes hunde hvor ungerne kan kravle hen over, uden det tager notits af det, men jeg synes det er fjollet at folk tager det for givet.

Jeg har set baby'er og unger omkring hunde, og de kan sk* være lede små bæster.. altså ungerne/baby'er og ikke hundene.

Og der ud over er det også ejeres ansvar at lære sine børn hvodan man omgås hundene...

Jeg ser desværre mange stresset hunde, der ikke kan finde fred, ingen rammer har, eller har for faste og dermed bliver isoleret for flokken.

Selv har jeg haft hunde i over 12 år... Min jeg har nu, har jeg feks begået den fejl med, at jeg ikke var hurtig nok til at få hende ud blandt andre hunde, vi boede på landet, og så ikke mange. Og den dag i dag er hun ikke videre glad for andre hunde og noget utryg i starten når hun møder dem. Men det er min fejl, ikke hundes.

Jeg vil så også lige understrege at jeg synes din beslutning om at aflevere hende tilbage, var en god en.... Men det var dælme godt at de kunne tage den tilbage.

Og så er jeg super glad for at der ikke skete mere med din datter, har selv en på 6 år, og jeg ville også være vildt ulykkelig hvis der skete hende noget.

Knus

gjort det rigtige- om ikke andet for din datters skyld, som du siger- næste gang markerer den måske ikke kun.

Hunden LÅ i gangen og min datter bliver nød til at kravle/gå forbi den for at komme ind på sit værelse.

Den havde ikke givet advarselstegn før den "bed". (Er altid meget opmærksom på både børn og hunde hvis nogen af dem har mad)

Men jeg er uenig med dig omkring det med mad og kødben.

Eftersom min hund er lavest i hierakiet skal jeg kunne gå hen og tage kødben, hundemad mm. uden hunden reagerere.

Er selv opvokset med hund fra jeg blev født og INGEN af de hunde vi har haft har nogensinde snerret eller noget som helst andet hvis vi tog deres kødben.

Det skal også lige siges at hun var unghund og prøvede sine grænser af.

Min datter prøvede heller ikke at tage kødbenet eller noget, hun var forholdsvist langt væk fra hunden. Altså ikke sådan langt langt væk, men hunden burde ikke have set hende som en trussel.

men hvis den har gjort det en gang, så kan den gøre det igen og næste gang markere den måske ikke kun.

Er det din første hund?

Alle hunde kan markere hele livet, det er bare et spørgsmål om deres grænser og om hvor meget de bliver overskredet.

Hvorfor er det lige at de bare skal makke ret og man så ikke tænker over hvad en unge evt er i færd med lige i det sek?

Jeg under vudere bestemt ikke farligheden i at de gør det, men jeg synes også det er lidt naivt at tro at de er en form for "kæle-bamse" og ikke et dyr med naturlige reaktioner.

Og jeg må indrømme at jeg tvivler på at din hund ville angribe, som du hentyder til... det gør de nemlig ikke, med mindre de er direkte er truet og skal forsvare sig, eller er blevet trænet til det. Og hvis de skal forsvare sig, synes jeg det siger mere om hjemmet, end om hunden.

Det var det jeg var lidt bange for at hun ikke nøjes med det næste gang, men hun var alletiders hund og det er bestemt ikke nemt at skulle af med hende.

Hunden havde også tendens til jalouxi og eftersom jeg er højgravid kunne man måske forestille sig der kom lidt komplikationer i den sammenhæng også. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om jeg vil have grand danois igen, det er simpelthen en lækker hund og ufattelig tålmodig.

Det er sjovt som ingen af vores andre hunde har reageret på den måde. ALDRIG!

Jeg hentyder ikke til min hund har angrebet. Jeg hentyder til den brød en grænse den ikke burde have brudt.

Og når det handler om børn og dyr, er det dyret der må gå. Jeg skal ikke risikere at den æder min datter næste gang.

Jeg kunne forstå hvis hunden havde lagt sig i sin kurv. (der bliver hun aldrig forstyrret, heller ikke af børn)

Men der er lige så mange måder at opdrage hunde og holde hund som der er med heste! Nogen synes det er rigtigt og andre synes det er forkert.

Vi har alle ret til vores mening og jeg føler jeg har gjort det rigtige og det er det der betyder noget for mig !

Det var mere historie:)

Så er det nemmer at forholde sig til...

Synes det var en fin løsning du gjorde, både for dig selv om din datter, men jeg ville nok ha valgt et sted hvor den kunne ha været i fred, og ikke i en befærdet gang.

Jeg er enig i at den skal være den laveste og at du skulle kunne alt med den, men detfor opfatter den jo ikke automatisk din datter som værende over sig, fordi du er det...

For den, har din datter nok været på niveau med den selv, derfor markeringen... min datter har heller ikke altid været over min hund, det har hun først lært, da hun selv kunne slå sig fast, min hun har dog intet gjort hende, fordi "Mor" vogtede og fordi jeg sørgede for at der ikke kom situationer hvor sådan noget blev nødvendigt.

Og tror jalousi er desværre mere udbredt for nogen hunde end andre, men mange anbefaler også at man først får en hund, når familien er etableret, dog kun en anbefaling da man derved undgår mange problemer.

Men super godt at du kunne komme af med den til opdrætter, kan godt forstå din bekymring og dine reaktioner.

Hunden havde fri adgang over hele huset.

Er af den overbevisning at hunde må færdes de samme steder som os og det ikke nytter at spærre dem inde

Jeg tror også det er en god løsning for hunden. Den er kommet ud til et ægtepar der har en anden grand danois så det er dejligt.

Jeg forstår udmærket godt din beslutning!

Da jeg var lille havde vi dog en doberman/schæfer/minicollie blanding, Nico. Da jeg var omkring 3-4 år ville jeg kæle med ham og gik hen til hans kurv. Han havde sit eget sted under trappen, og synes åbenbart jeg trådte på hans enemærker. Han snappede efter mig og gav mig et mærke på kinden.

Min far nægtede dog at aflive Nico - og vi havde ham indtil vi begge var 11, og han ikke kunne mere. Han gjorde aldrig noget lignende.

Jeg forstår dog stadig godt din beslutning .)

- Heidi

Nej der er jo ingen der siger de vil gøre det igen, men min datter er også 3 år og hun prøver jo grænser af, så det er rigtig svært at holde dem fra hinanden.

Jeg ville heller ikke aflive vores så hun er afleveret tilbage.

Hunden fejler absolut ingenting og hun har været alletiders, og verdens bedste hund til børn. (lige indtil hun markerede)

Det kan sagtens være at min datter har overtrådt hundens grænse, men det er svært for et barn at se. Jeg synes dog heller ikke hunden gav tegn til det før det var for sent ??

Super besluning. Jeg havde gjort det samme. Jeg er af den overbevisning, at har hunden et problem med barnet må hunden gå væk. Uanset om det så er et nok så lækkert ben den er ved at spise.

Hvis barnet så ikke lade hunden være i fred når den har flyttet sig nogle gange, har man muligheden for at sige noget til barnet. Men skal hunden være inde i huset, så er det menneskene der bestemmer...

(jeg ved godt at hunde ikke kan snakke, men du tillader vel heller ikke at en stum slår dit barn? - (til alle dem der vil fortælle at hunden ikke kan snakke))

Også selv jeg har taget den rigtige beslutning.

Så må jeg vente et par år med at få en ny, så mine børn er det ældre og forstår hundens grænser

jeg havde gjort det samme.. Om det så havde været i hendes kurv så var jeg blevet tosset.. For herhjemme har vi ingen hellige steder.. kun når hunden trækker sig fra os andre så skal vi lade den være...

Jeg vil kunne tage maden, kødben og alt andet.. Ingen markering eller bidderi.. Heller ikke om jeg så klippede hendes bn af. Vi har 100%tiollid herhjemme.. Og vi kender hende så godt at man kan se når det er nok..

Så hatten af for dig. Stor beslutning

så har du ro til at have børneneog passe familien nu, og når de så er blevet større kan i få hund igen, så forstår børnene også at lade hunden være når de bliver lidt ældre..

men det er jo aldrig nemt at skulle sig af med et syr men noglegange nødvendigt... og dejligt hun kunne gå tilbage til godt sted.

Det der betyder meget at hunden også får det godt.

Hun var mega dejlig og det sidste jeg ville var at aflive hende.

Nu kan hun se op til sin far og lege med ham

Hun var ikke en særlig selvstændig hund og havde det med at stresse i nogle situationer, så kan hun lære lidt fra ham

Og jeg skal helt sikkert have hund igen, bare ikke nu mine børn er små !

i at hunden er nederest og skal finde sig i at man tager dens kødben, har selv fået aflivet en hund der bed, der var så også andre ting med hende som var med til at det blev en afliving, smatidig er jeg meget efter børne der kommer her i huset, de skal lade hunden være når hun spiser,og sover hun får ikke kødben når de er her, så de har aldrig set at jeg kan tag det fra hende, men det at jeg kan tag noget fra hende er også blevet brugt til at tag farlig træsplindt ud at munden på hende, så jeg gør hvad jeg kan får at alle kan væer her, men bider hunden uden grund, så kommer den væk, selvfølig ikke hvis der er fordi der sker noget der ondt på hunden og den ved et uheld får bidt,eler tager for hårdt fat i leg, så er det jo en anden sag..men blever der sagt AV, kan man tydlig se på hende at hun godt ved det ikke var så godt og hun passer altid på

Alice

For jeg har lært (og min dreng har lært) at dyr har fred, når de spiser, sover- og gnasker ben. Eller de viser optræk til noget.

Min hund, havde en kommando (når han gnavede kødben så parketgulvet GUNGREDE)- TAG dit BEN og gå HEN på dit TÆPPE.

Engang spiste hunkillingen af hans mad- og han havde, jeg sværger!- hele hendes hoved i munden: VOV!

Hun sad bagefter lidt forvirret: "Hvem slukkede lyset?!". Hun holdt meget af ham- og legede meget med ham. Men hans mad, havde han i fred derefter.

Hvis du oplevede hunden som farlig- er der ikke noget, at sige til det. En GD er en stor hund.