Jeg har tidligere været plaget meget af spændinger i nakke og skuldre og deraf hovedpine. Dette har jeg dog fået væk ved træning, massage og Back on Track produkter, så jeg er nu ikke længere generet af det.
Problemet er af at min massør stadig synes, jeg er unormalt meget spændt omkring skuldrene og nakken og oven i det, fandt hun nu i mandags ud af, at 3 af mine nakkehvirvler ikke "føles rigtigt". Hun synes ikke, de sidder på en lige række, som de skal.
Hun var ikke 100% sikker på, at noget var galt, men syntes da, jeg skulle få det undersøgt. Jeg har derfor undersøgt priser på kiropraktorer i KBH, men det koster næsten 600 kr. for første behandling. Det er ikke fordi, jeg ikke vil betale de penge, men det er mange penge, hvis der nu slet ikke er noget, så i første omgang vil jeg bare gerne have det tjekket, og er der så noget skal det selvfølgelig behandles.
Men kan en fysioterapeut klare det for mig, og er disse evt. billigere?
Jeg har undersøgt diverse forsikringer, men jeg er desværre ikke dækket nogen steder, så jeg skal selv punge ud.
Hvad ville I gøre?