Jeg snakker her om min kæreste 
Jeg har fra nytårsnat d.1 - været sammen med den dejligste fyr i 6 måneder, vi har det super godt når vi er sammen og hvis vi endelig diskuterer, så er der altid en af os som "overgiver" sig for den anden, og det skiftes vi til.
Jeg kan vel tillade mig at sige, at mit forhold kører på skinner.. når vi er sammen altså.
For han bor på fyn og jeg bor på sjælland. Lige fra starten har vi fået af vide "vi er for unge, og dét holder ikke i længden", men vi har begge så stærke følelser for hinanden, at vi nægter at give slip - også har vi begge en hvis stædighed 
.
Men jeg er personligt så begyndt at mærke hvordan det er når han ikke er omkring mig. I starten var det fint nok, vi ville jo se hinanden igen? Men nu... Det bliver bare hårdere og hårdere, og jeg føler mig mere og mere knyttet til ham - det jo godt, men ikke godt for mig for så bliver jeg kun "rigtig" glad når jeg er med ham.
Og han kan især også mærke det, at ligeså snart der er gået omkring 2 dage hvor vi så ikke har set hinanden, så forandrer jeg mig og bliver enten kold, eller ked, uden nogen speciel grund udover at vi ikke ses.
Jeg kan slet ikke tackle hvis vi ikke ses i 2 uger, og vi kommer som regel op i de værrer diskussioner, hvis vi ikke har set hinanden i 2 uger.
Stod det til mig, flyttede jeg gerne til fyn og fandt en lejlighed.. Men så let er det ikke i en alder af 16 og 17 år. Og enhver idiot ville jo sige at vi skal vente, vi har meget at se frem til osv. Har fået den samme smørrer i lang tid
Men jeg hader følelsen af at vågne op hver morgen, og kun være "halvt glad", jeg hader ikke at have den samme ro og glæde som hvis han er omkring mig. Når han ikke er der, bliver jeg stresset og får hurtigt en lille ting til at blive gigantisk. Kan mærke på mit humør at selvom jeg har de skønneste venner, veninder, og et skønt sted med hesten. Så mangler jeg noget. 
Jeg er hverken den vilde teenager, og hvis jeg skal vælge mellem en fest eller en hyggeaften med min kæreste, ja' så går jeg efter det sidste. Jeg elsker at være sammen med vennerne, og elsker noget hygge - men fester osv. Det siger mig ikke meget det er hyggeligt, men så heller ikke mere.
Jeg har altid været sådan.
Men håber nogen af jer evt. havde et forslag, måske et lille håb derude i mørket.. Og undskylder at det blev så langt
