... for nogen, for den tradition har jeg aldrig brugt.
Men juleaften vil mine tanker uvægerligt gå til min mor der sidder på sit plejehjem og ikke aner hvad der er op eller ned, kun at hun er så ked af det, at hun nu nægter at spise. Vi har lovet hende at hun IKKE vil blive tvangsfodret - så nægter hun at spise, vil det kun gå en vej. Og det vil nok være en udfrielse, både for hende og for min far.
Jeg vil også tænke meget på min far, der er meget ensom i julen. Desværre bor han så langt væk at tiden er for kort til at besøge ham. Men heldigvis har han i år valgt at tilbringe julen på et hotel ved kysten, så han vil være blandt mennesker, han vil være hvor der dog er noget festivitas - og hans tanker vil forhåbentlig for et par dage blive afledt fra bekymringerne over min mors situation.
Jeg vil også tænke på mine bedsteforældre der ikke er her mere. Jeg vil nyde mine småkager bagt efter min mormors opskrift - og med mange kærlige tanker til hende. Og mens julemiddagen indtages vil jeg ikke kunne undgå også at mindes min morfar og hans store glæde ved god mad og drikke.
Alle er de er savnet - men de er ikke glemt!