Jeg bruger epona.tv til at få inspiration til den daglige træning og arbejdet med hestene. Både hvad angår træning fra jorden, ridning og røgt og pleje. Der er en masse gode råd og ideer derinde, og de er med fremme når der sker noget nyt i hesteverden.
Jeg er glad for de inspirerende indlæg og videoer med forskellige trænere og deres metoder, og kan godt lide at de tør være kritiske på områder mange andre ikke gør.
Der er en masse faglige og videnskabelige artikler og opsummeringer af forskellige fagområders debatter rundt om i verden, og jeg synes de giver et godt inblik. Det er velskrevet journalistik, og så er jeg personligt glad for, at der kun er områder som de to damer kan stå inde for - dvs det de viser og skriver om, er arbejde og træning af heste på hestens præmisser.
Der er mange tråde om epona.tv herinde, som du kan søge på - men jeg vil da anbefale dig at købe en adgang til en måned så du kan danne dig din egen mening.
Jeg er glad for det, og vil ikke undvære det.