at det der menes et at en spiseforstyrelse ikke bare sådan lige kan kurreres. Det handler om at finde de ting der ligger bag og det håber jeg på der bliver arbejdet på.

Jeg ha selv været elev på en lukket psykiatrisk afd. og ved derfor lidt om hvordan tingene fungerer.

du er som du selv skriver indlagt grundet suicidale tanker- som du ikke kan tage afstand fra. Sidstnævnte er ret vigtigt og det er derfor dette man forsøger at hjælpe dig med. At kæmpe sig ud af en spiseforstyrrelse kræver et enormt psykiskk overskud og jeg tror derfor det er det helt rigtigt at der derfor bliver taget hånd om din depression først.

jeg er ikke sikker på at det er hvad du ønskr at høre men måske det kan give dig en lidt bebdre forståelse for hvad der ligger til grund for deres svar.

Nu ved jeg ikke hvor du er indlagt men de fleste steder er der et storkøkken der står for maden så skule det være muligt at få den kost din diætist har anbefalet. Prøv evt at spørge personalet.

Ønsker dig god bedring..

Problemet er, at en åben almenpsykiatrisk afdeling ikke har ressourcerne til at behandle spiseforstyrrelser. På "mit" sygehus foregår det på ungdomspsyk. Du skriver selv at du er indlagt fordi du er suicidal og fordi du har en depression. Og DET kan den åbne almene afdeling hjælpe dig med!

I dit indlæg lyder det som om, at du virkelig gerne vil have hjælp til den spiseforstyrrelse, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at hvis du virkelig selv er indstillet på at gøre noget ved det, så vil de gerne hjælpe dig.

Men de har ikke ressourcer til at overvåge dig konstant, så du skal virkelig selv gøre noget for det.

Du har garanteret fået en kontakt person eller to. Bed om en snak med en af dem, eller et andet personale du føler dig tryg ved, og fortæl hvordan du har det, og at du er indstillet på selv at gøre en stor indsats.

Det er ikke sikkert de vil fokusere på det i behandlingen alligevel, men du kan gøre et forsøg på at få dem til at forstå og hjælpe.

...været skuffet over indlæggelser.

Som jeg - uden faglig begrundelse - kan se det, så er en indlæggelse ikke TERAPI, men for folk der virkeligt ikke kan klare sig selv med de helt almindelige ting derhjemme - eller folk der har selvmordstanker, eller gør skade på sig selv eller andre.

Lige præcis spiseforstyrrelserne er som jeg ser det HÅBLØST underbehandlede på de psykiatriske afdelinger - men nu har jeg også kun lige et groft indblik i det fra min egne indlæggelser og medpatienter...

Altså, det jeg vil sige er nok bare hvordan jeg opfatter det, og at LIGE nu, skal du være glad for at være "opbevaret" et sted hvor der er folk at tale med (under mine indlæggelser gik der oftest 24 timer uden personale kontakt overhovedet) og et sted der sørger for at du ikke tager dit eget liv.

Men som du har det lige nu tror jeg faktisk ikke man føler noget som helst positivt.

Men - jeg vil nu ret kraftigt opfordre dig til at de ting du skriver her i tråden, dem skal du sige til dem på afdelingen, og IKKE her på HN. Det har de altid sagt under mine indlæggelser - det er vigtigt at man IKKE taler om problemer med medpatienter, men med dem.

Min erfaring siger mig at de gange jeg har talt med personalet fremfor medpatienter (eller som dig nu - HN) er det gået bedre.

Jeg håber du vil bruge min erfaring, men ved det kan være svært at se lyset når man er så ked af det.

God bedring til dig!

På somatiske afdelinger indlægges man også med en primær årsag- den der vurderes til at være den mest presserende. Der kan komme tilsyn fra en anden afdeling hvis man har andre symptomer der ligger uden for indlæggelsesafdelingens speciale og selvfølgelig vil sygeplejersekerne her være behjælpelige men de har ofte brug for nøje instrukser fra den anden afdeling og hvis problemet udvikler sig vil man måske vælge overflytning. Kort sagt, afdelingerne i dag er så specialiserede at de ikke kan give behandling for "alle" sygdomme under en hat.. En almen medicinsk afdeling behandler jo heller ikke knoglebrud, det kræver ortopædkirurgisk ekspertise, men derfor kan man selvfølgelig godt være indlagt på en medicinsk afdeling hvis nu man f.eks opdagede en diabetes i forbindelse med behandlingen for knoglebrud og derfor havde brug for hjælp fra medicinerne når ortopædkirurgerne var færdige..

Det kunne da lyde som om du skal have enhenvisning til Center for Spiseforstyrrelser eller lignende.. Det er langt fra sikkert du vil kunne blive indlagt der men et terapiforløb lyder da til at være nødvendigt..

Egentlig synes jeg du skal vende det til noget positivt at afdelingen siger fra.. Tænk hvis de bare sagde at det kunne de godt hjælpe med og så de slet ikke havde den nødvendige kompetance.. DET ville da være under al kritik.. De tilbyder at hjælpe dig med det de KAN hjælpe med men erkender også hvor deres behandlingsområde stopper..

Jeg er enig i at spiseforstyrrelser er underbehandlede og psykiatrien generelt sakker langt bagud i forhold til somatikken. Somatiske sygdomme passer bedre til vores samfund. Der er syn for sagn og patienten kan opereres, medicineres eller på anden måde forsøgt kureret og derefter sendt hjem.. End of story. Psykiatrien er bare så meget mere langvarig og kompliceret, frem og tilbage, forsøge en slags medicin, forsøge en ny fordi den første ikke virkede, en ny igen fordi der ikke var ordetlig effekt af den anden, genindlæggelse fordi patienten har fået det værre, frustration over ikke at kunne hjælpe. Bare der dog fantes en operation så man kunne skære den "syge del" ud og patienten så var rask bagefter.. Og så videre og så videre.. Psykiatrien er ikke særlig fancy men jeg håber ikke der er nogen der brokker sig på de afdelinger de evt måtte være på.. Jeg er sikker på at personalet vitterligt gør deres bedste med de ressourcer de har til rådeighed, det være sig personlige, faglige og økonomiske.. Man skal langt højere op i systemet hvis noget skal ændres - og det er jeg helt enig i at det skal..

først så er jeg ked af at høre du er indlagt.

hvor i landet er det?

jeg er selv indlagt, dog på en lukket psykiatrisk afdeling.

men her på min afdeling tager de sig af mine spiseforstyrrelse (anoreksi). desværre så vil jeg bare ikke have det, så det hele foregår med tvang lige nu.

Jeg blev indlagt i maj måned pga svær selvskade og selvmordstanker jeg ikke kunne afholde mig fra.

siden er min anoreksi taget over og derfor behandler de den nu.

Men ja spiseforstyrrelser er underbehandlet i psykiatrien. Der er ikke nok ressourcer til det.

Men synes du skal bede om at blive henvist til et center for spiseforstyrrelser (de har i århus, odense og kbh så vidt jeg husker).

Du må meget gerne skrive en pb til mig hvis det er.