Jeg er igang med uddannelse til vet. sygeplejerske, er på mit 2. år!
Det er rigtigt hvad de andre siger ang. praktikpladser. Der er MEGET rift om pladserne, og ved nogen bruger mange år på at søge. På den anden side er det heller ikke umuligt, så selvom det kan virke uoverskueligt skal man alligevel gribe chancen og få skrevet en god ansøgning. Da jeg søgte var jeg lidt sent ude, og sendte vel til ca. 20 steder tror jeg, så regnede egentlig ikke med noget. Men jeg var til samtaler 3 steder, og blev budt plads alle 3 steder, så det er ikke umuligt. Jeg er så også lidt ældre (26 år) og har næsten en bachelor som agronom (ernæring til husdyr), så det var klart noget der trak op. Som andre også har skrevet, så vil de fleste helst have en der er lidt ældre, og er klar på at det ofte er et rigtig travlt job som godt kan være lidt hårdt, da man skal have mange bolde i luften. Man skal være klar over at det er 37 timer når man er på klinikken, og det eneste sted man kan gå i skole er Kolding, og det er 10 uger af gangen. Man kan være mere eller mindre heldig med sit praktiksted - de fleste steder er det bestemt ikke som det man ser i fjernsynet. Nogle steder er der en del rengøring, og ikke altid lige sjovt arbejde, men selvfølgelig er det også et utrolig spændende job hvor man lærer en del, men et godt praktiksted gør meget. Jeg synes det er et fantastisk job, og er rigtig glad for mit valg, og vi har heller ikke ret meget rengøring, kun hvis vores rengøringshjælp er syg osv, og jeg får lov til at lave lige så meget som alle andre! Men jeg synes det er en god idé at kontakte en dyrlæge ang. praktik en uges tid hvis du er i tvivl, så kan du få et bedre indblik i arbejdet. Hvor i landet bor du??
Jeg kan dog ikke helt se fordelen ved det med at skulle tage grundforløbet som dyrepasser - den eneste måde du bliver optaget på skolen er hvis du har fundet dig en praktikplads, og jeg tror ærlig talt de fleste dyrlæger er ligeglade om du har grundforløbet som dyrepasser.
Håber det var lidt hjælp, ellers skal du være velkommen til at skrive tilbage så skal jeg forsøge at svare!