snakke med fremmede mennesker. Intet problem.

Men jeg er nok ikke lige den type, der falder i snak med "someone" i Bilka/føtex, whatever. Ikke fordi jeg er genert -

Her er det busstoppesteder. Kan også falde i snak med folk når jeg handler, men mest når vi venter på bussen, eller sidder ved siden af hinanden.

Det har været spændende samtaler, og er blevet inviteret til fest af en i bussen.

Nå ja, og så på kurser, faldt bl.a. i snak med en, der dog smuttede, da han hørte om min kæreste. :9

Da jeg stod i bageren i føtex, var det også rigtig hyggeligt at snakke med kunderne. Blev bl.a. friet til, vi havde det rigtig sjovt. Da havde vi også Mads Vad hos os

Jeg blev på et tidspunkt inviteret til en fest via. HN, hvor jeg ikke kendte nogen, så er det jo bare at være sig selv og naturlig. (Og er frisk på en gentagelse, Mette. )

Jeg synes det er sjovt at snakke med folk, man slet ikke kender, "at mødes i et fælles rum".

Lone

... og alle mulige andre steder. Jo, jeg falder i snak med folk.

Om et par uger skal jeg til julefrokost med en flok jeg kun kender fordi vi kører i tog sammen - nogen af os om morgenen, andre om aftenen, og nogle (som jeg) lidt på forskellige tidspunkter.

Hvorfor sidde alene i toget og glo, når man kan falde i snak med de flinke mennesker man nu alligevel sidder der sammen med?

I sidste uge gav jeg en kompliment til en dame på gaden. Hun havde simpelt hen den flotteste frakke på, og da jeg nu kom til at overbeglo hende lidt for at lure detaljerne af, tænkte jeg, at jeg hellere måtte fortælle hende hvorfor, så hun ikke troede, at hun havde et skilt på ryggen, hvor der stod "spark mig" eller noget lignende

Ellers kan jeg godt falde i snak, men jeg er åbenbart blevet mindre åbentlyst lyttende med alderen. Og gudsketak og lov for det! Da jeg var yngre, var jeg sådan en, som gud-og-hvermand fortalte om deres mest private problemer i bussen, i toget, ved stoppestedet, ALLE steder - også selv om jeg sad og fægtede med en bog i et ynkeligt forsøg på selv-øre-forsvar.

mvh. tina

helt an på situationen. Jeg er ikke verdens mest udadvendte person - har ikke et kæmpe behov for at være social hele tiden - så jeg synes en indkøbstur er udmærket, selvom jeg ikke falder i snak med nogen

Dog er det ikke fordi jeg som sådan har svært ved det - jeg skal ind imellem tage lidt tilløb hvis jeg er alene til et socialt arrangement eller lign. og skal lave den der "hej, jeg hedder..." til tilfældige mennesker, men når jeg først er i gang er det intet problem.

Jeg elsker at rejse og gerne alene - i den forbindelse er jeg jo tvunget til at snakke med fremmede mennesker konstant og det synes jeg er spændende Jeg kan godt lide at udfordre mig selv på den måde og man møder SÅ mange spændende mennesker på den led.

For 2,5 mdr siden flyttede jeg til Skotland for et år - helt mutters alene - og nu har jeg den skønneste varierede omgangskreds - både tætte og knapt så tætte venskaber - og en kæreste

Jeg kan dog bedst lide at snakke med folk som jeg har et eller andet til fælles med - og derfor er studerende mine foretrukne bekendtskaber. Jeg render ikke lige ned i Tesco og snakker med en tilfældig

Smalltalk er jo ingen sag.

Det er straks værre at lære folk at kende

Folk snakker til, hvor jeg går. På gaden, i bussen, toget og supermarkedet.

Jeg kunne godt lide at vide hvorfor?

Tina- ham din kursusjerk- havde han så også nogen folk altid taler til (uopfordret)?

Engang steg jeg lige på toget, og så fik jeg historien om en pige og hendes kæreste og....

Jeg mener, jeg skulle bare med toget!

Kropssprog/ udstråling, tror jeg.

Jeg kan tale med de fleste, alle steder.Forleden gik jeg med hunden i Næstved,forbi et bus stoppested hvor der sad en lidt sølle mand med en øl som selskab. Hunden skulle snuse og manden talte til den, så vi fik os en lille sludder. Og tænk jeg tror at sådanne små ting giver lidt ekstra til den mand.

Igennem mit arbejde er jeg vant til at small talke og ved hvormeget det kan betyde for folk.

Men jeg har også bemærket at hvis jeg tager min" jeg ønsker ikke nogen kontakt" attitude på, ja så hjælper den.

Jeg ser det som en gave at kunne tale med alle.

Generelt er jeg meget åben af natur.

Har engang været til en fest, hvor jeg ikke kendte andre end hende, der fejrede fødselsdagen. Dagen efter spurgte folk hende: "Kendte Cathrine bare alle, eller hvad?"

Men jeg elsker både at snakke og at tale, og jeg synes, at nye mennesker er interessante. Så jeg snakker gerne med Gud og hver mand.

Dog har jeg også mine dage med "ikke interesseret i kontakt attituden".

ja det hænder da jeg falder i snak med fremmede - faktisk skete det osse sidst jeg var i føtex selv Jeg ser intet galt i det.

Jeg er et åbent menneske så det er naturligt for mig- og altid spændende at tale med et nyt individ...

Jeg har åbenbart også en venlig og social udstråling, hvilket gør at jeg ofte falder i snak med folk.

Her sker det ofte, når jeg venter ved elevatorer Og da jeg ikke kører med hverken tog eller bus, så har jeg da fred i bilen

Og så har jeg en evne til åbenbart at ligne en ekspedient Utallige er de gange hvor jeg bliver spurgt til råds i tøjforretninger, bogforretninger og Matas o.l.

I forbindelse med at jeg havde søgt et job som sælger, skulle jeg igennem en 4 timers personlighedstest - og fik at vide at jeg havde en "like-bell" personlighed iflg psykologen som lavede testen, ja så havde jeg en meget positiv, åben, nysgerrig og varm personlighed som gjorde at jeg var nem at være sammen med, og gav folk lyst til at tale med mig. Og jeg fik jobbet

Jeg har min gang på sygehuse, og kender dem jo godt, så hvis jeg møder nogen som ser lidt rådvilde ud, ja så spørger jeg da gerne hvor de skal hen, og fortæller dem vejen. Folk bliver glade og taknemmelige - og jeg bliver glad for at kunne hjælpe.

En ren win-win

Mvh charlotte

rasmus modsat

Jeg HADER at handle, specielt i føtex eller andre store butikker, hvor man skal heeelt ned i den anden ende for en liter mælk.

Så jeg er ikke i chit chat humør når jeg handler, der tænker jeg bare på at komme hurtigst muligt ud af butikken !

jeg gider heller ikk store butikker el handle og vil gerne ud hurtigt så man behøveri kke elske det for at det sker.

Ja jeg taler ofte med fremmede mennesker under indkøb, bustur, på gaden whatever.

Min type ellers?

Jeg fylder meget

Jeg er så en helt anden type, end de fleste af jer herinde kan jeg se

Jeg HADER for det første at være ude at handle. Og så synes jeg det er træls, hvis folk begynder at snakke til mig.. Folk som ikke kender mig! Uanset om det er i køen eller ved køledisken..

Når jeg står og venter på busssen (dengang jeg kørte med bus) gider jeg heller ikke snakke med folk. Og jeg kigger helst ikke på nogen, for netop at undgå at snakke med folk.. Men alligevel kan der være nogen stykker der snakker til mig...

Og så må jeg jo svare..

Jeg har bare ikke det der behov for at snakke med fremmede mennesker, som der er mange andre der har. Jeg skal ikke bruge til noget hvad en fremmed mand/dame skal lave senere, eller hvor de bor henne osv..

Som man nok kan regne ud ved at læse mit indlæg, så har jeg kun meget få venner. Men det er venner som jeg kender 100%, og som har taget lang tid for mig at "overgive" mig til

Så jeg er den mere tilbageholdene type, der ser folk meget an før jeg begiver mig ud i snak eller noget med dem