Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Flaskekilling lære at sutte hos sin mor?
Forfatter: 
Dato:  06-11-2009 20:53

Godaften :-)


Jeg håber der sidder nogle erfarne kattemennesker derude :-) Jeg har brug for lidt hjælp til en 2 dage gammel killing.


Først lidt forhistorie:

Min norske skovkat Karoline får killinger natten til tirsdag. 4 stk bliver det til, de 2 første vender forkert og jeg må hjælpe med at trække dem ud. Den første er så lidt slap, den var også lang tid undervejs - hun havde presseveer i 1½time! Den vil først ikke rigtig die, men jeg får den lagt til op ad formiddagen, den er født kl 3 om natten. Og så kører det ellers bare derudaf, alle 4 killinger sutter og tager på. Karoline er godt nok lidt urolig men jeg tænker ikke nærmere over det.


Jeg tager op til hesten onsdag formiddag, og min mor er så hjemme hos mig og passe min datter imens. Min mor ringer så efter 1½time og siger at Karoline lige har født en killing til!!

Det er så næsten halvandet døgn efter hun fødte de andre! Den femte killing er levende og virker frisk nok. Den er dog lidt mindre end de andre.

Den vil ikke rigtig sutte, og jeg forsøger så at lægge den til da jeg kommer hjem. Men den vil ikke rigtig tage fat. Og det er også rigtig svært at lægge den til da de andre killinger jo er i fuld gang og møvler rundt.

De er jo lige over et døgn foran den anden.

Jeg vejer den så om aftenen og da den ikke har taget på, giver jeg den lidt erstatning. Den sutter det bare i sig! Så appetitten fejler ikke noget, den skal bare have lidt indenbords så den får lidt energi.

Jeg giver den ikke noget om natten for jeg tænkte at den nok ville finde ud af det der med at sutte hos sin mor.

Men den vil bare IKKE sutte hos sin mor. Jeg gav den en lille smule erstatning igår for at holde den kørende og håbede den fandt ud af det, men det gør den ikke.

Idag har jeg så givet den erstatning ca hver 3. time og den er livet meget op. Men sutte hos sin mor vil den ikke...

De andre killinger er godt fede og runde, så der er masser af mælk til dem.


Kan jeg håbe på at den nok skal finde ud af det?? Så jeg ikke skal til at give den flaske i ugevis??

Moren tager sig fint nok af den og vasker den osv, så den del er iorden.


Er der nogen derude, der har hørt om killinger, der er startet op på flaske, men som har lært at sutte hos en mormis senere?


Det ville jo være bedst (og nemmest!) hvis den fik mælk hos sin mor...


Undskyld det blev lidt langt, havde vist også lige brug for at få skrevet hændelsesforløbet ned


Hilsen Nadia


0
0
Svar på denne tråd
 
 Min Bettefis
Forfatter: 
Dato:  07-11-2009 11:45

kunne være din killing.

Hun er opflasket af mig da hun er den mindste i kuldet og nærmest var død da jeg fandt hende.

De andre 6 var store og fede ved fødslen.

Bettefis har fået flaske konsekvent morgen, middag og aften i 5 uger, hvor jeg "overhørte" hendes klagesange på andre tidspunkter...pludselig en dag så jeg hun lå og diede ved mormis - hun kæmpede bravt om "sin" pat - var længere end de andre om at blive færdig, men hun spiste selv.

Idag er hun 8 uger - lille af størrelse men klart den dejligste af kuldet og den vi beholder når de skal herfra.

Hun spiser selv nu og er altid den første ved "truget" når der serveres mad.

Jeg giver dig helt ret i at det er langt det nemmeste (og billigste) når mormis selv kan klare alle opgaver med kuldet, men jeg indrømmer blankt at jeg bare nød at sidde med min killing og en flaske...blev faktisk lidt trist da jeg indså at det var slut.

Idag har vi 7 killinger der er glade, friske og vildt sjove drønende rundt oppe på første salen - HYGGE!!!


Held og lykke med projektet


"en hest skal passes mindst lige så godt på som du passer på dig selv"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Så er der håb :-)
Forfatter: 
Dato:  07-11-2009 12:19

Tak for svar :-)


Det er rart at vide at der ihvertfald findes én killing der er gået fra flaske til pat.

Det handler jo også om, at hun jo har et suttebehov hun slet ikke får opfyldt ved at få flaske. Hun er jo færdig med sin portion på ca 3ml på få sekunder.


Jeg vejede hende lige i morges, hun har fået flaske ca hver 2½ time hele dagen igår. Og hun har allerede taget lidt over 10g på, vejer nu næsten 100g. Så jeg må bare blive ved med at give hende noget og så håbe at hun finder ud af det der med at sutte hos sin mor


Hun får KMR mælk nu, og det er jo ikke fordi jeg synes at det er så dyrt, men det er meget planlægning der skal til.

Når man hele tiden skal sidde og regne timer frem til næste fodring. Og det er svært at tage hjemmefra. Der ville jeg have det bedre hvis jeg nu vidste at hun fik lidt hos sin mor, så skulle jeg bare supplere...


Vi må se hvad tiden bringer :-)

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider