nej det må du ikke skrive. Jeg ved slet ikke hva jeg skal sige. Håber sådan du finder gejsten igen, ud fra det du skriver så kender du jo problemet, men det lyder ikke til du kan se dig ud af det.

Hvorfor er det du er så bange ?? Hvis jeg må spørge

Har du fortalt de folk der skal hjælpe dig at du har det sådan og du tumler med de tanker ?

mange kram her fra

Jannie

hvor modbydelig sonden er. Det er noget af det værste jeg har oplevet. De proppede mig med mad og det var aldrig nok og jeg havde kvalme og mavepine og mistede AL lyst til mad og næring i det hele taget.

Jeg fik sonden fjernet permanent da jeg kastede den op, så der sad en del ud af næsen og en del ud af munden.. På det vilkår at jeg drak proteindrikke.. Fair nok, det gjorde jeg så.. men sonden har gjort at jeg stadig har et problematisk forhold til mad- og især hvis andre siger jeg skal spise..

Jeg ved du har mange andre problematikker, og jeg sidder ikke med løsningen, jeg vil bare fortælle dig at jeg forstår dine følelser og jeg håber at du kan finde kræfter frem du ikke vidste du havde. Det er en hård og ulige kamp du kæmper.

Kæmpe kram og mange tanker herfra.

Kære Charlotte,

Jeg forstår, at du har det slemt. Du er ung og jeg ønsker for dig, at dit liv nu vender, så du får det godt. Rigtig godt.

:-D

Min tanke er, at jeg synes du skal finde en healer i nærheden af, hvor du bor.

Healing er fantastisk til at arbejde med angst. Og det er angst, der ligger i undergrunden og udløser ting som anoreksi. Healing giver livsenergien et løft, så du kan komme videre.

Jeg ønsker dig alt godt.

Du kan mere - fordi du gerne vil leve.

Det VED jeg du vil - og jeg ved også at du har kæmpet så meget og haft det så ondt, at det bare ikke må være forgæves.

Du KAN vinde over din sygdom og få et godt liv i en sund krop!

Men det kræver flere kampe og jeg ved godt at det er meget at skulle igennem.

Jeg synes at det lyder meget som om hospitalet kun behandler "symptomet" - altså at du ikke vil spise. Men de skal jo hjælpe dig med at finde årsagen til din angst, så du kan hjælpes af med den.

Ligesom Esma vil jeg foreslå også at gå nogle alternative veje - om det bedste er healing eller homøopati eller lignende ved jeg ikke. Men der SKAL være noget der kan hjælpe dig!

Du skriver, at du ikke kan mere. Og det er i orden at have det på den måde.

Samtidig har jeg lyst til at fortælle dig, at der også er en side af dig, der gerne vil livet. Det er den side af dig, der opretter tråden her og har brug for at udtrykke sig. Og dermed underforstået beder om hjælp, som jeg oplever dig.

Hvem af de to sider skal bestemme??

jeg vil leve - jeg vil mere - men jeg kan ikke se hvordan skal komme videre.

alt virker håbløst. går til samtale ved en af de bedste psykologer på risskov hospital.

Men jeg er bange for at blive tyk. Ønsker at være tynd. men det vil lægen ikke have. Frustreret over at de putter mere mad i mig på trods af at jeg spiser det jeg kan.

Jeg er så tæt på at opgive kampen. for en måned siden lå jeg i min seng og kunne intet. nu kan jeg, me dete r ikke nok.

Du vil leve. Og du skal leve.

Jeg har skrevet, hvad jeg oplever, når jeg læser dine ord. Og jeg har ikke mere at sige nu.

Pas rigtig godt på dig selv.

Kære Celina...

Jeg har aldrig prøvet at være i sådan en situation, som du er i nu. Til gengæld har jeg prøvet at være pårørende til en søster der tumlede med meget triste tanker og den forbandede anoreksi.

Jeg kan ikke komme med de vise ord, men jeg kan måske hjælpe dig på en anden måde. Min søster er kommet over på den anden side og arbejder nu med at hjælpe andre i samme situation. Hvis du har lyst kan du kontakte hende, eller bare kigge på hendes hjemmeside og se om der er noget der kan hjælpe dig. Det er denne her: http://www.passionpower.dk/

Jeg håber du kan bruge det til noget og kan komme videre på den bedst mulige måde.

Mange tanker

hej allesammen

ville lige skrive hvordan det går.

egetlig går det ikke så meget anderledes, kæmper med tankerne om at slippe det hele og bare se til. Ville ønske jeg kunne se livet i øjnene og leve det. men jeg ved ikke hvordan.

Har meget svært ved maden, og hader at andre ser mig putte noget i munden, både mad og drikke.

synes det hele løber af med mig, og "tør" ikke fortælle personalet at jeg ikke har kontrol over det. Bange for de griber ind så og ikke udskriver mig. suk

Trist at hører ...

Håber du snart kommer ovenpå igen.

Nu har jeg aldrig haft det på samme måde, så kan ikke rigtig tale af erfaring.

Men jeg synes nu det ville være en god idé at tale med personalet om det, selvom du måske ikke bliver udskrevet lige nu. Det vil kun vise at du er engageret og troværdi i at ville få det bedre. I stedet for at ville prøve at snyde dem.

Udover det vil du få ro i sindet, og hjælp til at komme videre. Og det ville da være dumt at blive udskrevet for tidligt, så når du kommer ud ikke er på toppen, og så stopper med at spise igen. Så du skal tilbage og starte forfra.

Tænk på alt det du kommer til at kunne når du får det bedre og bliver udskrevet fordi du har det bedre, og ikke pga. løgn.

Du kan spise hvad du vil, og med det mener jeg at du helst skal spise noget Men så er du da selv herrer over hvad du spiser. Så du kan spise alt det sunde (magert kød, fisk og masse grønt), som er godt for kroppen til at bygge msukler op.

Ligesom når hesten skal fodres med det rette for at kunne bygge nødvendige og flotte muskler op

Du er snart på benene igen, og udskrevet. Har det super godt og er glad. Vi tror på dig, så nu må du tro på dig selv. Tænk på alt der gør dig glad. En ting der kan hjælpe en til at blive mere positiv er at skrive tre ting ned hver aften, de tre bedste ting der er sket den dag. Og man skal skrive tre glade ting, ikke negative

ikke.... Heller ikke selv om du ikke fortæller dem hvad du tænker og føler..... Og det er jo heller ikke det du har brug for....

Du har været udskrevet og det gik rigtig godt i en periode, men du er endnu ikke selv i stand til at styre din psyke, dine tanker og dit madindtag, og så er du jo altså ikke rask, og dermed vil det være uforsvarligt at udskrive dig.....

At jeg godt forstår at du helst vil udskrives og hjem og leve livet, er en anden sag.... Det er fuldt forståelige følelser.... Det er følelserne omkring din behandling og dit madindtag også, og det er helt i orden at have det sådan.... Det viser jo blot, at du endnu ikke er klar til at blive udskrevet, for du er jo langt fra rask nok, til selv at kunne håndtere det.

At du har været indlagt siden 10. maj, er sørme også lang tid, men det er jo pga. at det ene overtager det andet i en lang række.

Du ved jo godt med din fornuft, at du ikke er i stand til at blive udskrevet og at det er vigtigt for dig at tage på og spise, men du kan ikke overbevise dig selv om det.... Så mon ikke du skal være ærlig overfor personalet, så der er mulighed for at finde den helt rette hjælp til dig? Så går det måske lidt hurtigere og du ender måske med at blive udskrevet tidligere end du ellers vil blive det....

Jeg ønsker dig, som altid, held og lykke med kampen.

problemet ligger jo i havde du synes er pænt tynd og hvad vi andre siger er FOR tynd.

Du siger du skal tage 2,3 kg på for at være på din minimumsvægt.... og den er nok i de flestes øjne stadig meget lav dvs du er extremt tynd.

Tro på der er et godt liv om du så tager 5-10 kg mere på.

Faktisk kan de fleste mænd bedst lide kvinder med former

Og jeg ønsker du finder en mand der kan støtte dig resten af livet.

Husk du får et meget bedre liv ved at din krop tager lidt på. du får mere energi, er mere modstandsdygtig over for sygdomme... og du vil kunne starte med at ride igen

Karina