Jeg fik udbetalt livsforsikringen på min gamle hest i maj i år.
Forløbet startede i februar 08, hvor hesten første gang var urengående på et forben ved ridning. Efter 3 ledbehandlinger, Irap, genoptræning på vanløbeband, special sko, back on track og jeg kunne blive ved, var hesten rengående. Jeg genoptrænede meget skånsomt, og fordoblede næsten den af dyrlægen anbefalede genoptræningsperiode.
Hesten får i boksen et lille sår på det ene bagben, og da hans immunforsvar var meget langt nede efter alle de tidligere nævnte behandlinger, hævede det op. Han blev motioneret for hånd i stedet for, da jeg ikke ville ricikere noget. Men en uge efter er han pludselig akut halt på det dårlige forben. Det bliver værre og værre for hver dag der går, og lige meget hvor meget smertestillende dyrlægen ordinerer har det ingen virkning på haltheden. Til sidst orker han ikke længere at vende sig i boksen når man kommer, og enten ligger ned eller står på det samme sted hele dagen.
Han skal efter forsikringens henvisninger stå over to måneder, før der kan være tale om aflivning hvor livsforsikringen kan blive udbetalt (han var ikke uanvendeligheds forsikret).
4 uger efter den akutte halthed startede, mener dyrlægen heldigvis også, at det ikke længere er etisk at lade ham lide. Han bliver kørt ud på dyreklinikken til et sidste check. Vi har i forvejen besluttet at lige meget hvad konklusionen fra forsikringens side er, skal han aflives samme dag. "Heldigvis" viser de nye røngtenbilleder, som ellers hidtil har været fejlfrie, at hovledsbetændelsen som han startede behandling for i feb 08, var blevet kronisk. Han havde gået med såler under skoene, og tilsidst kunne han dårligt gå 10 meter uden pause. Da skoene blev pillet af til røngten, måtte dyrlægen som han normalt var panisk angst over for gå bagved og nærmest hjælpe ham ud af røngten rummet hen til boksen.
Han blev den dag aflivet i henhold til dyreværns loven, uden yderligere problemer med forsikringen.
Vi oplevede at få utroligt mange modstridende oplysninger fra forsikringsselskabet. Den ene mente hesten absolut ikke var syg nok til at blive aflivet, og den næste at den skulle væk med det samme. Vi havde allerede den dag taget en beslutning om at han skulle væk lige meget hvad. Men havde som dokumentation taget video af ham, så vi havde noget at arbejde videre med. Det vigtigste var at hesten ikke skulle lide et sekund mere på deres bekostning.
Hilsen Sara