Ja, det var lige netop den følelse jeg fik her til aften da jeg var ude ved min "lille" musse

Jeg har egentligt i en lang periode syntes det hele var lidt surt, da hesten bare har haft foldskade, på foldskade, på foldskade, på foldskade... SUK! Da vi så endeligt fik hende trænet op fra marts til august og alt kørte på skinner - hesten var meldt helt lige i skelettet ved dyrlæge og var bare rigtigt godt på vej - helt klar til konkurrencestart og vi var noget så spændte på championats-kvalifikationerne.... Ja så lavede damen endnu en foldskade i august

Hun slog sit bækken skævt, dyrlægen (uddannet indenfor kiropraktik) kom og kiggede på hende og forsøgte at rette hende op (aldrig, aldrig, aldrig mere skal nogen rette på hende ud over vores fast tilknyttede kiropraktor!) - og øv, øv, øv - han forstrakte korsbåndet på hende i krydset/højre baglår

Ærligt indrømmet - den sidste måned-halvanden har været rigtig sur! Ikke kun pga skaden, men de 3 uger skulle hun dagligt have smertestillende pasta (den ene uge 3 gange om dagen) og hun HADEDE det Hun begyndte at blive tvær - vente mig ryggen når jeg kom (hun vidste jo hun skulle have det forbandede pasta uanset hvor meget vi hyggede) og var i det hele taget bare træt af mig...

De sidste 5 dage har jeg så været syg og har ikke kunnet komme ud til hende - og sikke en velkomst jeg fik i dag

Der var slet ingen tvivl om hun var glad for at se mig igen - straks jeg åbnede boksdøren, stod hun henne ved mig og pustede mig i hovedet - snusede til mig. Derefter lagde hun mulen på min skulder og stod længe (3-4 minutter) og slappede af mens hun prustede i mit hår og til mit ansigt... Derefter puttede hun hovedet ind mod min mave (gammel vane, men længe siden jeg har mærket noget til den) og stod der og sukkede med lukkede øjne

Ih, hvor det varmer, når man får sådan en velkomst

Ingen tvivl om, at alle frustrationerne det sidste år forsvinder i sådan et øjeblik - den hest er bare den helt rigtige til mig - hun skal aldrig, aldrig videre til nogen anden