90cm. er altså ikke nok til at holde en ubevogtet hund inde - måske en taskehund...
Du skal altså op i næsten 2m. højde for at holde sådan en frisk fætter inde i haven.
Har du aldrig set en hyrdehund arbejde? Den springer rask over hegnsled og andre forhindringer - bare den kan få forbenene op på kanten - skal resten af kroppen nok følge med. Du ar altså nødt til at lave et hegn så højt, at den ikke kan få forpoterne op på kanten i et spring! Ja jeg mener spring, den tager tilløb, hopper op og får fat med forbenene - og væk er den
.
Det kan jo godt være, at naboerne synes det er meget hyggeligt i øjeblikket - men det kan man ikke regne med fortsætter. Hvis nu en nabo har børn i haven, og din hund "hyrder dem". Den kan godt finde på at gø - og måske snappe lidt efter dem , hvis ikke de flytter sig som den vil have det. Det er jo sådan den flytter får oa., og adfæren ligger i dens gener.
Jeg ville ikke hygge mig med en snappende hund i baghaven!
Mine svigerforældre havde en nabo, hvis hund luftede sig selv i nabolaget. Den var sød og rar derhjemme, men ikke sjov at møde i baghaven. Den kom let til at føle sig truet, når den sådan var afsted på ene hånd - uden flokken (ejerne). Den knurrede, gøede og viste tænder - ikke ret hyggeligt vel?
Naboen troede ikke på at hunden opførte sig truende over for os andre, men "problemet" løste heldigvis sig selv da de flyttede.
Ingen blev bidt, men angsten for et uheld var stor.
En anden side af sagen er jo, at din hund kan møde nogle ikke så rare mennesker, når den er på tur uden dig. Det ville godt nok være synd, hvis den fik nogle ubehagelige/grumme oplevelser på hukommelsen! Det er desværre ikke alle, der elsker dyr og behandler dem ordentligt! Så pas for alt i verden på din hund!
Mvh. Louise