I må meget gerne komme med jeres historier om første gang i var ude at køre.

... også at det var fedt at køre for første gang - selv om jeg synes at det gik frygteligt hurtigt der i kravlegården. (tror ikke jeg kørte over 50km/t)

Første gang jeg skulle på vej regnede jeg jo med at trille lige så stille omkring i et villakvarter eller lignende - men jeg havde ikke været i bilen mere end 5 minutter før jeg opdagede at jeg var på vej ud i den væmmelige rundkørsel i buddinge . Da var jeg godt nok ked af at jeg havde sele på og alle flugtmuligheder var lukkede...

Men jeg overlevede - og bilen overlevede - og kørelæreren overlevede forbløffende nok også...

Senere blev det selvfølgelig værre - min 3. køretime foregik i Københavns centrum i myldretiden - med at øve venstresving rundt om Tivoli.

SCARY!!

Men faktisk var det en fordel at min kørelærer insisterede på at vi altid kørte rundt i København - for da jeg skulle til køreprøve var det jo i Hillerød - som er ret fredelig i sammenligning med København.

Og jeg bestod da også i første omgang!

Og det eneste jeg fortryder er at jeg ikke fik kortet før - det er SÅ lækkert bare at kunne hoppe ind i bilen og køre hvorhen jeg vil

Så bare glæd dig - det er SÅ fedt. Måske ikke alle timerne - men den frihed der kommer med at have kortet - og bilen!

Uha, det er bare SÅ skægt

Kan tydeligt huske første gang, - jeg blev sendt i kravlegård med alle dem der som jo uden tvivl havde kørt før og kunne det der, og jeg var bare en pine og plage!

- Jeg var IKKE populær, bleh!

Første gang på vej var tilgengæld skræmmende!!!

- Fra at ha' lullet rundt i 1. gear og synes det er vildt, og så ud og køre på veje, blandt andre og køre 80km/t Jeg var ved at skide grønne grise!!!

Men det hele handler jo om at lære det, og når du engang får kortet og får kørt lidt og får noget rutine, så undrer man sig virkelig over man engang synes det var så svært!

Tilgengæld, så GLÆD dig til glatbane, ørj det er sjovt!

Ej hvor skægt, jeg var også ude at køre for første gang på manøvrebane i dag Så ja er lige så "høj" som dig og kan næsten iik vente til jeg skal ud at køre på vej. Hæhæ

Ja jeg var så ude at køre første gang som, jeg tror det var 14 årig. I mine forældre volvo, lang pokkers i vold.

Jeg ELSKEDE biler, og gør stadig, som lille og kunne simpelthen ikke vente på at jeg blev 18 år, så min far tog mig med ud der hvor kragerne vender og der ikke er noget i miles omkring som kan rammes og lign. Det var/er ikke farten der gælder for mig, det er glæden.

Det gik i et meget roligt tempo nogle hundrede meter, og så tøffede vi hjem igen, med min far bag rattet selvf.

Så fik jeg traktor kørekort som 15/16 årig på en landbrugsskole.

Og på min 18 års fik jeg så kørekort til bil, jeg var vild med biler dengang!- Men jeg syntes jo det var keeedeligt med de køretimer i kravlegård, min kørelærer var forbløffet og jeg havde klart en evne som mange mangler, ro, overblik og skide god (hans egne ord), så det gik tjept med at få et kørekort!

Er stadig i en alder af snart 24, min nuværende bil er en SsangYong Rexton, en 4x4 og jeg ELSKER den

Åh hvor jeg elsker at høre den arbejde, dens automat gear, det fede anlæg jeg har sat i, dejlige læder sæder og kæmpe meget plads til alt muligt + hundebur

Glæd dig, det er en frihed at have kørekort og bil.

Kan stadig se hvordan den berømte rundkørsel ved Tåstrup (Ikea) giver problemer, for selv bilister som ikke er under en kørelærers vinger!

BAr glæd jer til køreteknisk anlæg / Glatbane. Det sjovt tihih

Og motorvej . ;b

Lisbeth: Hehe jeg glæder mig til jeg får kortet, har bare ikke rigtig nogen bil til rådighed når det nu er.

Rollo: Nice, egentlig syntes jeg ikke det var såsvært som jeg havde frygtet.

Melissa: Ja det er en kanon fed følelse. Hvor kørte du henne?

Jeg kørte et sted nær Køge og Jersie.

Hvor kørte du henne ?

Melissa: Jeg kørte et sted i Lynge. Det var kanon svært at finde.

Ja jeg var også bare en dør på manøvere banen, det var så også første gang jeg sad bag rættet på en bil (Havde da jeg var lille kun fået lov til at styre, på grusvejen..:-D)

Troede aldrig jeg skulle lære at køre bil.. Men sørme om jeg ikke gjorde det, og bestod også i første forsøg..

1 år efter tog jeg så trailer kørekort og ham den motorsavkyndige til prøven var dybt inponeret over min måde at kære på.. hvorfor forstår jeg så ikke helt, han mente i hvert fald jeg havde kørt med trailer i 100 år (Havde kørt med en 4-5 gange inden) det kom sig så også af at jeg bakkede præcis perfekt rund om et hjørne med traileren i første forsøg, på meget kort tid....og at jeg havde en utrolig evne til at orientere mig..

Men glæd dig til at kunne tage bilen når du vil.. det giver en kæmpe frihed.. og sørg for at få kørt så meget som muligt i den først stykke tid efter du har fået kortet, så det bliver rutine for dig.. for ellers køre du stadig som en "ny udlært" efter 2 år (har nemlig en veninde der aldrig køre, og hun laver stadig begynder fejl fordi hun næsten aldrig køre)

Trine: Ja det glæder jeg mig også til, og mange tak for rådet. Det er bare lidt svært med min stedfars arbejde. Han skal hurtigt have adgang til bilen hvis arbejdet ringer.

Nok fordi jeg var 27 år før jeg fik taget mig sammen til at skulle have kørekort.

Jeg kan ikke lige huske kravlegården - men jeg kan huske første gang jeg skulle ud at køre i trafikken.

Min kørelærer ville have jeg skulle kører ud i trafikken midt i Århus midtby kl myldertid om eftermiddagen. Efter jeg havde siddet stiv som et bræt i 5 min og ikke turde kører ud, så blev vi enige om, at han lige skulle kører mig hen til et villakvarter, hvor jeg så kunne få lov at køre

Nu er jeg sælger, og fiser rundt i "mit kørende kontor"

Eneste tidspunkt jeg får nervøse tics ved øjnene er, når jeg skal parallelparkerer min mondeo familiecontainer/stationcar eller vores 4x4 Toyta Landcruiser på en mikroskopisk P-plads i indre KBH/Århus.

Eller når jeg møder politiets fotovogne

MVh Charlotte

Charlotte: Det er da rart at høre at du har så nemt ved det på trods af at du fik kørekortet sent. Det er godt nok ikke acceptabelt i min familie.

Min far har sikkert bare i det skjulte været lykkelig for, at "pigebarnet" ikke også kom drønende sammen med de ældre brødre, og "lige" skulle låne bilen

Jeg havde bare ingen grund til at skulle købe bil da jeg var "yngre".

Jeg har altid cyklet eller taget bussen, og med store øjne sagt, "faaaarrrrr vil du ikke lige hente/bringe os fra hesten/festen/byen osv - og da jeg så flyttede til Århus fra sjælland, for at studerer, ja så var der slet ingen grund til at tage kørekort.

Jeg kendte jo ikke nogen som ejede en bil jeg lige kunne låne.

Og i Århus kan man cykle til alt ! Uni, stranden, midtbyen, collegierne rundt omkring m.m. - det var tider, og jeg var sjovt nok rimelig slank den gang

Nu kan jeg slet ikke leve uden bil - og vi har da også hele 3 biler her på gården Men nu kan man heller ikke bo på landet uden at ahve bil(er).

MVH Charlotte

jeg kørte bil. Har været en af de unger der sad på skødet af far og styrede bilen og da jeg var "gammel nok" huggede jeg min brors BMW og kørte ud til passer hesten og hjem igen mens han sov

Fik da kørekort som 18 årige som man skulle, men havde kørt ret meget inden da.. Total tåbeligt ! Til min "undskyldning" var trafikken noget anderledes for 23-24 år siden..

Charlotte: Jeg cykler også de steder hen jeg skal. Egentlig tager jeg mit kørekort fordi min far har presset mig til det, men så har han også bare at sætte sin bil til rådighed. Han har aldrig været den man har kunnet få til at køre en nogle som helst steder hen.

Gitte: Jeg har kun styret bilen en gang på min fars skød, men jeg har da et legolandkørekort. Mon det tæller nogle andre steder end i legoland?