MInder mig om da jeg var barn; min mor glemte SÅ tit nøglerene og smækket ude blev vi.

Som regel stod et af soveværelsesvinduerne på første sal på klem og så kravlede hun bare op på havelågen, videre til terasseoverdækningens spær og gennem et vindue -det var nærmest helt normalt.

MEN den dag, da alt var lukket på forsiden og der kun var badeværelsesvinduet åbent, da var det værre:

Det er sådan et lille et på ca 45*45 cm og det sidder højt! Eneste mulighed for entrering var op på denne trævæg rundt om bagskuret, fæste med hænderne på betonmuren og så førte hun langsomt det ene ben op til det lille vindue. Min mor er en lille dame og heldigvis smidig, uden at lyve endte hun i spagat og hægtede sig med en fod og et par fingre til vindueskarmen og trak sig så ind!

Pinligt berørt? Næh, det var jo helt normalt;-)

Nervepirrende? Jepper, det kan jeg sværge på!!!

Godt I kom ind:-)

Pinligt men eneste løsning næsten..

Sakra: fniser hysterisk og længe

din fryns!

Sidder du der og griner af min dybt traumatiserende barndoms oplevelse?

Du sku skamme dig sku du!!!!!!!!!!!!!

Og hvis du griner af den helt normale afdeling af min barndom, ja så sku du os skamme dig! Bare fordi mine forældre ik ku få 1,4 barn var de jo nødt til at ty til andre midler for at opnå en vis normalitet ik? Så vis dog lidt empati for søren (og sarah!)....

:D

*uuuh jeg griner endnu - endnu mere*

Hehhehe, Sakra du er sgu herlig!

kæmpe krammer til dig - bliv ved at være sådan, Trunte

*fnis* men den episode med minimumsvinduet har sgu brændt sig fast

Du er en skat:-)

Jeg skal nok blive ved at være sådan; jeg ka jo ikke andet...med den barndom hehehe

Vil du ha en nethinde brænder mere, så here goes:

Min mor højt oppe i et æbletræ i Vestskoven i de tyndeste grene i en mildt sagt hypermobil positur: Nedenunder to døtre (søsteren og jeg) der rystende står og holder et lagen udspændt "så æblerne ikke blir stødt når jeg smider dem ned". Ja tak skævben, vi var da mere bekymrede for at hun blev stødt...

Og by the way; VI to småtøser måtte ikke klatre op efter æbler, vi ku jo falde ned og slå os....

Og fik jeg så lige nævnt at min mor iøvrigt er højdeskræk?

GGGGG