Sidste år havde jeg en shetterhoppe til at gå ved hingsteholder hele sommeren, hun gik i stod ved hingsten.
Hele sommeren var hun fast hingstegal hver 3 uge og da hun blev scannet den 8 dec. 08, var hun tom.
Så i år måtte vi i gang igen tidligt forår. Pokkers krikke ville ikke blive hingstegal, men vi slog os til tåls med, at det ikke var helt ualmindeligt, at hun kunne være blevet bedækket om natten, og da hun gik sammen med en del andre hopper, havde hingsteholder nok bare overset det.
Så skulle der scannes hopper i fredags, og hun kom selvfølgelig med i rækken. Jeg må indrømme at jeg vist så lidt mærkeligt ud i hovedet, da dyrlægen sagde, at der har vi hovedet og der har vi en hov. Krikken var ski langt henne i drægtigheden, og skal nu have føl midt i november.
Sikke et år, jeg skal have et føl i oktober og nu et mere i november inden jeg er færdig med føl i år.
Man kan godt føle sig lidt dum, men når man arbejder med tromletykke shetterer, er det ikke altid lige nemt at se, om det er føl eller fedme. Nu glæder jeg mig til at få 2 små efternølerer, som gerne skulle få en masse glæde af hinanden i de triste vintermåneder.