Du en stor, stor kylling for opgive at ride skal du absolut ikke

Nej, du ikke en kylling eller en dårlig rytter fordi du blev smidt af din unge hest. Selv det bedste ryttere falder sku af nogen gange. Nogle kommer hurtigt op på hesten og videre - og andre er lidt mere mærket af det. Det jo forskelligt fra person til person.

Hvis jeg var dig, ville jeg få en dygtig underviser/ evt dygtig rideveninde til at hjælpe dig med at tilride din unge hest så du ikke ender med at blive bange for at ride og ikke opgiver lysten til din egen hest

Med dette mener jeg at du bare skal have noget hjælp og så er du kørende igen Held og lykke med den gule.

have rigtig godt af at sælge ham og så købe en ældre, rolig og erfaren hest, så du kan få tilliden tilbage.

Så fortvivl ej -det skal da nok komme igen, men jeg tror det er vigtigt du ikke rider på mere end du kan overkomme/styre, så du kan få nogle succesoplevelser igen.

Held og lykke med det.

der står jeg også og hvis du er sikker på ikke at miste modet af lidt knubs så synes jeg du skal klø på for du kan godt

hilsen Malene

Jeg har selv tidligere redet rigtig meget og aldrig redet de "besværlige "heste. Jeg har redet stævner og distance og var bestemt ikke bange af mig. Men så skete der det at jeg lige fik 3 styrt i streg på under et halvt år og alle 3 gange kom jeg til skade og endte i en hospitals seng. Efterfølgende gik det stærkt ned ad bakke med min ridning. Jeg var rædsesslagen. Alle mine styrt var sket pga hesten var løbet løbsk, oven i købet var det på 3 forskellige heste. Så skrækken for at hesten løb var enorm og jeg var så skide bange at jeg næsten kastede op af angst inden jeg skulle ride. Jeg havde min egen hest som var en nervøs hest og jeg arbejde så meget med hende, men jeg var for angst til at ride. Desværre pådrog hun sig en alvorlig skade og måtte aflives. Så gik der et halvt år hvor jeg slet ikke red udelukkende pga angst. Min veninde havde en helt og aldeles solid og sikker vallak, men selvom hun trak mig i skridt på en bane, brød jeg nærmest ud i gråd, i skræk for at falde af. Alle synes jeg brude stoppe ridningen, undtagen min veninde som jo havde kendt mig som en habil og dygtig rytter førhen.

Jeg havde en periode hvor jeg var bange for alt. For at trække en hest til og fra fold, for at rense hove osv. Den ene katastrofe tanke tog den anden. Efter ca 8 måneder besluttede jeg at købe mig en ny hest. Ingen udover min veninde synes det var en god ide. Jeg kiggede på 11 forskelilge heste og fandt så en hoppe. Hende købte jeg men jeg turde ikke ride. Jeg havde hende i omkring 3 måneder inden jeg første gang satte en sadel på og skridtede i en indhegning. Jeg har flere gange undervejs mistet troen på mig selv og tænkt at jeg kke burde have med heste at gøre og mange mente jeg udsendte dårlige signaler til hestene osv og det var enormt sårende. Min selvtillid fik det ene slag efter det andet.

Nu har jeg haft min hest i 10 måneder og af og til overveje jeg stadig om hun skal sælges og om jeg skal finde en anden hest. Problemet er vel mest at der ikke findes 100 % pålidelige heste og bare fordi at hesten er gammel og erfaren er den ikke mere pålidelig nødvendigvis.og når alt kommer til alt, er det så ikke din egen rideselvtillid der har fået et alvorligt knæk. Man føler pludeslig at man er en kylling og at det er ringt kun at turde skridte og særligt når man FØRhen var en god rytter.

Men lad være at slå dig selv i hovedet med at du er en kylling. Din krop reagere normalt oven på det du har oplevet med heste. Jeg har efterhånden accepteret at min krop reagere, selvom jeg logisk set godt ved at det ikke er nødvendigt. I dag har jeg for første gang redet en tur ud med min veninde, dog på hendes pålidelig vallak og det var uden angst selvom jeg spændte lidt. Det er nok snart halvandet år siden jeg har siddet på en hest uden angst.

Du skal på en eller anden måde have rideselvtillid igen. Har du en til at hjælpe dig lidt. En til at trække dig rundt måske ? Jeg er bange for at det ville føles som et gigant spark på din selvtllid hvis du sælger din hest og det er ikke sikkert at din angst går over. For når du køber en ny hest, og den laver et eller andet, så er du nok tilbage hvor du startede.

Jeg er også en ret nervøs rytter og skal føle mig 100% sikker på den hest jeg rider.

Nu hvor jeg er på udkig efter Bella´s afløser er det noget at det der står højest på pririoteringslisten.

Nå men til dig... Jeg synes de 2 første svar er rigtig kloge. Enten skal du få ham i træning til han er stabil, eller også skal du spørge dig selv om ikke det er bedre at bytte ham ud med en mere rolig model.

Jeg synes beatemt ikke du skal stoppe med at ride, for vil du virkelig det?

Pøj pøj med det....

Hilsen Benedicte

også vigtig at tilføje at vi bliver mere forsigtige jo ældre vi bliver. Kan se vi næsten er lige gamle og jeg er bestemt ikke lige så modig som da jeg var mindre og red på rideskole. Der gik det dælme over stok og sten. I dag tænker jeg langt mere over riskio, fare og ridesikkerhed.

for ALLE jeres svar.. Kan kun nikke genkendende til at man bliver mere forsigtig med alderen.

Jeg har en rigtig sød veninde der ejer stalden hvor han står hun har hjulpet mig med tilridningen og haft ham i træning. Hun har lovet at hjælpe mig alt det jeg vil

Så må jeg bare indse at jeg ikke er så modig mere og bare tage det stille og roligt(selv om det er svært, man tror jeg kan alt som før)

Så lige nu sidder jeg med en følelese af "jeg vil sgu det her" og et meget ømt haleben, og prøver igen

Igen mange tak for alle jeres søde og ærlige svar

Følelsen af "jeg vil sq det her" er en meget vigtig ting!!!!

Så længe den er der, synes jeg du skal klø på og blive ved!!!!

Jeg har aldrig (7, 9, 13) været udsat for grimt styrt eller andet - men har alligevel mærket angsten og følt mig som en uværdig hesteejer. For fortjener hesten ikke en rytter, som kan og tør....

Har heldigvis lært - at hesten sq er ligeglad, at den eneste som ikke fortjener at have hest, er den som mishandler dyrene.

Men ja - det kan være så utroligt svært at holde modet oppe, når man skal kæmpe en kamp for at komme i sadlen og især nok følelsen af at andre kigger skævt til en og ikke forstår hva i alverden man vil med en hest.....

Men jeg VIL og efterhånden har jeg fået troen på jeg også KAN. Det har været en lang proces - men for pokker hvor er jeg glad for min lille brune hest og ville ikke undvære ham for noget!!!!

Men det er der da heldigvis råd for

Jeg vil anbefale dig, at du tager nogle ridetimer på en eller anden solid elevhest. Ikke fordi du ikke kan ride, men for lige at få fornemmelsen tilbage og for at få blod på tanden igen, på en stabil hest.