Jeg rider fordi jeg ikke kan lade være den følelse jeg opnår når det hele går op i en højere enhed er ganske enkelt lykke. Jeg elsker at have hestene derhjemme, deres sind og væsen i min hverdag er pragtfuldt.

Jeg startede fordi min mor har haft redet.

Jeg forsatte fordi det til stadighed er min interesse.

Så ridning og hestene fordi det bringer lykke i mit liv.

Mvh Camilla

Jeg startede som 8-årig. (er 33 i dag )

Jeg var og er bidt af en gal hest.

Jeg har ikke redet alle årene siden da, men de fleste. Hvorfor jeg rider nu og dengang har nok ændret sig. Dengang ville jeg sidde på hvilken som helst hest, bare det var en hest.

Efterhånden som jeg er blevet ældre (og har fået mere dødsforagt ) er det ikke ligegyldigt hvilken hest det er.

Men i dag er ridningen også med til at holde mig og min krop i gang. Jeg er temmelig syg af gigt, så det er vigtigt for mig at jeg kommer ud og ride.

Hilsen Benedicte - en voksen hestepige..

Jeg rider fordi jeg altid har gjort det, eller siden jeg var 6 år gammel har jeg hver dag siddet på en hest.

Efterhånden rider jeg fordi jeg har nogle mål med Labs, når de forhåbentligt er indfriet vil jeg IKKE ride mere fordi lysten efterhånden er dalet til et meget lille sted.

Jeg ser ikke mig selv som rytter om 5 år.

jeg rider fordi vi altid har haft heste pga. min beriderfar. Så det er vel kommet ind med modermælken

Jeg har altid elsket hestene, og er faktisk den eneste af mine søskende, der rider på trods af mulighederne for os alle 3.

I dag rider jeg fordi jeg har noget rigtig godt hestemateriale, og jeg har nogle høje mål og forventninger til min ridning.

Jeg rider også fordi jeg ikke kan forestille mig et liv uden heste. Det vil være ligesom at leve uden at trække vejret eller at spise. Ok, måske en lidt vild sammenligning, men jeg kan aldrig se mit liv uden heste.

Hvis jeg en dag ikke kan ride, så skal jeg have shetlændere eller have hest på en anden måde.

Jeg rider, fordi jeg savner samværet med hestene, når jeg ikke gør! Og for ikke at sidde derhjemme og lave ingenting.

Jeg har været hestepige altid. Men det kostede meget sved, blod og tårer, i sin tid, at få overtalt mine forældre til at få lov at gå til ridning.

Jeg har redet on/off siden 1990, og jeg rider stadig. Jeg elsker det!

fordi jeg kunne lide heste.

nu har ejg min egen, og ham rider jeg ikke ret meget, hvorfor? fordi jeg kan lide heste:) og nej ingen skal bilde mig ind at heste elsker at blive redet, for det tror jeg simpelthen ikke på. Så min bliver redet en smule, og ellers hygger vi bare

Jeg rider fordi der er ikke noget så godt som en stille vinter dag af ride en tur, eller for den sags skyld en flot forårsdag.. Fuldkommende afstressende og så føler man bare lykke..

Jeg rider fordi der ikke er noget så godt som at kunne samarbejde med sin hest på en spring bane så den springer huse for en..det er skønt..

Jeg rider fordi når dressuren går op i en højere enhed så er det bare lykke..

Hvorfor startede jeg med at ride?.. Ja det er et godt spørgsmål som ingen i min familie kan svare på.. jeg har lige fra helt lille været bidt af en gal hest, uden hest kontakt (forældre var endda bange for heste) så det var bare noget jeg fra lille havde set en passion i..

Hvorfor er jeg fortsat?.. Som skrevet før, når en selv og hesten går op i en højere enhed på en springbane, hesten har ørene fremme og vi bare flyver afsted er det bare lykke..

Når man kalder på hesten på marken og den kommer med et vrinsk og kommer op til en..så mærker man en glæde

Når man står på staldgangen og hesten kigger på en som om man bare er den bedste i verden fordi man nusser den, det er bare lykke..

Så vil for alt i verden ikke bytte ridningen ud med en anden sport..:D

Jeg rider fordi jeg altid har været helt vild med dyr generelt, så det var et oplagt skridt at begynde på ridningen, og jeg var lykkelig da jeg i en alder af 9 år endelig fik overtalt min mor til at få lov til at begynde til ridning

Købte min første hest som 14 årig og har haft hest lige siden, kan simpelthen ikke undvære det, og i perioder hvor jeg ikke har haft tid til ridningen er ridehesten blevet byttet ud med en shetter, for vil på ingenmåde undvære de store brune øjne og den bløde mule af en hest!

Jeg begyndte da jeg var 7-9 år (ved ikke præcist hvornår), fordi en pige fra min klasse red, og det var sjovt at lege heste. Det var jo også ganske sjovt at tøffe rundt på de store dyr og det blev hurtigt til en mini-besættelse som det oftest ses hos små ridepiger. ;p

Da jeg skiftede rideskole var jeg desværre offer for den @!#$-mentalitet man ofte oplever hos piger på rideskoler - grunden til at jeg alligevel fortsatte, skal nok findes i, at jeg var offer for det der var værre i skolen, så ridningen og hestene var det der kom tættest på et frirum.

Jeg har haft nogle pauser, men har altid haft som plan at vende tilbage og har altid gjort det og i dag rider jeg fordi, jeg får noget helt specielt ud af samværet med heste. Min unghest er, trods et teenage-temperament der siger spar 2 og en stor evne til at være meget irriterende, det største der kunne ske for mig! Han giver mig mulighed for at være i nu'et, hvilket man er nødt til i samvær med heste, og det er jeg ret dårlig til ellers. Han giver mig en grund til at stå op, tage ansvar etc og han giver mig håb og drømme. Og de dage, hvor alt ting bare går op i en højere endhed, er jeg lykken selv! De dage hvor han har været dum og irriterende, har jeg lært noget og elsker ham ikke mindre. En hest ta'r dig for den du er og er en meget mere ærlig personlighed at omgås, end et menneske.

Jeg har været så heldig at komme i en stald, med fantastiske mennesker, så det hjælper jo også på humøret og lysten til at tage derned.

Og så har jeg en drøm om at blive beridder, og det kræver jo en bunke arbejde, når man ikke er født med en guldpony i munden, hehe (sagt i sjov, ikke ment som nedgørelse af vores dygtige ponyryttere).

Jeg startede med at ride, da jeg var 6 år og har redet lige siden.

Jeg startede fordi jeg gerne ville prøve det. jeg har prøvet stort set alle slags sportsgrene, men ridningen var det eneste for mig.

Jeg rider fordi at jeg synes det er afslappende at være sammen med heste. jeg rider ikke bare på dem, jeg "snakker" med dem på deres sprog og det synes jeg er fedt.

Jeg har et specielt forhold til heste og jeg vil altid have med heste at gøre!

Tak for svarene .

Jeg havde nok forventet flere som startede fordi de elskede heste , men egentlig er der mindst lige saa mange der startede fordi deres foraeldre satte dem op paa en hest. Det saetter ogsaa det hele lidt mere i perspektiv at folk generelt rider for deres egen skyld og ikke for hestens. Jeg tror at soede julia har ganske ret i at hesten ikke er gladere af at blive redet. Saa jeg vil undlade den daarlige samvittighed overfor mine foldbumser. Jeg haaber dog snart at jeg faar dem tilredet.

Selv startede jeg som 9 aarig efter 7 aars konstante plagerier, min mor red foer jeg kom til, men gjorde alt for at jeg ikke skulle starte. Idag rider jeg ikke saa meget, men havde jeg tiden ville jeg helt klart goere det hver dag.

Men jeg ser heste nok i min hverdag .

Tanja

fordi jeg bliver alt for doven af ikke at gøre det.

ej ved det ikke.. men når hesten står lige ude for døren hvofor så ikke tage en ridetur?

men her de næste par år bliver hestelivet nok sat ned til at ride i weekenderne.

når jeg flytter til storbyen, og er på SU er det ikke ligefrem hest man har råd til. så er det dog dejligt at komme hjem i weekenderne og ferier alt det man lyster og kunne ride.

tror dog ikke jeg vil mærke et savn ved ikke at kunne ride hver dag

da livet udenfor hesteverdenen er = 0.

så glæder mig lidt til at få et liv uden hesteverdenen.

Ingen i min familie har redet eller været specielt vild med dyr - jeg har altid været helt syg med alle slags dyr, men mest heste.

Jeg kan tydeligt huske når vi var i Tivoli Friheden - det eneste jeg ville var at få trækture på ponyerne, og efter en tur ville jeg helst om bag i køen igen.

Min helt store drøm var at gå til ridning og endelig som 7 årig fik jeg lov - jeg har stort set redet siden.

Min anden store drøm var selvfølgelig egen pony - hjemme havde vi kun en kat og måtte ikke få andre dyr.

Jeg var 28 år inden drømmen om egen pony gik i opfyldelse - idag bor jeg på egen gård med 2 katte, 2 hunde, 3 heste og 15 geder, i mellemtiden har jeg også haft slanger, hamster, kaniner og kreaturer.

Jeg rider ikke altid så meget / tit - jeg elsker bare at have alle dyrerne omkring mig, give dem et godt og glad liv og passe dem optimalt.

jeg kan bare lide de små hypper. Bedstefar var en kendt hesteavler, med et særligt tag på hypperne, der hoppede over hegnet hos køberne og rendte "hjem". jeg syntes det var så synd, han ikke red. Han gik glip af noget, mente jeg. Ind imellem har jeg dog tænkt, det ville være nok bare at omgåes hestene, men ridning er lidt som stoffer. Jeg får at vide, jeg smiler som en dum teenager, når jeg rider, og selv nu hvor jeg har startet ridning op på min hoppe med 1 mnd. føl ved siden af, er jeg lykkelig for at være på den lækre igen. det er meget få heste, der virkelig trigger mig, der skal være noget ekstra. jeg føler mig taknemmelig for min smukke.

Lone

I sure don't..

Jeg sad første gang på en hest (min brors DV hingst) da jeg var ½ år gammel (foran min bror).. da jeg var 6 år kom min far hjem med en shetlænder.. dengang var det egentligt bare sjovt men ikke som sådan noget jeg gad..

Men da jeg så blev 10 år (havde ikke pony mere selv) og alle veninderne begyndte til ridning fik jeg lyst til at prøve, og der fangede det med det samme.. fik egen pony igen da jeg var 11 år og havde indtil jeg var 18 år.. så manglede tiden og interessen lidt.. og jeg solgte min hest..

Men kan ikke holde mig væk.. fik simpelthen mareridt hvor jeg ville ride men aldrig kunne komme til det, enten kom der noget i vejen eller hesten blev forvandlet til en cykel, kæphest eller lignende når jeg satte mig op..

Prøvede flere gange at starte op igen med parter, men det passede mig ikke rigtig.. så da jeg var 24 år købte jeg hest igen og har haft egen hest siden (fylder snart 31 år).. kan ikke undvære det, både fysisk da jeg er meget syg og det holder min krop igang og psykisk da det får mig ud og det giver mig glæde..

Fordi jeg elsker det. Jeg sad første gang på en hest som 2 årig og har redet lige siden (er 24 idag) og jeg startede med at ride fordi min far brændende ønskede sig en pony som barn, så vi blev ikke rigtigt spurgt om vi gad have en pony, vi fik bare en.

Jeg har været hestepige hele mit liv, og min familie har haft heste nærmest hele mit liv. Da resten af min familie solgte ud af deres heste, var jeg den eneste der stadig havde interessen og beholdte min pony (som jeg stadig har) og interessen er holdt ved op i voksenlivet også.

Jeg kan ikke undvære hestene, så simpelt er det..