Hvor er I søde, jeg bliver helt rørt.
Det er ikke endnu gået helt op for mig, men det gør det nok så snart vi skal begynde at lave bokse osv.
Ejendommen har stået til salg i et lille års tid og jeg har hele vinteren holdt øje med salgsopstillingen. Jeg har et utal af gange spurgt Casper om ikke nok vi skulle ud og se på det, men det er ikke rigtig blevet til noget.
I løbet af det sidste halve år er der sket nogle ting der har gjort at lysten til at få hestene hjem steg stødt. Endelig kunne jeg ringe og bestille en tid hos mægleren 
Vi fik en tid søndag d.5.7. - lige præcis den dag min øjesten af en hest Santos fyldte 20 år. Jeg vidste det var stedet vi skulle blive gamle, allerede inden vi havde set det. Da vi kørte ind derude første gang følte vi noget specielt, vi følte os hjemme. Vi så et par andre steder, men det var slet ikke noget for os selvom der også var hyggeligt.
2.gang vi så gården havde vi Caspers forældre med derude og de forelskede sig ligeså meget som os. Inden 2.fremvisning tog Casper og jeg til Ørbækmarked og der blev vi begge ramt af en fugleklat, dét var jo endnu et tegn på at det var den gård vi skulle have Efter en rundvisning mere begyndte vi at forhandle pris med sælger via mægler. Efter et par dage var prisen aftalt og så går det ellers bare stærkt.
I sidste uge havde vi en arkitekt med derude for at hjælpe os med at gå tilstanden igennem. Det er en bekendt af mine forældre, som gerne ville hjælpe os. Det var også rart at høre hvad der af vores drømme egentlig kunne udleves. Min mor var med, min søster og far var trætte af de ikke kunne komme med. Da vi kørte ind i gårdspladsen udbrød min mor: "Mariaaa, det er jo som at køre ind i en Morten Korch film". Og hvor har min mor dog evigt ret.
Vi begyndte at se efter vores eget sted omkring 1.7. og vi overtager det nye sted d.1.9. Det er gået virkelig stærkt, men det var også bare det sted som vi søgte. Det har uden tvivl ventet på os.
Morgan: snart kan jeg tage et billede som dit
Se lige her, haven med udsigt over jorden..
