Jeg sidder og tænker over de retninger ens liv tager.

Da jeg i 2007 blev uddannet fysioterapeut var mit højeste ønske at komme til Canada og arbejde. Jeg søgte et job derovre og fik det, så derfor gik jeg i gang med at søge om at blive godkendt som fysioterapeut i BC.

I dag har jeg så endelig modtaget brevet med min godkendelse:-/

Jeg har brugt omkring 20.000 kr og 2 år på prøver, oversættelse af div. papirer mm.

Ironien er så bare, at nu vil jeg ikke afsted og arbejde....

I mellemtiden har jeg været 10 mdr. i Spanien og det har kureret min lyst til at arbejde i udlandet.

Jeg vil stadig gerne se Canada, men så skal det være som rejsende ikke bosat.

hmmm, ja, det var ikke lige den her følelse i maven jeg havde regnet med at få, når jeg fik min godkendelse..

Jeg har dog to år, før godkendelsen er ugyldig, så hvis jeg skulle ændre mening, så smutter jeg bare derover igen:-)

Men skæbenens ironi kan jeg vist roligt kalde det

Tak fordi I gad at læse med...