En tirsdag som mange andre-troede jeg,men ingen kender dagen,før solen er gået ned....

Tirsdag morgen,en lang,travl arbejdsdag på ca.13 timer venter.

Hundene luftes i haven-Sidse(vores Golden Retriever på 10 år) skal lige grave videre på hendes hule-hun er vild med at grave huller.Beauty (vores 1 årige Berner sennen)karter rundt og leger.

Nå...men tiden løber,ind med hundene og ud og ordne hestene-3 stk- der mest går på jordfold,p.g.a. at min gamle hoppe har været forfangen 2 gange dette forår og de unge vil ikke være på græsset,hvis "førerhoppen" ikke må komme med.(træls med syge dyr!)

Tilbage til huset,fodre hunde og lige give dem et hudben,som de kan hygge sig med til "manden" i huset er hjemme,ca.ved 15.30 tiden.

Kl. er nu 9.30- op på scooteren og køre 8 km.til arbejde.En travl dag venter,dagens eneste pause er 15 min.spisning kl. 17.00,arbejdsdagen slutter 22.30.

Kl.23-endeligt hjemme-mødes af mandens bekymrede blik.Jeg tror Sidse er syg,hun havde kastet op,da han kom hjem og hun ville ikke ud i haven-har bare ligget og sovet.

Underligt....hun tager altid imod,når man kommer hjem.

Jeg går ind til Sidse,som ligger på gulvet i den anden stue,hun rejser sig -logrer med halen-og så kan bagbenene ikke bære længere....

Jeg kan med det samme se,at Sidse er alvorligt syg-hendes mave/bug er forstørret,ligesom fyldt med væske.

Jeg ringer straks til Dyrlægen,men får fat i Falck-så Dyrlægen skal ringe tilbage.

Det gør han kort efter,og vi skal mødes på kliniken 1/2 time efter.

Det er meget alvorligt,siger han-efter at have mærket på Sidses mave.Han er 100% sikker på,at hun har en kæmpe kræftsvulst i maven,og at der er "gået hul"-så bugen er fyldt med blod.Men hvis jeg ønsker det,vil han gerne prøve at operere!

NEJ-det ønsker jeg ikke-alle hendes slimhinder er kridhvide(tegn på lavt blodtryk),og Sidse er 10 år-ingen skal skære i hende,når der ikke er udsigt til helbredelse.

Sidse skal have fred.Dyrlægen siger,at han giver noget så hun sover og så kan jeg gå inden aflivningen.

Jeg ved godt,at jeg er dybt berørt-men insisterer på at blive.

Sidse har været ved min side i 10 år-så jeg er også ved hendes,til det sidste.

Dyrlægen siger så,at han kan have svært ved at finde en vene,som der er blod i-p.g.a. det lave blodtryk,og at så aflivningen tager længere tid.(det var nok derfor,at han syntes at jeg skulle gå).

Jeg sagde,at så måtte han-når hun sov,sprøjte hende direkte i hjertet,for så virker det med det samme.Han så helt lettet ud,for det var nok hans plan-men han troede nok ikke,at jeg kunne klare det.(Det var også svært-men det mest humane).

Sidse sov stille ind ved midnat og i min fantasi,er hun nu sammen med sin 6 årige datter,som vi mistede ude på landevejen for 1 år siden.

Efter at Sidse var død,spurgte Dyrlægen om jeg ville have hende obduceret-nej,det bringer hende ikke tilbage-men han udtog,med en kanyle,noget fra bugen og det var blod.

Så beslutningen var rigtig-men det er svært at miste en tro følgesvend-gennem 10 år.

En hæslig Tirsdag er slut-men sove kan jeg ikke.