Spender 1: Det kan også virke temmelig rodet. Summersumarum er at min hest og jeg generelt bare ikke har været alt for heldige efter vi flyttede til Odense 
Inden da var hun blevet presset for meget og gad faktisk ikk dressur mere. Jeg havde arbejdet som staldpige oppe i Silkeborg og der var dressur jo en hverdagskost(noget jeg selv valgte), hvilket desværre kørte min hest ned til sidst. Jeg stoppede i Silkeborg og tog derefter min hest hjem til mine forældre for at give den en pause fra alt ridning.
Vi flyttede så til Odense sammen efter et halvt år, hvor planen var at jeg ville starte hende op helt fra 0-punktet igen. Den første lange tid gik bare med at trække en masse rundt med hende, nusse omkring hende og ellers bare hygge. Det var dejlgit og lærte en masse om min hest og jeg 
Fik hende så tjekket igennem af både dyrlæge og kiropraktor, for nu skulle slaget stå, og jeg skulle forsøge mig med at komme på ryggen af hende. Med det samme ku jeg mærke at det ikke var behageligt, så jeg blev derfor temmelig frustreret og ked af det, i frygt for at jeg sku ha ødelagt min egen drømmehest 
Jeg besluttede mig for at få en sadelmager ud for at tjekke min sadel igennem, for ville ikke sådan gi op! Og det har vist sig at være den klogeste beslutning jeg nogensinde har taget. Sadlen lagde mildesttalt af H. til og var en pestilens for min hest. Jagten gik derfor ind for at finde en ny sadel til hypsen - jeg tror jeg prøvede næsten 15-20 sadler inden jeg fandt en der lagde perfekt på Perlen, og som jeg samtidig ku finde mig godt tilrette i.
Det tog noget tid inden sadlen var færdig, så de uger brugte jeg på at ride uden sadel, og Perlen var simpelthen en drøm uden lige. Vi skridtede på bane, og ude i skoven sammen med andre og hyggede os ellers med en masse god træning fra jorden af.
Så kom min sadel endelig hjem, og vi havde brugt en del uger på at skridte, som en del af genoptræningen. Den første uge skridtede jeg også kun i sadlen for ligesom at få en god føling med den, og det virkede okay det hele.
Endelig ku vi putte noget trav på efter 6 ugers skridt på bane og i natur. Og det gik fint, lige indtil hun panisk begyndte at headshake. Jeg anede faktisk ikke hvad det var, så lavede en tråd her på HN omkring det og fik hurtigt en masse bud på at hun nok havde allergi - det skal siges at hun havde alle symptomer på det. Hun headshakede med lange mellemrum, så fik lov til at ku ride hende lidt, men så blev hun pludselig halt på det ene forben! Der var intet at se, men igen fik hun så en pause. Efter endnu en ufrivillig pause, begyndte ridningen igen stille og roligt og sammen med det begyndte hendes headshakinging at blive en hverdagskost. Bestemte mig derfor for at give hende en pause(jaja, alle kan være bagkloge og sige at jeg sku ha kaldt dyrlægen med det samme, men det gjorde jeg jo desværre ikke).
Symptomerne trappede egentlig ned, men fra den ene dag til den anden begyndte de igen at tage til og hendes øjne og næse begyndte at løbe, derfor valgte jeg så at ringe til Højaagard.
To dage efter stod jeg på Højgaard med Wega i hånden, og hun blev erklæret uden Allergi, heldigvis! I stedet blev hun diagnotiseret som værende lysfølsom, hvilket gør at lys sætter gang i nogle nerver der går fra øjnene og ned til mulen, som så gir hende et form forstød i mulen, hvilket er det der gør, at hun headshaker 
Stakkels min lille Perle
Hun er nu ved at blive medicineret med 3 forskellige præparater, det første binyrebarkhormon, det andet noget epillepsimedicin og det sidste noget smertestillende, som minder meget om panodil osv. Den kur skal hun så være på i 30 dage. Kuren har ikk nogen sikker effekt, men måske kan det virke. Ellers er der nogle få andre præparater hun også skal prøve og ellers er der ikke så meget andet at gøre 
Hun er nu 6 dage inde i kuren, og sku gerne rides for at ku se en forbedring. I går da min kæreste og jeg så kommer ud til hende løber der med blod fra hendes ene bagben som er fyldt med store hudafskrabninger det blødet let fra og et kødsår 
Igen står hun nu i en ufrivillig pause. Hun tager det hele SÅ flot! Og hun er en sand fornøjelse at arbejde med. Det kan godt være vi har haft meget uheld, men det er ligesom om det også har bragt mig meget tættere på hende. Nu tager vi en dag af gangen, tør næsten ikke håbe for meget.
Tak for begge jeres solstråler, det varmer rigtig meget - og nu vil jeg kører ud og rense sår endnu engang! Godt man er sygeplejerskestuderende 