!!!

Puha, det er noget, der kræver ens tålmodighed - men flot, at du er nået så langt.

Kort tids misrøgt kræver utrolig lang tids opbygning af tillid til mennekser igen.

Jeg synes det er meget imponerende at du har tid og overskud til at give dig i kast med en sådan stakkel

Men rigtig dejligt at han får en chance til at komme sig og måske blive en glad hest igen.

Øv også hvor er der dog mange dumme dumme mennsker som aldrig burde have lov at holde dyr Tænk sig sådan et fjols har ødelagt et andet så tillidsfuldt dyr som en hest normalt er.

Pøj pøj med arbejdet der ligger forude og flot at du er nået så langt som du er allerede

et billede - ca 1 måned siden....

og siger foreløbig TAK for jeres opadvendte tommelfingre....

Skulle nogen derude ha' prøvet noget lignende tager jeg imod gode råd med kyshånd - også råd der bare spreder almindelig livsglæde i en hestehjerne....

Flere billeder kommer på - når han er blevet "smuk og tjekket"

KH:)

godt du kom forbi og gav ham en chance.

Det er utroligt hvad tillid kan gøre.

Det er super, det du har gjordt.

Øst, Vest Hjemme Er Fjordgesten Bedst.

-Gitte

Dejligt at læse at der findes mennesker som dig det er altså bare flot gået af dig.

Jeg er slet ikke i tvivl om i at to når hele vejen i vil til at få et fantastisk venskab, bare det i har oprettet nu er jo kæmpe stort

Mange gange held og lykke med det hele

Hvor er det dejligt at læse om

Keep it up!

Hvor er det bare dejligt at læse...

Hilsner fra Anja

endnu et par

Det er super der er nogen der har overskudet til sådanne projekter og mener dyr ikke bare skal opgives hvis de ikke makker ret.

Det er godt han kom til dig.

Jeg må lige spørger, du skriver små ture i skoven og jeg tænker hvordan tør du, hvis han panikker ved det mindste, i skoven kan du jo møde hvad som helst!

du ikke lige har en Sofie, så lyder det da til at det går den rigtige vej.

Dejligt at høre at du har tid og overskud til sådan en fyr. Og jeg tænker at med tiden vil han sikkert blive en rolig og tillidsfuld pony, hvis bare han får tiden og roen til det.

flere af de opadvendte - det støtter mig meget og giver mig ekstra blod på tanden til kæmpe for at det SKAL lykkes

Og Awina*Amon* - jeg forstår godt du stiller spørgsmålet - det er ret relevant....men jeg "tør" fordi vi har låge fra folden - direkte til skoven....vi kommer ikke ud på stierne, men holder os til skovbunden "lige på den anden side af hegnet"....

Så endnu har vi blot mødt skovens dyreliv, og det er heldigvis kun - (hvad jeg har oplevet indtil nu altså) - mennesker der kan bringe ham i affekt....

KH:)

long time no see....

Vores fortrolighed i top....eller i hvert fald ved at være så fint at han vil mig....

Gyset maser sig med resten af flokken "up front" og råber "ta' mig ta' mig"....

Det gør jeg jo så en gang imellem. Og en gang imellem ikke.

Idag blev vores træktur i skoven - til vores første ridetur.

Gik halvdelen af vejen og kravlede ligså forsigtigt på ryggen af ham, sad, og så løb han lidt forvirret fremad. Til jeg sagde: "rooooooliiiiig søde ven - stååååååeeeee".

Så stod vi lidt. Pressede en smule og løb lidt igen. Ståååååeeeee. Stod lidt igen. Osv. 5 minutter. Og så hoppede jeg af og trak lige så stille hjem igen.

Dygtig dreng - jeg begynder at elske ham en lille bitte smule for hans tillid til mig. Forhåbentlig kan han også li' mig lidt. Det virker sådan

Her er vi lige kommet hjem:

Og fra at være en hest der "skred i panik" til at være "mors" puttedyr - puha - jeg synes det hele er gået så meget hurtigere og bedre end jeg nogensinde havde regnet med.

Kys i panden lille Gys.

KH:) én der stadig modtager gode råd og vejledning til sådan en sag....

På samme tid. At mennesker kan være så onde mod dyr,ja for dyr sladrer jo ikke.Og nogle mennsker kender kun vold som magtmiddel

Dernæst et kæmpe skulderklap til dig, jeg blev rørt over at læse om din kamp for at få ham til at tro på det gode i mennesket igen. Og det sidste billede, tja....det siger alt.

Godt gået

og kan mærke en lille tåre klemme sig på du er sgu en ener anette du får sgu et kram fra mig for du overhovedet gad at gi den lille arme sjæl en chance til PISSE KANONT FLOT...

Når du har tålmodigheden så skal i nok klare det

Er der noget spicifikt du vil have andres syn på?

Jeg har haft en to imellem hænderne som reagerer som du beskriver, begge havde fået tæsk, den ene var ikke vant til mennesker, den anden skulle kunne rides men jeg er sikker på den blev solgt dopet for da den ankom til sit nye hjem sparkede og bed den og angreb når den var løs, den var rigtig hyggelig....

Den første var forsigtig af natur, han blev tilredet af mig ene mand ved HMS metoder (6-7 år siden)og det forløb ret smertefrit og som du skriver ingen hurtige armbevægelser på den anden side så var den næsten for flink forstået på den måde at den ikke blev sådan rigtig glad for arbejdet så det kunne ses på den men dengang var jeg også ret 'effektiv' og målrettet og det var en tilridningsopgave jeg skulle køre ud for at gøre.

Var jeg blevet præsenteret for den idag havde jeg startet et helt andet sted. Jeg havde ikke selv sagt ja til opgaven pga den enorme tid det ville tage, men ellers vile jeg bruge sjove lege klikkersjov gå ture, at være sammen meget af dagen osv

Med den aggressive hjalp det at skabe kontakt til den hvor den var fri på en hms måde, og det gik ret stærkt med at få en ændring max 2. gang jeg havde den i hallen (den løb selv derind via en sluse) endte jeg med at stå med en hest med sænket nakke 10 cm. fra mit bryst helt slap og faldet sammen agtig som om alt pusten var gået af den som en ballon, den så virkelig sørgelig ud, det glemmer jeg aldrig. Den blev sendt tilbage til den hestehandler den var kommet fra kort efter for den var jo sindsyg.... Jeg havde fået forbud imod at gå ind til den men det var altså alt sammen forsvar og angst og det havde den øvet sig godt i.. stakkels dyr. Jeg mødte flere af samme slags men endeligt holdt jeg op med at komme der smerten var for stor.

Så fortsæt dit engle arbejde med den lille grå/brune/sorte?

kram

opmuntrende og søde ord....

Alle historier bidrager til "what to do" - eller "how not to do".....

Det er jo det hele værd når der er respons og ørerne lige pludselig vender fremad....

Og "Hebrane" - han er sort....(når lige det værste "mærkelig-ikke-plejet-pels" er skrabet af)....og iøvrigt fuldstammet islænder....

KH:) og fyld endelig på med flere råd, historier om andre, skræk- eller glædesindlæg....vi suger til os

Fedt at høre om en lykkelig ende... selvom det for jer kun er begyndelsen for mange gode timer sammen.

Godt gået og hvor ser han dejlig ud!

I Februar 2003 fik jeg en bette hest leveret i en lastbil. En hest der gik til angreb, bed og sparkede, panikkede i boksen, jagtede folk på folden og i bund og grund igen tillid havde til mennesker. Man kommer længst med ro og faste ramme. Jeg har hende endnu og hun er den mest fantastiske hest jeg nogensinde kunne ønske mig. Så der er håb forude

til jer, du vil få en ven for livet, når han stoler fuldt ud på dig.

For snart rigtig mange år siden fik jeg en stakkel af en hest, den havde striber over det hele da de trak den ud af traileren, og den var tynd, grim og uden gnist i øjet. inde i stalden bed og sparkede den som en gal. min var slået med en pisk og havde ikke fået en retfærdig eller værdig behandling, så han havde mange forskellige "traumer", den var bange for ALT, selv sin egen skygge til tider. det tog mange kg gulerøder og æbler og rolig tale, før jeg kunne gå sikkert uden for stalden,det krævede omkring 2 år før den følte sig helt tryg ved mig, den har siden været min tro følge svend gennem et halvt liv, hvor jeg går går han også , intet er farligt når bare mor er der, den kan stadig få små tilbagefald, hvis den efterlades helt alene i stalden, går den i en mild form for panik, efterlades den alene på fold, uden andre i umidbar nærhed, springer den over hegnet og går hjem. den longeres og riden uden pisk, da den er meget bange for disse stadig. men ud over det, som er ret let at forhindre, er den en harmonisk, frisk, nu ældre basse med gnist i øjet og velopdragen, men fræk som en slagterhund

så glæd dig, det skal nok komme, men der vil komme tilbagefald, og du må ikke midste modet. gå nogle gode ture i naturen og giv den en masse ja oplevelser, hav altid en hjælper med, når du begynder at gå længere væk.

hel og lykke til jer.

Med ro og tonsvis af ro og tålmodighed går det.

Det er også min erfaring- nu mere et dyr stresser op, nu mere rolig skal man selv være, selvom det kan holde hårdt.

Hvorfor tror du, hesten har fået tæv?

Men thumbs up!

hest at rende ind i sådan en slags mennesker og super godt den mødte dig håber aldrig du sælger den videre

gange er det bare ikke så meget at ta' fejl af - hestens reaktionsmønster ved forskellige bevægelser og måden man nærmer sig den på og hvilke "værktøjer" den reagerer på. Ingen tvivl her.

Og Jeanettelar - næh - joh....jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg skal bruge ham til, har ikke fordybet mig så meget i fremtidsplanerne - men jeg har jo nogle stykker i forvejen - og han har ligesom sneget sig indenom.

Men jeg tror også at en videre formidling på nuværende tidspunkt ville "banke" ham mentalt tilbage til det stadie han befandt sig på da han kom.

Vi ta'r en dag ad gangen og ser hvad der sker - hvem ved - måske dukker der en "Sofie" op

KH:)

Woooooow - hvor er du bare sej

at blive spændende....

For at opklare lidt af Gys'ets fortid har jeg søgt og søgt, og nu idag - her på HN - fået kontakt med et par islænderfolk (de er sq hjælpsomme ) der mener at kunne spore at min dreng har været i ridning hos/været redet af en "Siggi Oskarsson" engang - en åbenbart en temmelig velrenommeret islænderberider og konkurrencerytter med imponerende resultater bag sig.

Ham har jeg prøvet at maile til idag, om jeg evt. må kontakte ham og høre om han kender noget til/kan huske mit lille Gys.

Så nu sidder jeg bare her og tripper utålmodigt og håber på at han svarer med et JA.

Årh - flere brikker på plads i puslespillet kunne være skønt.

KH:)

Først; Respeeekt for den da. Hvor er det smukt det du gør Anette:-)

Dernæst så ved jeg godt at dit lille Gys ikke er en traver men en islænder, men min søster opklarede en masse af sin travers historie via nogle travblades resultatlister; bla fandt hun ud af at der flere gange blev disket pga misbrug af pisk oa hvilket jo gav god forklaring på hestens panik ved nogen ting.

Måske isverdenen også har sine tidsskrifter hvor man ved at støve længe nok rundt kan finde et hint her eller der.

Held og lykke videre!