Selv så barnlig/umoden eller befinde sig i et så barnligt/umodent forhold kan jeg slet IKKE sætte mig ind i...

Jeg omgiver mig IKKE med personer der sætter den slags ultimatum....

det ville jeg nok, selv om det var svært, men nu ville jeg jo slet ikke have en fyr der ikke forstår at jeg skal passe min hest og pt har jeg kun hesten, kunne aldrig drømme om at sælge fordi en fremtidig fyr ikke kan lide den, for så kan han heller ikke lide mig for heste er en del af mig og vil altid være det..

Jeg kan ikke se min virkelighed i det dilemma... Men da det aldrig ville være hesten der ville stille så tåbeligt et ultimatum, så må svaret faktisk være enkelt.

Helt klart hestene, for havde jeg en mand hvor jeg skulle vælge, skulle det bare ikke være ham og mig, fordi hestene fylder 90% af mit liv og dagligdag og har været det siden jeg var helt lille.

At man så til tider skal diskutere om hesten nu også har brug for endnu en grime eller ej med manden er en anden sag.

Her i huset kommer hestene for alt andet, jeg har valgt dem og ikke omvendt.

Jeg har på intet tidspunkt i min starts tråd nævnt noget om et forhold, så hvor du får det fra ved jeg ikke.

Spørgsmålet har absolut intet med mig at gøre, hvilket jeg synes er ret lige til da jeg slet ikke nævner noget om mig selv i tråden.

Jeg stiller bare et ganske almindeligt spørgsmål til HN om hvad de ville vælge af ren nysgerrighed.

Helt klart hestene, for havde jeg en mand hvor jeg skulle vælge, skulle det bare ikke være ham og mig, fordi hestene fylder 90% af mit liv og dagligdag og har været det siden jeg var helt lille.

At man så til tider skal diskutere om hesten nu også har brug for endnu en grime eller ej med manden er en anden sag.

Her i huset kommer hestene for alt andet, jeg har valgt dem og ikke omvendt.

... i hvilken sammenhæng det skulle være nødvendigt at tage det valg - så det er lidt for teoretisk for mig.

Ingen der elsker mig som den jeg er, ville stille KRAV om at jeg droppede hesten. Så gjorde han det ville jeg taget det derfra.

I situationen hvor han forlangte at jeg tog valget, ville han ryge ud for fuld musik. Ikke fordi hesten ville betyde mere for mig end ham, men fordi kravet om valget ville vise at han ikke respekterede hvad JEG har behov for, og er ligeglad med om jeg er lykkelig.

Var det et spørgsmål om at vi boede sammen og han blev udstationeret, ville der jo være mere at tage højde for end kun hest, nemlig også min arbejdssituation, venner, familie osv hvis jeg skulle flytte med. Og langt de fleste steder i verden ville hesten være det mindste problem - sådan en kan jo også flyttes.

Var det et spørgsmål om helbred - f.eks. at han var allergisk, ville jeg undersøge alle andre muligheder før jeg solgte min hest. F.eks. alternativ behandling af allergien, kombineret med at jeg fik opstaldet hesten et sted hvor jeg havde mulighed for at bade og skifte tøj før jeg forlod stedet.

nok fordi at ingen ville stille mig det valg, de ved hvor vigtige hestene er for mig og så lang tid jeg kan jonglere det hele uden af svigtet nogen så skal det nok gå.

jeg ville hverken leve uden mine heste eller min "mand"

Og nu centerere du igen din tekst.

Jannie

Er der en hest og en mand, så har jeg vel et forhold ???

...ultimatum ville han aldrig stille mig.

Sjovt nok så siger de fleste at de ville vælge HESTEN, men hold op hvor har jeg set det modsatte ofte. Når folk først finder den eneste ene og er vildt forelsket (og vil starte familie), så er det ofte hesten der glemmes og sælges

Trådstarter skriver da INTET om at det ER manden der sætter ultimatumet.....

Hvis jeg skulle udpå en øde ø og enten måtte få min kæreste eller hesten med, så var det da IKKE hesten jeg ville vælge

noget, som gjorde at jeg skulle vælge, så valgte jeg da min mand.

Ham elsker jeg jo. holder da også af mine dyr, men på et lidt andet plan.

Men omvendt, hvis min mand begyndte at stille ultimatummer, var han ikke min mand.

Han ved han aldrig skulle stille mig det ultimatum, ligesom jeg ved at han aldrig ville gøre det..

som skriver som om at det ER manden der sætter ultimatumet. Derfor prøver jeg at spørge på en lidt anden måde med inspiration fra Line Dahl Krabsen.

Hvis i skulle ud på en øde ø, hvad ville I så vælge at tage med. Hesten eller manden?

Hvad skulle man med sin hest på en øde ø udover at spise den?

Jeg ville stadig vælge manden,..han smager bedre

Hehe det havde jeg ikke lige tænkt over, men da en spøjs kommentar

Det var nu mere et spørgsmål jeg stillede for at gøre folk klar over at det ikke er manden der sætter ultimatumt men lidt ligesom "hvis du skulle vælge tre ting du ville tage med på en øde ø, hvad skulle det så være?"

Man kan selvfølgelig også sige ikke en øde ø men bare en ø.

så blev det manden, tror han er mere bevendt end en hest på en ø, hva kan jeg bruge hesten til ud over at ride på , og så når den får en knusning af muslingskaller på stranden så skal jeg have dr. dyr og en smed. Og så skal den have boks ro. Naaaah manden på øen ..

Jannie

Der er givne situationer hvor jeg til enhver tid ville vælge min kæreste, og andre givne situationer hvor jeg ville vælge mine heste.

Det kunne jo også manden blev handicappet og krævede langt mere tid - så der ikke var nok ressourcer og tid til at passe hestene.

Det kommer an på sammenhængen.

Enig med Annsofisk hvis det stod så grelt til, meeen nu har jeg jo arbejdet på handicapridecenter, så jeg ville ski nok købe en koldblods til at stå for genoptræningen, eller afveksling fra kørestolen

Men altså hvis man har manden i sit liv og denne har helt andre drømme, som gør at jeg ikke kunne have hest, så ville jeg da først og fremmest overveje OM det så var manden i mit liv alligevel (og det gør jeg så hmmmmmm).

Det er et mærkelig valg, manden er slet ikke vild nok med én hvis han ikke kan acceptere ens hobby. Det er sygeligt dominerende at ville bestemme hvad ens partner skal bruge sin tid på.

Hvis det er fordi han er allergisk overfor hø, halm, pelsdyr eller sådan noget, ja så er det faktisk også fyrringsgrundlag herfra (men Peter har høfeber og det SUCKS!) for jeg kan ikke være lykkelig uden dyr og natur, men jeg kan sagtens være lykkelig uden en kæreste - omend det ville tage noget tid at blive lykkelig efter et eventuelt brud med Peter, for han er dælmer dejlig.

Det er der da ingen tvivl om.

Trods hvordan man nu skal hænge spørgsmålet sammen uden forvirringer eller andet så er der da alligevel kommet en del forskellige svar

Der er forskel:

Hvis manden en dag sagde: Det er mig eller hesten bare fordi -Så ville det blive hesten for han bør ikke stille det ultimatum.

Hvis manden en dag sagde: Nu når du er arbejdsløs, ludfattig og ungerne sulter så går jeg altså hvis du ikke sælger hesten -ja så var det en anden snak!!!

På den øde ø ville jeg helt klart tage Spirits (hesten) med. Han kan:

- leve af vegetation

- kan slæbe træstammer

- kan bære mine fornødenheder eller mig rundt på øen selv i slemt terræn

- man bliver ikke uvenner med ham

- han vil opdage enhver fare længe før et menneske

- måske ville hans hingste instinkter endda gøre at han ville forsvare mig, og han er igen langt stærkere end et menneske

- han kan daske hul i en kokosnød med hoven

- han klør mig gerne på ryggen

- han synes det er sjovt at arbejde

- han kan finde drikkevand

- han kommer altid når jeg kalder

Det er da fordele der er til at tage og føle på

Den mand der bad mig om dette valg, ville blive droppet på stedet.

Stadig hesten.. de betyder alt og jeg har det fint i mit eget selsskab, så lang tid jeg bare har mine heste :0)

Man kan sælge sin hest og to dage efter kan manden reelt set være skredet, så har man ingenting..

jeg ville ikke kunne være sammen med en der bad mig vælge - så det afgør jo nok dette..

Det har ikke noget at gøre med om manden sætter jer i situationen om at træffe et valg.

Kun hvad I ville vælge eller hvilken beslutning i ville træffe hvis det stod mellem hesten eller manden/kæresten?

Jeg ville stadig vælge hesten, jeg ved at "vi" ville aldrig gå fra hinanden, - det kan man aldrig vide med et menneske....

jamen jeg kan slet ikke se på det sådan..

for det er ikke aktuelt..

det vil aldrig komme til sådan et valg medmindre jeg fik et ultimatum!!!

må ta' "hele pakken" som den er. Og hesten har ikke rigtigt noget valg.

KH:)

Jeg ville vælge Coco over alle.. familie, venner, whatever..

Sårn er det jo når man har fundet sin soulmate..

siturationen.

Jeg ville ikke acceptere en mand som bare af hans egne egoistiske grunde mente jeg skulle af med mine heste. (dette er sket en gang for meget i mit liv)

Jeg kan heller ikke bruge det til noget, at han feks har allergi, er handicappet og kørestolsbruger. Han kan jo passe hans, og jeg mit ( min kæreste er lam, kørestolsbruger med allergi, så jeg burde vel vide at det kan lade sig gøre, helt uden problemer)

Kom vi derimod i en situration, som feks gør at hetene burde sælges feks pga økonomi, og han ville gå for at komme ovenpå, fordi mine heste og andre dyr holdt vores økonomi længere nede end nede, ja så ville jeg forhåbeligt lytte til den smule fornuft som der nok er i det. Der skal jo være råd til smed, dyrlæge osv..

Skulle jeg på en øde ø, ja så valgte jeg ski nok manden. Vi har det jo rigtig godt i hinandes selskab, så det skulle nok blive huggeligt..

Ej, så sort og hvidt er det jo nødvendigvis ikke.

Men hvis jeg skulle vælge mellem hesten og manden, så er det jo nok fordi vi enten er kommet i økonomisk krise af en art, min mand har fået allergi eller fordi han har bedt mig vælge af en eller anden grund.

Og jeg må sige at jeg er meget glad for min mand, så hvis det var fordi han havde allergi, så ville jeg naturlivis skåne ham og sælge hesten til fordel for ham.

Hvis han derimod bad mig vælge fordi han, af en eller anden grund, havde fået en fiks ide, så ville jeg vælge hesten frem for ham. Ingen skal sætte ultimatum op for mig, så bliver jeg altså en anelse Rasmus modsat.

Og ja, hvis det var grundet økonomien, så ville jeg jo nok sælge hesten for hestens egen skyld.

enig med Illum.

Og tog i januar konsekvensen af at min eks satte et sådant ultimatum.

Og der havde jeg ikke sagt 100% ja til at købe Marlee - men jeg ville være fri til at disponere over egne midler og beslutninger.

Jeg har på intet tidspunkt fortrudt, Marlee er mit et og alt.

Selvfølgelig var det hårdt at gå fra andel, mine (som blev fælles) katte og "familieliv". Men jeg gjorde hvad der føltes rigtigt i maven, og jeg var faktisk på intet tidspunkt i tvivl. Det værste var at skulle være den "onde" der valgte at gå.

Men vi burde være gået fra hinanden længe før, eller rettere jeg burde være gået - så egentlig kan man sige at det ultimatum var positivt for mig. Og hvem ved - måske vidste han også selv inderst inde det så ville slutte, og det ville være nemmere at jeg tog beslutningen?

Jeg ved jeg nok lyder kynisk - men jeg er blot afklaret, det var jeg faktisk meget hurtigt efter - hvilket viser det var det rette.

Min nuværende kæreste ved hvad Marlee betyder for mig, og er voksen nok til ikke at sætte ultimatum så bliver heldigvis aldrig aktuelt mere