Jeg lider også af eksamensags... Har fx lige haft min afsluttende eksamen. Kan ikke sove, ryster bare ved tanken om eksamen, og føler at jeg læser og læser men det hænger ikke ved.

Selve dagen skal jeg helst bare op om morgene for ellers får jeg nærmest influenza symptomer med opkast og dårlig mave.

Alligevel klarer jeg mig godt til eksamen, men det er nærmest som en trance og kan, når jeg er færdig, ikke svare på så meget om hvordan det gik.

Jeg har det lidt på samme måde til stævner hvilket også er grunden til at jeg ikke starter.

Her først i juni var jeg til mit første stævne i 10 år og det gik rigtig dårligt.

Det eneste råd jeg kan give hende er øv dig! hvis jeg vidste ta jeg kunne mit stof og vidste at ligegyldigt hvad de spurgte om så kan jeg svare, så dulmer det nerverne.

Jeg har også eksamensangt, i niende klasse var det slemt, i tiende som jeg lige har afsluttet var det endnu værre.

Jeg rystede, kunne ikke sove og det resulterede også i opkast 5 min. før jeg skulle køre til skole. Jeg er et rent nervevrag når jeg sidder og snart skal ind. Jeg kan bryde sammen ved den mindste ting, fejl, whatever. Jeg bliver bare ekstremt syg af de eksaminer.

Jeg har også tænkt på noget kursus af en art, men har desværre ikke fået undersøgt det nærmere.

Jeg lider også af eksamensangst - værst var det i 2005 + 2006 da jeg læste til landmåler.

Jeg er meget perfektionistisk og stiller store krav til mig selv - løsningen for mig var Betablokkere.

For almindeligt sunde og raske mennesker, et fuldstændig ufarligt middel mod gallopperende hjerte, f.eks. ved eksamen - virker overhovedet ikke sløvende eller beroligende - effekten kommer af at ens krop ikke ryster m.m.

Normalt er jeg heller ikke vild med "den slags" - men de par gange det er nødvendigt dør man ikke af.

Terapi og psykolog tror jeg ikke på for dem af os, der er vores egen værste fjende med vores tårnhøje forventninger til os selv.

Jamen det er jo de høje forventninger der er problemet, og at man føler at det er hele ens person der bliver dømt. Det er det ikke, det er ikke engang faget der bliver bedømt (efter min mening) det er ens evne til at præstere på den afsatte tid.

Jeg fatter ikke, at man ikke får mere træning i selve eksamenspræstationen (eller bare afskaffer lortet)! Det er jo en kunst i sig selv at gå til eksamen.

Det min familie gør for mig, er at berolige mig først, igår gennemgik min svoger alle mine teoretikere og så lavede vi struktur på min disposition (strukturen er det jeg har sværest ved) og ellers er de generelt skide lige glade, de tal rager dem en papfis. Når de ringer til mig efter en eksamen spørger de hvordan jeg har det og hvordan jeg synes det gik. Der er ingen der spørger efter tal!

Alligevel er jeg knald nervøs hver gang. Selvom jeg er forberedt til tænderne, men det hjælper altså at vide, at min familie og mine venner stoler på at jeg bliver en dygtig lærer uanset hvad tallene siger.

Så hvad kan man gøre? Jeg vil mene at man kan dysse heleeksamenshalløjet lidt ned, lade være med at gå op i det. Det er ikke det der betyder noget. Det er om hun har forstået fagene og kan bruge det til noget fornuftigt og ellers bare er blevet et bedre menneske, bl.a. af folkeskolens dannelse (gæt hvem der var oppe i pædagogik idag :p) Det handler altså om, at forældrene ikke gør det til mere end et skide tal.

Dog når hun har så stærke reaktioner, så skal der nok en art piller til, samt noget nlp (google er din ven) og måske en anden psykolog er bedre til hende, de er også kun mennesker og det at man har god forbindelse til dette menneske, er altså vigtigt.

For mig har psykolog hjulpet smadder meget, men det var så også fordi det viste sig at eksamensangsten bare var et symptom på en skævredden selvopfattelse.

Måske kan det også hjælpe hende, at alle omkring hende, fortæller hvor meget de har brugt deres 9. kl. afgangspapir (jeg har ikke, kun til at komme på HF hvor man jo bare skal bruge det som bevis, de kigger ikke på karaktere). Det jeg derimod har brugt er mine udtalelser, jeg kommer jo fra den Grundtvig/Koldske tradition hvor udtalelsen om det hele mennesker tæller mere end de lovbestemte eksaminer, de er smadder gode så dem lægger jeg stadig ved, når jeg søger job. (især nu her hvor det er den grundtviske verden der trækker igen

Ønsk hende god vind fra en indædt eksamensmodstander!

Min datter har også lidt af eksamensangst. Hun gik helt i sort, græd og kunne slet ikke tale.

En enkelt time hos en hypnotisør har løst problemet. Det er de bedste 800kr, jeg nogensinde har givet ud.

Vh Elisabeth

Jeg har også lidt af eksamensangst, gør det måske stadig?

Dog ikke så voldsomt som nogen af jer fortæller, men jeg har fået psykologhjælp i år før mine eksamener og jeg har bare haft det meget bedre, i år har det også bare været "øvelse" hvor karaktererne ikke har betydet noget for mig, så det kan også være det er det der har gjort forskellen.

Men psykologen gav mig nogen virkeligt gode ting jeg kunne tænke over for at bryde den negative bane som jeg skabte for mig selv, det havde jeg ikke kunnet gøre selv!

jeg tænker at en KOGNITIV psykolog kan hjælpe?

Det kan være rigtig, rigtig godt fordi man lærer at få styr på sine tanker - som styrer følelser - med teknikker. Sådan lidt forenklet, jeg er ikke god til forklare det.

Lidt anderledes end den normale terapi og der skal som regelen ikke mange gange til.

En kæmpesidegevindst med min terapi, er jeg ikke er bange for tandlæger mere, og jeg er blevet bedre til at håndtere heste og en masse andet

Kan man styre tankerne, styrer man følelser bedre - og kroppen med, så den ikke reagerer på angsten med fx. opkastninger, diarre, svedudbrud, åndenød osv.

at kognitiv psykologi er rigtig rigtig godt; netop fordi det er den måde, man tænker på, man får hjælp til at ændre.

Desuden handler det vel også om, at man er for nervøs til at kunne tage den der dybe indånding, der når helt ud i tåspidserne, som får en til at slappe af OG have overskud til at vise alt det, man faktisk kan.

Jeg er også eksamensmodstander på mange punkter...

Men som verden ser ud i dag er eksamen altså i nogle tilfælde også dét, der motiverer eleverne til at følge med i undervisningen. Siger jeg som lærer i 10. klasse... Jeg underviser bl.a. i fysik/kemi; og det er meget tydeligt, at de elever, der ikke har tænkt sig at gå til eksamen, har en helt anden tilgang til deltagelsen end dem, der vil op.

Jeg håber på, at alle vi lærere på et eller andet tidspunkt formår at gøre vores undervisning så vedkommende, interessant, sjov og spændende, at det er motivation nok i sig selv bare at deltage, men indtil da... Så må vi nok stille os tilfredse med, at Bertel H synes det skal være sådan og i stedet håbe på, at eksamensformerne får mere fokus på den brede og dybtgående viden og på, at eleverne kender de interne sammenhænge i faget, der gør, at de alle kan komme til at vise de ting, de er gode til - og knap så meget på præstationsevne og held.

Men jeg er alvorligt bange for, at det kræver en ny undervisningsminister fra en helt anden fløj... Sååå...