Min gamle yorkie på 14 år er ved at blive gammel. Ikke bare af alder men også af udseende og opførsel.
For kort tid siden fik den pludselig voldsom næseblod og blev opereret. Vi frygtede, at den havde kræft. Heldigvis var det "bare" en tandrod, som så blev fjernet. Desværre måtte den på bordet endnu engang ugen efter, da den igen fik næseblod. Dyrlægen havde ikke fået fjernet alle tandstumperne.
Sådan en tur er meget hårdt for en gammel hund, og vi overvejede også, om det ikke var bedre at lade den aflive. Antibiotikakuren måtte den på to gange og den fik så dårlig mave og kastede også op. Så holdt den helt op med at spise..og tabte sig. Igen kørte vi til dyrlægen. Der var umiddelbart ikke noget andet "galt" med hunden udover alderdom, så vi måtte prøve at få noget mad i den.
Heldigvis har vi endelig fået den til at spise igen. Selv om 4 dage ikke lyder af meget, så er det meget lang tid ikke at spise for en lille gammel hund.
Men dyrlægens "den bedste" (og dyreste) dåsemad er altså værd at spise 
Og hunden har fået energien og det gale temperement tilbage, hvilket er helt fantastisk
Men vi er blevet enige om, at får den problemer med tandrødder i næsehulen igen, så lader vi den aflive. For sådan en tur overlever den næppe igen, og det er den ikke tjent med. Vi nyder hver dag med hunden, som var det dens sidste.
- Det gjorde jeg også med min kanin, der prøvede næsten det samme, bare tandbyld, og han blev opereret 2 gange(den sidste pga. tandstump, de ikke havde fået med), men han fik pludselige kramper efterfølgende, så han blev aflivet.