jeg undres også mange gange.

en af min datters tidligerer låne pony, blev lånt ud til en rideskole, da min datter var blevet for stor til den.

Ham der ejede ponyen, lånte i forvejen 3 af sine ponyer ud til rideskolen. de 4 ponyer de nu havde til låns, var over 20 år gamle. De to af dem, havde rideskolen haft lånt i over 10 år.

den ene blev 25, en blev 28 og de sidste to, tjaa de lever stadigvæk og i en alder af næsten 30 år, går de stadigvæk rundt med børn i rideskolen.

Jeg mindes de hetse og ponyer, som jeg red på i tidernes morgen på de omkring liggende rideskoler.

Der blev ikke brugt hjælpetøjler, så som indspændingstøjler, glidertøjle og charbon. Hestene gik rundt med combineret sadler, som regel stubben eller passier. der var tykke filt underlag neden under, ikke noget med flotte bomuldsunderlag.

Næserem var der ikek altid på hovedtøjet og var der en næserem, ja så var den hannovransk næsebånd.

Det med at hyppen absolut skulle trækkes ned i holdning, ja det var ikke det vi lærte. Nej vi red som regel rundt med heste, hvis hoveder sad lige på dens hals og en hals der sad lige på dens krop. Halsen var starkt lige frem og ofte ned af.

Jeg tror, at den måde vi red før i tiden, var meget sundere end den form for ridning, der nu lægges for dagen på rideskolerne.

Nu skal hypperne for søren da bare se at få bøjet deres nakke, så rytteren tror den går perfekt. bagparten på hestene, tjaa! den må så selv om at finde ud af at følge med.

Hjælpe tøjler bliver mere og mere almindeligt på rideskolerne rundt om i landet. Rideskole hestene, ser jeg ofte vade rundt med billige sadler, som skriger langt væk af dårligt håndarbejde. Hovedtøjet er med dobbelt næserem, hvor man ofte ser at den nederste rem er spændt godt ind, så hesten ikke kan åbne sin mund, når rytteren river for meget i biddet.

Det kan godt være, at den ridning vi fremstillede for 30 år siden på rideskoler, ikke var det aller smukkeste syn. Men jeg tror dog alligevel, at den måde vi red vores heste, var langt sundere, end den måde som det nu foregår, rundt om på rideskolerne.

Det er jo lidt sjovt, at de rideteknikker = remonte og støvsuger ridning der nu er blevet så modernet, ligner den ridning, som vi red for 30 år siden, på de rideskoler hvor jeg jeg lærte min abc.

at mange rideskoleheste har det bedre end mange privatheste:

De er eierens mest verdifulle aktivum, og bliver passet i hovede og røv så de skal være friske og haltfrie.

De bliver brugt regelmessigt og får dessuden stor variation i brugen, da både ulike ryttere og ulike grener skal trænes.

De har (de fleste jeg kender i alle fall) meget foldtid og godt oppsatte foderskema gjort af en erfaren hesteejer som uden at nøle endrer en foderplan om den ikke ser ud at tjene hesten.

De har kærlighed fra mengder af forskellige småpiger som gør alt for dem og nusser og pyllrer alt de orker.

Men det bliver ikke for meget pyller, og ganske ofte får de lov at være hester mer enn andre.

De har en relativt stabil flok og en relativt stabil hakkeorden.

Jeg ser at mine heste trives godt med den ekstra oppmerksomhed, de mange kamerader og det regelmessige liv når de er på "sommerjob". Jeg er ikke i tvivel om at de har det godt.

Men jeg er også klar over at ikke alle rideskoler er så bra som den de står på.

Selv om rideskolehestene må holde hårdere for med hensyn til træk i tøjlerne, bumpen i sadlen og andre trælse ting, så minder deres liv nok rent motionsmæssigt mere om livet ude på stepperne.

De rides langsomt, primært skridt og tulle-trav i flere timer om dagen. Der er ikke krav om samling, en bestemt form eller om at de skal "bruge sig selv" på en bestemt måde. De går sådan, som det er mest behageligt for dem.

På rideskoler uden det store i fold, har privathestene flere timer i boks end rideskolehestene. Og når de så endelig bliver brugt, så skal de op at gå. I min verden er det naturligt, at det giver flere skader. Hesten er jo skabt til at gå og gå og gå i adstadigt tempon - ligesom rideskolehestene gør det.

Og ja, der er stor forskel på rideskoler. Jeg har været på en, hvor jeg til enhver tid ville låne hest ud til, og der blev elevhestene også gaaaaamle. Jeg har også været på nogle, hvor jeg fik ondt i maven, når jeg så elevhestenes forhold.

mvh. tina

Rideskole stod jeg en overgang for alt hvad der havde med elevponyer og heste at gøre

De fik regelmæssig smed - et par enkelte brugte sko - fik checket tænder samtidig med den årlige vaccine - de gik mellem 2-4 timer dagligt - det kom meget an på hvad de lavede i timerne som bestemte hvor mange timer de gik.

f.eks to timers tur i skoven med nybegyndere med trækker (kun skridt) fra 14-16 + to timers rideskole om aften eller eftermiddag

Andre (hestene) gik ofte en time formiddag med voksne til lidt tanteridning eller let dressur + en time eller to om eftermiddagen - bortset fra onsdag hvor et par af dem var med i springtimen

Vores elevheste gik ikke alle dage i ugen - vi havde halvpart på dem så de dage hvor halvparten havde hesten (to dage + lørd+sønd) gik de ikke undervisning - da red halvparten dem en times tid eller to alt efter skovtur enetime eller hvad de nu lavede - lørdag red de også et eller andet - søndag var hyggedag - der måtte der lukkes på fold - skridtes i skoven (med voksent selskab)

Jeg syntes vi havde gode sadler mv - de blev klippede hvis de havde behov for det ? havde dyrlæge når nødvendigt - men skader havde de nu ikke mange af - dog døde en pony af en virus - en hest blev aflivet da den var ondskabsfuld og vi turde ikke sende den videre ud i verden den var virkelig lumsk med både tænder og forben)

en anden blev lavet om til helpartshest da den bare ikke egnede sig til rideskole - senere blev den solgt

Så i bund o grund syntes jeg de havde det godt - mange gange når vi var ude at købe elevponyer syntes jeg faktisk de ville få et meget bedre liv hos os på rideskolen end det de kom fra