Jeg var til stævne her i weekenden, det var godt nok også udendørs, men da går folk frem og tilbage, snakker, barnevogne, hunde, blomster, højtaler hvor resultaterne bliver fortalt, musik ja alt hvad hjertet kan begære af "farlige" ting

Der var nu ikke en eneste hest der reagerede voldsomt på noget. Tilgengæld havde nabogården en pressenning liggende på marken som mange af hestene kunne "skimte" ind mellem hækken og den var farlig!

Enkelte heste var bange for bilen hvor dommeren sad, men slet ikke noget voldsomt.

Som dig synes jeg at det at have hesten med i byen er en læringsproces, men alligevel skal der være almindelig respekt og sikkerhedsforanstaltninger.

Her mener jeg at børn ikke skal løbe rundt omkring ved banerne, og der skal ikke viftes med piske.

Det er lige netop dén stemning der gør, at jeg har boycuttet dressur (og springstævner) fuldstændigt. Det er en kedelig stemning, som oftest er der tale om usandsynligt grim ridning, og selvom mange af rytterne er enormt "vigtige" så har de intet at have det i.

Det er så trist en affære at jeg næsten altid ender med at gå hjem i dårligt humør.

Så nu er det kun Distance, military, jagt og islænderstævner der får min opmærksomhed - og så selvfølgelig åbenlyse arrangementer såsom Roskilde Dyrskue, Store Hestedag og lign.

Og synes man at hesten skal vænnes til en ting eller to - så synes jeg da helt bestemt at man skal tage den med hen sådan et sted

udover et stævne i den seneste tid oplever jeg slet ikke det samme som fx vickie har skrevet?!

Jo der er ikke fart/larm på til indendørs dressur stævner, men det er der nu heller ikke til spring, syntes jeg.

Jeg syntes mest det er til klubstævner folk er "vigtige" hvis man skal bruge det ord. De gange jeg har været ude og starte eller heppe, har rytterne snakket sammen på opvarmningen og ved trailerne. -Også til de fleste klubstævner.

Udendørs stævner er noget helt andet syntes jeg. Der er publikum også mere "friske". Men ikke det også har noget at gøre med man er udenfor, mere plads, mere lys?

Men jo, der er ikke meget publikum til dressur stævner. Det er rigtig ærgeligt.

Nu har jeg været en del af jagt miljøet en del år, og jeg syntes at miljøet der kontra et gængse dressur-spring stævne er ret ens. -Når jagten går er de koncentreret, men når de er færdige er humøret højt. -Under opvarmning er der nogle der hygger, andre der er nervøse. -Fuldstændig som til normale stævner.

Måske har det også noget med den holdning man møder op med? Både som publikum, rytter etc?

Direkte svar til det oprindelige, så har jeg slet ikke et ridehus, så vi har bane og skov at øve os i. -Måske jeg ville blive lidt nervøs ved at skulle ride i ridehus alene og med lyde han ikke er vant til, alligevel?!

Tit og ofte er der jo baggrundshistorier vi ikke kender til.

Jeg har faktisk altid elsket dressur og springstævner men ikke desto mindre, så slår det mig at jeg sletter mere end 90% af de billeder jeg tager til de stævner fordi ridningen er så grim at jeg ikke kan forsvare at ligge dem ud til offentligt skue.

Og jeg er ikke typen der konsekvent fjerner billedet af en hest bag lod Som regel kommer jeg hjem med omkring 800 billeder så dårlige momenter kan man ikke rigtig snakke om.

Det er knap så slemt til springstævner, men så skal man jo også huske at der forskel på hvor de forskelliges interesse ligger henne, og hvad der behager den enkelte.

Stemningen til jagt vil jeg ikke råbe for det er længe siden jeg har været afsted, men jeg synes at kunne huske at jeg var i godt humør og helt glad da jeg tog derfra.

Og så er der den der med, at ALLE typer heste er med. Der findes ikke dén sjove rundkørsel jeg ikke har set til et military stævne Og det er bare så herligt! Jeg så den ene rytter efter den anden krydse målstregen under jubelråb og med stooore smil - bare fordi de havde gennemført og det samme gælder i distance.

Der findes jo fantastiske dressur og springryttere ligesom der findes dårlige military og distanceryttere. Jeg synes bare der er langt imellem begge dele

Der har da helt sikkert også været skønne klubstævner hvor jeg plejer at husere, men for mig er de blot faldet til jorden efter at jeg har bevæget mig videre rundt til de andre grene.

Jeg har en del veninder der rider spring og dressur, og selvfølgelig vil jeg da tage ud og se dem ride, og for så vidt muligt vil jeg nyde at være afsted

Lidt sjovt du nævner det med begravelse, jeg var på et tidspunkt til et stævne, hvor en af dommerne på de andre baner er en jeg kender og hendes ord omkring dressur var : Det er lige som at være til begravelse de eneste der kommer er præsten (dommer ) familien, fordi de er tvunget, og så et par naive venner der er der til at bære, når resultatet ikke går som man ønsker det.

Nu er jeg generelt ikke til råben, skrigen og larm, så det passer mig fint at kunne sidde i fred og ro og se nogle ekvipager ride til stævner. Det er levende dyr man har med at gøre, så synes egentlig det er på sin plads at opfører sig civiliseret (forstå mig ret) på en stævneplads. Heste er forksellige, nogle har ikke prøvet at være i byen så mange gange, mens andre er erfarne stævneheste og dette må man som tilskuer jo affinde sig med.

Desuden har jeg da set rigtig mange glade ryttere forlade banen fordi de har været tilfredse med deres ridt. Hvad med fx. Anky til OL i Athen?? Hvem kan ikke huske det storsmil <-- illustrer det vidst meget godt, eller Andreas til VM..

I Herning og til andre show stævner synes jeg da der er fint gang i publikum. Men altså, man ser jo heller ikke balletdansere juble rundt som et rugby hold.. Og det samme gør sig vel gældende inde for dressurgenren. Dog kunne jeg også være lidt bange for den jantelov som desværre findes nogle steder.. Man skal passe på med at være for tilfreds med det som man har udrettet med sin hest, for man kan da hurtigt blive pillet ned igen!!!

Jeg tror at det i dressur har noget at gøre med at både hest og rytter prøver så vidt muligt at være i koncentration. Sker der for meget rundt om en dressurbane, tror jeg at både hest og rytter let kan komme ud af takt og koncentration, og kan lave ordentlige kiksere...

Nogle heste er også mere følsomme end andre, nogle gange skal der jo bare ligge en sten forkert på eller uden for banen, så er H****** løs, så bliver der sprunget og danset..

Jeg var hjælper til Holstebro Sportsrideklubs C-stævne med DSA og iagttagelse til VM for ungheste, der var humøret højt ved alle baner. især da AH skulle ride DSA

-Simone

Den med koncentration, den falder jeg godt nok ikke lige for!

Det kræver da mindst lige så meget koncentration at lægge rigtigt an til et spring eller give de rette hjælpere i øgningen til fri tølt og stadig sørge for at hesten ikke går over i galop.

At nogle heste er følsomme kan efter min mening afhjælpes ved at gøre så meget som muligt med den så den ikke hopper over en sten eller ikke spasser ud over tilråb fra publikum.

Hvilket får mig til at tænke på det seneste islænderstævne jeg var tilskuer til. En af favoritterne kom på banen og med det samme klappede og hujede publikum. Da hun så gav den for fuld skrue ned af langsiden i fri tølt, skal jeg da nok lige love for at vi alle sad og klappede alt det hænderne kunne bære.

Og ville det ikke være sjovere at lave en god galoppirouette samtidig med at publikum giver deres begejstring med en klapsalve end at ride til et publikum, der føler de er til begravelse?

og halvkedelig tendens; det kunne være spas også med lidt forstyrrende elementer, bare for at tjekke, hvor dresserede kræene egentlig ér.

(og jo, jeg mener faktisk både, at det kunne være sigende OG publikumsvenligt)

noget tid siden, jeg har redet et dressur stævne på min hyps, men jeg oplevede til et kludstævne, hvor jeg red rundt på volte i trav og letridning, mens jeg snakkede med min mor der stod på sidelinjen. Så red der en MEGET vigtig rytter forbi mig (vi skulle ride LC-noget ) og tyssede på mig!! Jeg snakkede ikke specielt højt og vi red på en springbane, så hun kunne ride ned i den anden ende. Det viste meget godt stemningen til sådan et dressur stævne.

Til gengæld kan jeg ofte få at vide at jeg ser sur ud, når jeg rider eller longerer pga. koncentration, men uden at være det. Og jeg har bestemt ikke noget imod at folk rundt om mig snakker og hygger sig. Så jeg vil give trådstarter ret i at det ofte kan minde om begravelses stemning.

Jeg har i tidligere tråde skrevet, at en dressurmule burde være den mest/bedst "kontrollerede" hest, der findes. Og dette mener jeg stadigt..

Selvfølgelig er der heste med mere tænding end andre. Men synes det er mærkeligt, hvis man bliver tysset på bare fordi man snakker sammen på opvarmningen... Måske jeg skulle investere i en dressurhest og så afsted til stævner, bare for at irritere

jeg synes slet ikke jeg kan genkende begravelsesstemningen til dressur stævner...

Har efterhånden deltaget i en del stævner, og finder det alså både underholdende og sjovt...man møder en masse søde mennesker, og dejlige heste...

Forrige weekend var jeg til stævne i Jetsmark..og der var liv skulle jeg hilse og sige

Dressur og springbane ( opvarmning) lå klods op af hinanden...og jeg så sgi ingen ophidsede dressurheste..Turen over til selve dressurbanen foregik gennem hele området...fyldt med boder , cafeteria , børn , voksne, hunde , klap/barnevogne, you name it, det var der, og stadig så jeg ikke andet end heste der roligt traskede afsted.

Dommeren var sød og smilende, og meget fair, og alt i alt var der en super god stemning. Det var bare et eks. på alle de GODE dressurstævner jeg har deltaget i.

vh Helle

plan, at begravelsesstemningen indfinder sig.

I vores klub, hvor vi "kun" afholder klubstævner i både spring og dressur, da er der da liv og glade dage omkring hestene. Selvfølgelig tager man hensyn til de ryttere, der er "i manegen", men ellers bliver der både klappet og kommenteret og der er et rend af børn, hunde, mennesker, klap- og barnevogne o.s.v. omkring opvarmmingen.

De gange, hvor jeg har set dressur på højere plan, har jeg mødt "begravelsesstemningen". Ve den, der hostede på tilskuerpladsen, eller værre endnu - indtog sin plads på rækken, EFTER programmet var gået i gang. Der var en hyssen og tyssen. Har været i Holte et par gange - keeeeedeligt - gab!

På opvarmningen var man ikke særlig velset - og der var INGEN forstyrrende elementer velkommen.

Næe - det er ikke sådan med de "sarte" dressurheste - ikke at alle er det, det ved jeg godt, men jeg synes alligevel, det er tankevækkende

Sys