6 mdr forhold for 6 mdr siden og jeg syntes stadig det blivere sværer for hver dag der går... det kan ikke baseres på det antal tid man tilbragte sammen...

Da min x og jeg gik fra hinanden, brugte jeg ikke mange uger på at sørge. Beslutningen var min, og han behandlede mig dårligt, så der var ikke rigtigt noget at sørge over. Vi havde været sammen i 1½ år.

Men det er vel også et spørgsmål om hvordan man går fra hinanden, og om begge parter er afklaret med det..

Et par uger - pyhh - det kunne være dejligt hvis det bare var så vel...

Jeg kæmper stadig med at give slip på noget der endte i november.. Nogle gange føles det som om det aldrig holder op...

Men jeg går med der dejlige naive håb, at der er en derude, der kan overskygge "ham"...

Selvom jeg ofte tvivler...

Men det bliver jo bare heller ikke nemmere af, at idioten fik lovet - at han ville komme tilbage en dag - det var det eneste han var sikker på... Year right - så naiv er jeg heller ikke... Men ønsket om at det skulle blive virkelighed en dag - det må jeg da erkende - det er der endnu...

Og jeg har ellers aldrig gået tilbage til en fuser før..

Milla

Ej det er vist lidt for pop-smart at sætte tid på den slags!

Nogle kommer man sig aldrig helt over, andre tager mange år, måske flere år end man var sammen, og andre igen er glemt så snart der viser sig en ny... det kommer jo an på hvem det var og hvor tæt man var forbundet følelsesmæssigt!

Hmm... Tror ikke man kan sætte tid på det Det er en personlig ting som man kan mærke.

Jeg har været sammen med et par stykker som holdt i 1-2 år (Selvfølgelig på hver sin tid ) men det var ikke vildt seriøse forhold.

Jeg er sammen med ham jeg elsker nu og har været det i ca. 4½ år... Hvis han gik fra mig, tror jeg, at jeg vil miste noget af mig selv forevigt. For han er virkelig min "soulmate"

Men regner nu hellere ikke med at han smutter nogen steder... Ellers skal jeg nok binde ham til sengen

Det i 30 sek. i 89...hvis han ikke ville mig, så var det hans tab.

Den slags sorger er , som så mange andre, et bevist valg....

Find noget at se frem til, hold op med at tænke fx. vi plejede at gøre ditten og datten.

Ryd op i tilværelsen.

Da min ex og jeg gik fra hinanden for 7½ år siden, gik jeg ud på kødmarkedet efter 1 måned, med den indstilling at mænd var nogle svin og de bare skulle udnyttes

Den allerførste aften - altså ca 1 måned efter mig og exén slog op - mødte jeg mit livs kærlighed, og ham bor jeg sammen med nu.

Jeg tror det bedste er at rejse sig ved det træ man er faldet ved og prøve at lade være med at have så f...cking ondt af sig selv. Ja, det gør ondt i øjeblikket, men what doesn´t kill you, makes you stronger.

Synes alt for mange bruger alt for megen tid og kræfter på at gå i hi og "komme sig over det forfærdelige".

Jeg tror ikke på man kan sætte tid på - det er meget individuelt og afhænger af både person og omstændighedder.

Jeg vil nu selv sige, at jeg er typen der er hurtigt oppe igen - Efter et par dage som regel, er jeg igang med et eller andet - ikke bevist for at finde en ny (han kommer når han kommer), men bare igang igen med at leve mit liv og få det maximale ud af det - jeg bryder mig ikke om at være i det stadige, hvor man svælger i sorg og selvmedlidenhed.

Men vi er alle forskellige og der skal være plads til at man kommer sig over det på ens egen måde, i ens eget tempo.

det er vist meget forskelligt , min mand gik fra mig efter 5 år og et barn og det tog ca 10 mdr før jeg var klar til at involvere mig igen. Og dog jeg har mine ar, er mistroisk, usikker men det er jo ikke sorg.... Ham som sådan var jeg hurtig over han behandelige mig rigtigt grimt .. og det hele endte med jeg politianmelde ham for vold.

Men et nyt forhold, en ny mand var jeg bestemt ikke klar til, nu har jeg mødt en jeg syntes er fantastisk, MEN jeg har stadig min issues ... desværre

Jannnie

op på hesten igen. Tror faktisk kun jeg sådan har haft kærestesorger en gang hvor det sådan rigtig gjorde ondt. tænkte vel over det i weekenden også var det ude af verdenen.

Jeg havde været til en lille privatfest weekenden før og var klar over at kødmarkedet fandtes men lagde ikke op til noget overhovedet. Dagen efter skriver min veninde om "ham" ikke nok måtte få mit nr. tjow men han skulle ikke skrive alt muligt søde skat og bla bla bla til mig.

Min sidste eks fik et gevaldigt spark ud for nu kunne det da være nok med at holde mig til fange. Skrev så til "Ham" for at høre hvad ham lavede og han stod der vel en time efter jeg havde smidt eksen ud. og vi blev kærester efter en uges tid. vi er stadig sammen og har hus osv.

2 sekunder tror jeg.. Der var intet, så jg har spurgt mig selv hvor meget det forhold egentlig betød og er kommet frem til at det nok er intet..

Det er noget helt andet med ham jeg er sammen med nu, tror jeg vil tude mig i søvn mange mange aftener inden at jeg indser at det nok ikke hjælper det mindste..

Har aldrig været forelsket - så det ved jeg ikke endnu

Om kødmarkedet og om at "komme derud" igen...

Ork - Jeg var afsted i byen dagen efter jeg blev "forladt", og det var da sjovt. Kødmarkedet er herfra skam vel-udnyttet og gennemset...

Men derfor kan der jo stadig godt være nogle gamle ting der rumsterer indeni.

Uha - hvor ville det være skønt at komme videre på få sekunder - men det er altså ikke ALTID muligt. Ikke for mig i hvert fald.

Mit længste forhold sluttede efter endnu en stressende middag hos svigerfamilien. Hele forholdet og det der omkredsede det, var bare ikke det rigtige for mig.

Vi sagde farvel, og gik hver til sit som de bedste venner, og også i dag er vi bedste venner, og heldigvis også efter vi begge fandt andre at dele livet med.

Jeg sørgede mere over at forlade mit hjem, end over at forlade ham... Og jeg var videre på 0,5... Men det var bare noget andet...

Da den rigtige smuttede - gjorde det så ondt at jeg her mange måneder senere stadig mangler...

Men han er jo nok den, de snakker om.. "The one that got away".

Milla