åhja det kender jeg godt..
Men jeg er ved at blive vant til det, zico har det med at vælge de mest irreterende steder at stå, når man lige går med noget i hånden ( 
)
Når jeg åbner døren ind til spisestuen, med tallerkner i hånden, og lige skal lukke døres efter mig, så står hunden bag mig på nul komma fem. Jeg må rose mig selv for endnu ikke at have faldt over ham 
Og det undrer mig at han endnu ikke har lært at han skal flytte sig, når man kommer gående, efter alle de gange jeg og de andre i huset har trådt ham over poterne (stakkels hund da 
)
Det samme med hvis man står og laver mad i køkkenet. Så mener han, at han har ret til at mase sig ind imellem mennesket er står der, og køkkenbordet. Jow jow, så er det bare med at vente på der falder mad ned... 
. En hund med en indstilling om at den elsker alle mennesker og er helt sikker på at man elsker den lige så meget igen.
.
. Så var det sikkert at elsker mig over alt i verden igen 
.
