Jeg har tit tænkt det samme Mie, men gude nåde og trøste dem der så meget som vover at pippe om aflivning af en utilregnelig krikke.

Nææ, de skal nemlig leve.

Lige meget hvor sindsyge de er - eller fysisk syge eller skadede.

Og er den kronisk halt eller lign. så skal den i hvert fald ikke slagtes, nææ den skal videre og være hyggehest.

Tag dog selv ansvar..

Tænker tit på hvor mange heste der "fortjener" at ende deres skæbne lææænge før.

I min verden skal en halt hest ikke sælges som hyggehest, men have fred.

Og en meget agressiv hest fortjente måske nok en chance hvis den er mishandlet i årevis, men helt ærligt,

så købes den måske med henblik på at blive behandlet kærligt og afvendt med dens agressive mønster, men når det så ikke lykkedes, bliver den sendt videre og videre og videre.............

Den skulle have haft en sæk gulerødder, en kærlig hånd der aedede den på halsen, og en kæmpe undskyldning over denne grimme verdens behandling af den og en tåre med på vejen mens den blev aflivet. Så ville den have fred.

Men verden er grusom.

Og heldigvis er der da også gode historier, men ikke så mange som der er stakkels heste.

hvad den sidste debat om emnet endte med.. Den endte vidst med at vandende blev delt i 2!

Men du stiller nogle rigtig gode spørgsmål, og jeg har haft tænkt tanken før.

Hvorfor er det acceptabelt?

Det er som om at folk kaster sig over den ene person som, vover på, at aflive sin hest fordi den psykisk er nedbrudt og IKKE kan få det bedre, den har haft for mange grimme oplevelser, for meget sygdom, osv osv. Og jeg skal denondelynemig love for, at folk nærmest sviner den person til, som tager det valg om SIN hest. På trods af de faktisk ikke kender den hest som der er tale om.

Jeg hælder lidt til at tænke på den debat der startede da jeg engang skrev en tråd om at hunde ikke burde være ret længe alene hjemme/jeg fik dårlig samvittighed. Jasper trådte frem med sin mening om at der sg heller ikke burde være burheste som kom på folk i 2 timer og resten af tiden inden i boksen. - Og hvor har hun ret... Det er noget HELT andet når det kommer til heste åbenbart. Var det en hund, var folk gået komplet amok og lynchet vedkommende!

Altså min stedfar valgte at få slagtet en aggressiv hingst. Det var en ret succesfuld travhest, som min stedfar havde i 2 år. Det første år blev den årets hest i Billund, vandt 13 løb og ca 80.000 kr. Så blev den skadet og samtidig mere og mere aggressiv.

Til trods for at den måske kunne have ydet mange flotte præstationer endnu, så valgte min stedfar at sende den hinsides. Da havde den angrebet mig i boksen med voldsomme bidsår tilfølge. Vi ville ikke risikere mere.

Personligt mener jeg at aggressive hunde OG heste skal aflives.

Jamen det er da fordi hunde og heste tilhører to meget forskellige arter?

Tro desuden også generelt man er tilbøjelig til at se gennem fingre med flere ting når hesten/hunden er lille. Kender da flere "tæppetissere" der bider gud og hvermand- men det er jo ikke så hårdt, og mikroponyen der er aggressiv, årh det er ikke så slemt.

selvfølgelig er der en logik i dette, i og med at man har væsentligt større problemer hvis en belgier eller stor schæfer går amok end hvis det er en "taskehund" eller en "shetterbasse".

Jeg synes ikke pr. definition at en hund skal aflives for at bide- HVIS den nu er blevet provokeret så langt ud at den ikke har andre muligheder, ja så er det måske menneskets mentale status der burde undersøges? (Fx. hvis hunden er blevet tævet eller på anden måde mishandlet).

jeg synes også man bør skelne mellem om det er ejer eller ikke ejer der bliver bidt. Havde jeg en hund der pludselig sad i flæsket på et barn- så var der kun EN vej, og det var direkte til dyrlægen- for jeg ville aldrig lade det komme så langt ud at hunden var nødt til at bide..

Hvis en hest er direkte farlig, sparker, bider, smider af og er voldsomt utilregnelig, må man enten træffe sine forholdsregler og få tjekket hesten igennem, eller få den slået ned.

Men måske mange forbinder en farlig hests adfærd med det at den er et flugtdyr, og at den derfor reagerer stærkere på visse situationer? det samme er jo ikke gældende for hunden- selvom de fleste hunde er gode til at søge væk hvis den føler sig presset..

Havde jeg en hest der var farlig, og der ikke kunne påvises en grund til dette, jamen så ville den blive slået ned, for jeg ville blive ekstremt utryg ved den, og det ville jeg da ikke sende videre?

Der er dog også en anden forskel. hvis en rytter falder af en hest og brækker ryggen bliver hesten jo ikke slået ned fordi det så hedder sig at være et uheld. Bider en hund er det jo aldrig rigtigt et uheld..

Har man en hest med et meget vanskeligt sind synes jeg ikke man bør "give den en chance" hos en anden hesteperson. Hvorfor have så dårlig samvittighed hvis det er BEVIST uden tvivl at hesten bare ikke fungerer korrekt oppe i hovedet? Hvor mange forskellige skal den ud til før nigen tør sige at NU er det nok?

Jeg siger ikke at en hund eller en hest skal være 100% normal, men der må være nogle der sætter grænser for adfærd der er farlig overfor mennesker.

Nogle hesteproblemer kan bare ikke "hviskes" væk..

Og så føler jeg mig lidt dobbelt moralsk faktisk.

Havde tilbage i '03 en islandsk hest, købte den i '01, og døjede meget med den.

- Den stejlede, bukkede, bakkede og alt muligt andet "sjovt", - den var ikke aggressiv men red du ud alene var der garanti for et mindre rodeoshow.

Der var en islandsk mand vi kendte via den islandske forening ude og ride på hoppen, - okay han skamred den rundt på folden hvor jeg stod og lignede det her

- Og så smider han mig en skumsvedt hest i hånden med ordlyden "Ja havde den her var i Island, var den blevet lavet til bøffer nu!" - så står lille 13 årige mig og er helt paf.

Udover at han var en båtter der provokerede hesten og slet ikke så den ude i dens "farlige element", så havde han jo ret - hun var en fantastisk hoppe, virkelig gudesmuk, red du med andre var hun FANTASTISK!

- Gik du med hende, trissede hun efter mig som en lille hund og løb aldrig væk fra mig.

Men red du ud alene, så tændte den af, og jeg har fået så mange ture på skadestuen at det ikke kan tælles på to hænder.

Og hun blev solgt videre, - er desværre i dag endt i Sverige så vidt jeg ved :/ Men uden kontakt til hende, desværre.

- Men et eller andet sted, hun burde ha' været slagtet. Mest af alt, så af hensyn til hesten! For hvor er hun endt i dag? Har hun det godt eller er hun endt hos en båtter som bare mener hesten skal "lære det på den hårde måde"?

Hesten havde ikke ondt nogen steder, fine tænder, - alt blev checket i hoved og r*v, og alligevel var hun sådan.

Men som 13 årig tror jeg ikke du tænker på det, selvom jeg nok i dag havde valgt anderledes.

Det gjorde jeg så for 3 år siden, da jeg stod med min elskede DV'er Meti, - spat, slidgigt, støvallergi og vist lidt astma.

- Han fik fred! Han kunne sikkert ha' klaret sig fint som foldbums, men fordi han netop blev solgt til foldbums hos en idiot endte han hos mig, fordi hun lige skulle tjene lidt penge! Og så kunne jeg bruge en masse penge på at rette ham op igen.

Forstår slet ikke dem som sælger skadede heste videre, - der er mere end rigeligt heste på markedet, HVORFOR sende "sorteper" videre i stedet for at ta' ansvaret selv?

Hvorfor udsætte sig selv for fare ved at sætte sig op på en tosset hest den ene gang efter den anden?

- I stedet for at sige at nok er nok, og måske den er bedre tjent med at få fred?

Der er vel også gået lidt mode i at redde en hest, og så skal man da nok lige få forandret den, for hold da op hvor er man bare fantatisk så...

Tror en stor hest på et halvt ton er farligere end en 50kgs hund!

Grundlæggende set er en hest jo et byttedyr/flugtdyr og en hund et rovdyr/angrebsdyr.

Jeg har aldrig mødt en hest der kunne finde på at rive sig løs fra sin ejer og fare hen og bide et helt fremmed dyr eller menneske alvorligt.

Hvis en sådan hest findes, tror jeg også dens dage er talte.

Problemet med hundene er at de skal begå sig i et samfund.

Hvis en problemhund altid bærer mundkurv ude, og altid er i snor, så vil problemet vel ikke blive til bid og angreb?

Men det gør disse hunde ikke. Og selvom de gjorde ville der nemt kunne ske en smutter, da de netop lever i menneskets verden hele tiden.

Heste derimod lever ofte i beskyttede områder, alle der kommer i en stald ved at man aldrig går bag en fremmed hest, og man går heller ikke bare ind i boksen til en hest man ikke kender.

På denne måde kan en vanskelig hest få flere chancer, fordi den ikke skal passes ind i samfundet på samme måde som en hund.

Og derudover er hesten jo som jeg først nævnte, grundlæggende ikke et dyr der angriber på samme måde som en hund.

Hvis en hest decideret går til angreb på omgivelserne uden grund, vil jeg også mene den er syg, og skal enten aflives, eller leve en tilværelse hvor den ikke udgør fare for andre.

Heldigvis har jeg aldrig mødt en sådan hest, men jeg har mødt en del aggresive eller truende hunde - hvilket aldrig er særlig behageligt,- selvom det til en vis grad er naturligt for en hund at udvise denne adfærd (fx beskyttelse af territorie osv).

Og man må selvfølgelig også her vurdere hvad der er normal (evt fremprovokeret) adfærd, og hvad der er syg adfærd.

Jeg oprettede en ligende tråd for ikke så længe siden:

www.heste-nettet.dk/forum/1/1904838/ 1904838/

Hilsen Benedicte

på rovdyr og byttedyr?

Nu er der jo forskel på heste og hunde.

En hest koster nemt 50.000 eller mere og hunde koster småpenge ved siden af.

Bare der er der en kæmpe forskel og selvfølgelig vil man hellere prøve at rette en hest til mange penge op, end en hund.

Heste går i ude og hunden er inde i huset.

Hesten render ikke rundt alene uden snor på, ude på gader og stræder, de angriber ikke andre dyr og flår dem som man gang på gang hører muskelhunde gør.

Der sker flere ulykker på landsplan med hunde end der gør med heste og hører man om ulykker med heste, så er det som regel rideulykker.

Hesten er bag hegn eller i en boks, så den angriber ikke lige postbudet der kommer med breve, eller naboens børn der leget på gaden.

Bider hesten, så bliver man sort, blå, gul og grøn, sjældent mere.

Bider hunden går der hul og man kan ikke nøjes med at sige det gjore sgu ondt.

Folk har styr på deres heste, men langt fra alle har styr på deres hunde.

fordi aggressive hunde render rundt løse uden der er styr på dem, aggressive heste går enten på fold eller står i en boks og hvis man går ind til den er man selv skyld i det, men det er ikk ens egen skyld hvis en løs hund angriber en. Man forventer jo at på en mark med heste, at der er heste, man forventer ikke at der er løse hunde overalt.

Mener slet ikke man kan sammenligne hunde med heste!..

Jo selvf. har man en hest der dicideret er til fare for sine omgivelser, ville jeg da nok også mene at den bør aflives, så fremt den er uden for pædagoisk rækkevide, dette bør dog være op til ejeren selv...

men nu har jeg dog aldrig hørt om en hest der rendte frit rundt og dræbte alle ponyer den mødte på sin vej.

og som andre siger, der er en forskel på bytte/rov dyr..

...nøjagtigt det samme som Hippo. At det er fordi, hesten kun er til fare for heste-mennesker - som nok er lidt mere overbærende over for en aggressiv hest, end ikke-heste-mennesker (Det kunne jo være også være, at ens egen har en dårlig dag engang imellem, og da heste ikke angriber andre heste for at slå ihjel, er man heller ikke så bekymret for engen hests ve og vel, som jeg kan forestille mig, at hundeejere kan være).

Som regel bliver hesten mest håndteret af opstalder og ejer, ejer ser typisk ikke, eller vil ikke se, at hesten er aggressiv, og opstalder har vel i en eller anden grad accepteret den "ustyrlige" hest, idet den stadig står på opstaldningsstedet. Så er der bare alle os andre... som gør vores bedste for at undgå bagben og tænder og andet flyvende legemsdele...

Jeg har selv haft et styk aggressivt bæst. Andre i stalden fik forbud mod at gå på folden, den var virkelig ubehagelig. Heldigvis gik det over igen - den havde vist fået et mindre chok over at få føl.

mvh. tina

var meget bedre tjent med ikke at være her, ingen tvivl om det. Men derfra og så til at sammenligne med muskelhunde er der langt. Hundene render jo rundt i blandt os. Det gør skøre heste eller bare alm heste jo ikke. Derfor vil en skør hest aldrig udgøre den samme fare for menneskeheden som skøre køtere.

Hvis bare de folk der har de der hunde ville tænke sig om så var der ikke de problemer med dem, for det er jo ikke kun hundenes skyld det er jo de fjolser der har dem.

Undskyld, hvorfor spærre man mennesker inde der har begået mord, katte kommer da ikke i fængsel når de dræber mus, Øhhh.

sommetider undres man

Nu er det rigtig rigtig mange år siden denne historie her..

Men da jeg var barn.. ca. 8 år.. blev jeg bidt i halsen af en hest ( hingst )

Vi var på camping og jeg var nede og give hestene lidt brød inden vi skulle hjem derfra...

Pludselig bider hingsten sig fat i min hals - jeg blir selvfølgelig forskrækket smider brødet og løber tilbage til campingpladsen.. der render jeg så ind i manden der har hestene og han finder mine forældre og vi kører på skadestuen..

Det viser sig at hingsten har bidt 2 mm fra min hovedpulsåre, blev syet med to sting og har ar af det dagen idag.. men føler mig lidt heldig trods alt...

Ejeren af hingsten fortalte at den ville blive aflivet pga dette... han havde flyttet hingsten til et andet sted forrinden, men den var stukket af fra stedet og var så tilbage i flokken igen.. det vidste ejeren så ikke før dette skete...

Men han tog konsekvensen af det der skete...