HVORFOR GUD SKABTE BØRN (OG DERMED BØRNEBØRN)
Til de af os, der har børn i vore liv, uanset om det er vore egne, børnebørn, niecer, nevøer eller elever. Her er noget, der vil få os til at klukke.
Når dine børn er ude af kontrol, kan du trøste dig med tanken om, at selv Guds evner ikke rakte til hans egne børn. Efter at have skabt himlen og jorden skabte Gud Adam og Eva. Og hans første ord til dem var: "Lad være med det!".
"Lad være med hvad?" spurgte Adam.
"Lad være med at spise den forbudne frugt" svarede Gud.
"Forbuden frugt? Har vi forbuden frugt? Hej Eva, vi har forbuden frugt!!!!"
"Det passer ikke!"
"Jo, det gør!"
"Lad VÆRE med at spise frugten!" sagde Gud.
"Hvorfor?"
"Fordi jeg er jeres far, og fordi jeg siger det!" svarede Gud, imens han undrede sig over, hvorfor han ikke havde stoppet skabelsen efter at have lavet elefanterne. Kort tid senere så Gud sine børn holde æblepause, og han blev rasende:
"Sagde jeg ikke til jer, at I ikke måtte spisen frugten?" spurgte han.
"Uh huh," svarede Adam.
"Hvorfor gjorde I det så?" spurgte Gud.
"Jeg ved det ikke," sagde Eva.
"HUN begyndte!" sagde Adam.
"Nej, jeg gjorde ikke!"
"Jo, du gjorde!"
"NEJ JEG GJORDE IKKE!"
Gud havde fået nok, og hans straf var, at Adam og Eva skulle have deres egne børn. Sådan blev mønsteret, og det er aldrig siden blevet ændret.
Men der er trøst af finde i denne historie!
Hvis du vedholdende og kærligt har forsøgt at indgyde dine børn visdom, og de ikke har taget ved lære af det, skal du ikke være for hård ved dig selv.
Hvis Gud havde problemer med at opdrage sine børn, hvad får dig så til at tro, at det skulle være let for dig?
