En lille lettere omskrevet historie, hvor der grundet døgnets halvsene (eller meget tidlige) tidspunkt nok er lidt "tyrkfjel" eller "ordvendt omstiling". Hvis du har tiden - så er der en oversættelse(!) nederst...

Hej, sagde Luna glad - da hun mødte Kylling.

Vil du med ud at gå en tur.

Njahr, tænke Kylling - man kunne jo blive våd, da det jo småregner. Men Kylling holder så meget af Luna - så for ikke at skuffe hende, så indvilliger han i at gå med - meeen han fortæller, at det kun skal være en lille tur og at de helst ikke skal gå aaaalt for langt væk.

Sammen gik de ud af døren.

Det småregnede og der var lidt vind, men de kunne begge mærke, at foråret var lige om hjørnet.

Luna fortalte Kylling, hvad hun havde oplevet i løbet af dagen - men Kylling hørte ikke rigtig efter..

Han mente, at nu var det vist på tide at vende om og gå hjem igen - han syntes nemlig så bestemt, at han havde glemt at spise resten af sin eftermiddagsmad og tænk nu, hvis der skulle komme nogen fordi og spise resterne.

Ei, sade Luna til Kylling.

Du havde spist og drukket alt inden vi gik.

Men ved du hvad, Kylling - jeg har taget noget guf med, som vi 2 kan hygge os med på vores gåtur.

OK, tænkte Kylling - det lyder jo herligt.

De spiste lidt guf, mens de gik og gik og gik.

Kylling mente, at de var kommet rigeligt langt væk hjemmefra og vendte sig om for at bekræfte dette.... men ak og ve - de var kun kommet 20 meter væk hjemmefra.

Puha, tænkte Kylling - 20 meter og det har taget 10 minutter. Hvis vi skal gå den lange tur, som Luna har fortalt - så skal vi gå i 50 minutter mere - og hvad værre er, tænkte Kylling - vi skal jo så også gå 50 minutter for at komme hjem igen. Alt i alt kommer vi til at gå 200 meter.

Puha, mon Luna nu har taget guf nok med...???

Luna kunne fortælle Kylling, at hvis han nu gik bare lidt hurtigere - så kom de hurtigere frem, og så kunne de også komme hurtigere hjem igen.

Ååååh, tænkte Kylling - hvis jeg skal gå ret meget hurtigere, så bliver jeg jo helt svedt og forpustet - og bliver jeg det, så ender det med, at jeg også skal have noget at drikke. Og jeg kan ikke se, at Luna har taget noget drikkelse med - så nææh Luna, jeg fortsætter i mit meget stille og rolige tempo.

Luna kunne ikke lade være med at smile sødt - og lidt overbærende - til Kylling, som gjorde sig de ihærdigste anstrengelser for at følge med Luna.

Nej Luna, sagde Kyllling.

Nu bliver vi altså nødt til at vende om. Jeg synes altså, at det begynder og storme og hvis det stormer ret meget mere, så kommer der også mere regn. Og ja - inden vi har fået set os om, at ender det med, at vi går midt ude i en orkan...

Kylling, sagde Luna - du er da virkelig en kylling.

Kom nu bare - lad os finde ud af, hvad vi får øje på, når vi kommer rundt om svinget...

Ok, ok, ok - du bestemmer, mumlede Kylling og sjoskede lige bag Luna.

Kylling var godt nok lige ved at træde Luna's sko af - så tæt gik han bag hende.

Med sænket hoved og bange anelser for, hvad der mon var på den anden side af svinget forsøgte han at lokke endnu en godbid fra Luna.

Kylling vendte sig endnu en gang om for at se, hvor langt de nu var kommet. Puah, næsten 40 meter væk hjemmefra. Kylling drog et dybt, dybt suk og tænkte, at så skulle han jo også gå 40 meter for at komme hjem.... Suk, det er ikke nemt at være Kylling, når man er en kylling.

Nuvel, tænkte Kylling - jeg må jo hellere mane mig op og vise Luna, at jeg ikke er nogen kylling.

Som tænkt - så gjort.

Kylling rettede sig op - tog endnu et dybt, dybt suk og så....

Tak skæbne - ja, hvorfor ikke...???

Kylling havde fået øje på Barbie, som boede lidt længere væk.

Kylling havde aldrig kunne lide Barbie. Hun havde aldrig gjort ham noget, men nej - han kunne bare ikke lide hende. Og hvis man spurgte Kyllling, om han ville svare helt ærligt, hvorfor - så ville han indrømme, at han faktisk ikke var bare lidt bange - men rigtig meget bange for Barbie.

Barbie var gået udenfor for at få lidt frisk luft. Hun var - i modsætning til Kylling ikke bange for hverken blæse- eller regnvejr.

Hun stod bare helt stille - og lod vinden lege med hendes lange lokker. Hun kunne også fornemme forårets komme.

Øøøøøh, Luna - nu tror jeg altså, at v skal gå hjem.

Hvorfor dog det, spurgte Luna - det regner jo næsten ikke mere, og regnen er faktisk holdt op.

Jamen, ser du - på den anden side - og øøøh, du ved jo nok....

Kylling prøvede virkelig at overtale Luna til at vende om.

Luna, som jo kendte Kylling rigtig, rigtig godt - vidste med sig selv, at det ikke nyttede noget at tvinge Kylling til noget, som han ikke ville.

Så hun forsøgte at indgå en lille aftale med Kylling.

Kylling, sagde Luna - vi laver en aftale.

Vi går 5 meter til - og så vender vi om.

Mens de 2 så'en gik og snakkede om, hvor langt de gå inden de vendte om, fik Barbie øje på dem.

Hun løftede hovedet, så hendes lange lokker bølgede frem og tilbage.

Det var nok for Kylling.

Han gik med hastige skridt op foran Luna og spærrende vejen for hende.

Jeg går altså bare ikke ét skridt længere, at du ved det - sagde Kylling til Luna.

Kylling rettede sig op i fuld størrelse og kiggede meget bestemt på Luna. Det var lige før, at Kylling blev vred... Nåhr ja, vred og vred er måske så meget sagt, men han ville jo ikke vise Luna, at han var bange for Barbie...

Ja, ja, ja - jeg har forstået det, sagde Luna.

Hun ville drille Kylling lidt og begyndte at gå rundt om ham.

Det skulle hun aldrig have gjort...

Kylling trådte en skridt til siden - og så løb han hurtigere end hurtigt.

Mens han løb - kiggede han sig skiftevis over højre og venstre skulder for at være sikker på, at Barbie ikke fulgte efter ham.

Barbie kiggede hovedrystende på Kylling, der ikke længere løb på vejen - men mere eller mindre ude på marken.

Du godeste, tænkte Barbie - ham Kylling burde ikke spise så meget.... sikke nogle spor han sætter i den våde mark.

Luna havde opgivet at følge med Kylling.

Hun gik stille og roligt hjemad - samtidig med at hun ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet.

Tænkt at Kylling virkelig var så bange for Barbie - det havde hun nu aldrig forestillet sig.

Kylling løb lige ind i huset - vendte om - og kiggede ud. Pyyha, Barbie var heldigvis ikke flugt efter ham.

Mens Kylling forsøgte at få sin vejrtrækning i ro - kom Luna ind til ham.

Lille fjols, sagde hun til Kylling - kom nu bare med ud igen. Du og jeg tager ingen skade af lidt mere frisk luft - og se, det regner jo ikke mere og blæsten har lagt sig.

Njaaahr, det var Kylling ikke meget for.

Men han gjorde som Luna sagde og gik med skælvende ben med udenfor. Han stillede sig på tæer for bedre at kunne kigge op med Barbie. Pyyha, hun var stadig ikke fulgt efter ham.

Da et lille vindpust fik et vissent blad til at flagre hen over Kyllings ene fod, var det lige før kylling havde fået et hjertestop. Hans krop gjorde et hop til siden og han stod på sitrende ben - og mente, at nu var hans sidste time da kommet...

Luna måtte erkende, at Kylling var og blev en kylling, så hun spurgte om de skulle gå ind...

Endelig, tænkte Kylling - endelig forstod Luna, hvad det var han ville.

Han ville bare ind - ind til sig selv - lukke døren og lukke øjnene og så bare glemme denne rædselsfulde, lange mareridtstur, hvor han følte, at han havde set døden i øjnene, da Barbie kiggede på ham.

Luna og Kylling delte de sidste godbidder.

Luna gav Kylling en ordentlig farvel-krammer og lovede ham, at næste gang de skulle på tur, så ville hun høre om der var nogen, der ville med for at passe på Kylling.

Hvis du lover det, svarede Kylling - så lover jeg, at jeg - måske - godt vil med en anden gang.

...................

Hvis du nu udskifter Luna med min datter - Kylling med Taipan (trakehner på 170 cm/stg og en kampvægt på omkring 575 kg) og Barbie med den kæreste lille halv-miniature pony på 70 cm/stg med halvlang bølgende man (nuvel - ponyens navn ér Barbie ) - så kan du måske forestille dig, hvilket grin min datter og jeg fik, da Taipan med højt løftet hale kom spurtende tilbage ad vores indkørsel - mens hans vitterlig kiggede sig over skuldrene for at sikre sig, at ponyen ikke var sluppet ud af indhegning (det er genboens pony) og fulgt efter ham.

Og ja - min datter og Taipan var faktisk kun kommet godt 50 meter op ad vores indkørsel, hvilke havde dem ca 10 minutter...

Så jow - Taipan burde måske skifte navn til Kylling...

En go' da' til dig, hvor det efter sigende skulle blive varmt (over 8 plus grader...).