Det kender jeg godt til

Jeg er også ret lille, men vejer tilgengæld godt til

Der hvor jeg arbejdede før, var flere også overbevist om, at jeg led af en eller anden form for spiseforstyrrelse!!

En dag til frokost, var en af dem så ubehøvlet, at hun kommenterede at jeg spise sååå meget

Der måtte jeg så fortælle hende, at det gjorde jeg skam dagligt!!

En anden gang, blev jeg nød til at gå ned i vores motionsrum og kontrolveje mig med med vidner (vi havde noget hvad vejer afdelingen tilsammen noget, og skulle derfor opgive vores vægt)

Men ingen troede på, at jeg vejede det jeg gjorde

Så det kan godt være, at jeg er en lille pige, men der er vægt bag

Vi er bare så "heldige" os der ikke lige ser ud til at være "normale".

Er overvægtig og hører gang på gang kloge hoveder udtale sig!

Jeg er især meget træt af alle de wanna-be-psykologer der render rundt og visker "hun må have en psykisk problem og ikke have det godt med sig selv" osv.

Hmmmm jeg har det udemærket med mig selv -jeg har ikke et "psykisk" problem fordi jeg er overvægtig -jeg kunne da godt tænke mig at være 30 kg mindre nuvel da men jeg har det ikke dårligt med mig selv! Jeg har det sgu fint!!!!

Pia - Hahaha det er simpelthen den fedeste kommentar jeg længe har hørt. Så klappede kajen vel i på den ubehøvlede? Ja jeg er i hvert fald aller mest træt af at normale piger og de der er lidt større tit siger til mig 'ih gid man var så tynd som dig'. Jeg er ved at brække mig over den slags!

Strit - Normal og unormal er noget der foregår inde i hovedet på folk. At dømme ud fra din gang her på hn er du vist meget normal. Hvordan 'måler' man et normalt udseende? I forhold til hvem? Angelina Jolie? Margeth Thatcher? Nej du, så længe man har det fint med sig selv som du og jeg, så er man vel normal? Og ingen af os går da vel og skal overbevise os selv om at 'jeg er god nok'...? Jeg gør ikke og jeg tvivler på at du gør. Næste gang jeg hører den slags gylle, faker jeg en megatuder og vræler skrigende 'jeg vil bare så gerne være en maaaaand'... Så får vi at se om de stopper næsen tilbage på plads!

ku det vel være at det var af omsorg folk snakkede om det og ikke nødvendigvis for at bagtale?

Har selv prøvet det, lærerene og mine forældre troede at jeg havde en spiseforstyrrelse, fordi jeg var så tynd. Blev sendt til lægen, han mente dog at der ikke behøvede at være noget galt.

Jeg åd meget mad, men tog bare ikke på.

Det mest trælse var folks komentarer om hvor tynd man så ud, jeg kunne jo ikke gøre for det, sådan var det bare. Blev lidt flov over det, kunne jo godt selv se det.

Det har så rettet sig nu.

Du ser da fin ud.

Så??????

Tequila - Hvorfor i hulen så gå og sludre om det i flere år istedet for at gribe ind? Venter de på jeg stiller skoene i et vildt fastetrip, så de rigtig kan sige 'arh jeg vidste bare det ville ske'.. Nope, den holder ikke

Gypsy - Irriterende når man bare gerne vil. Godt det har rettet sig for dig nu, og stakkel med alle de irriterende kommentarer. Jeg kender det godt, men jeg føler mig bestemt ikke sygeligt tynd altså. Men det kan du jo selv se, jeg tænker da ikke over om jeg mon er tyk eller tynd, regner da med at jeg er normal.

Ja det er jeg også glad for.

Vil da sige at du er helt normal, lidt til den tynde side, men ikke skidt overhovedet.

Jeg tror ikke på at det er omsorg når folk kigger lidt skævt til ens kropsfigur og kommer med kommentarer som "er du sikker på det er sundt at være så tynd?" "Ej nu har du ikke en eller anden spiseforstyrrelse vel?"

Jeg tror det er misundelse, blandet med en eller anden skadefryd hvis nu der skulle være et eller andet i vejen. Rigtig mange mennesker får det bedre med sig selv ved at prøve at få andre lidt ned med nakken.

For et par år siden var det lykkedes mig at nå min drømmevægt. Jeg har altid været lidt til den brede side, når jeg ikke tog mig sammen, og havde en del veninder der var lidt mere til den brede side end mig.

Da jeg pludselig tabte mig og blev ikke bare sundhedsmæssigt normal-okay-vægtig, men decideret pæn og slank og kunne passe alt de pæne tøj, måtte jeg vinke farvel til en jeg troede var en god veninde.

Vi mødtes efter et stykke tid, hvor jeg havde tabt mig en del siden hun havde set mig sidst, og i stedet for at være glad på mine vegne, reagerede hun nærmest med chok. "Aj hvor er du altså bare blevet tynd!" kombineret med et ansigtsudtryk der både sagde "du skal ikke komme her og tro du er noget din dumme k*lling* og "Hvor er jeg bare misundelig, hvor er det tarveligt du bare kan blive tynd når jeg ikke kan". Hele aftenen sad hun bare og skævede vantro til min figur, hørte ikke efter når jeg sagde noget, og åd i trods en kæmpe kababrulle, mens hun snakkede løs om at hun også var på kur.

Vi kom aldrig til at snakke godt sammen igen - heller ikke selvom jeg tog nogle enkelte kilo på siden...

Det er så trist at folk ikke bare kan holde snuden ude af hvad man vejer.

Da jeg var større hørte jeg af og til kommentarer som "Nej, Tina den kan du altså ikke passe!" om et stykke tøj jeg ville ind og prøve, eller "Skal du ikke have et stykke kage til - du ligner en der trænger?!" hvis jeg tillod mig at spise lidt guf til en en fest :/

Folk skal bare blande sig helt udenom - sande venner kommenterer ikke ens vægt medmindre den er livstruende (i den ene eller den anden retning)...

Jeg har aldrig prøvet at tude over det -men måske man skulle prøve -så kunne det være folk fik en fornemmelse af hvad det egentlig er de gør ved én...

Vræææææl jeg vil hellere være en mand, pille sig selv i N... bøvse, prutte og se fodbold Jeps det er mit nye jeg -det er også meget mere legalt at have en ølvom end at være kvinde og "pæreformet"

Strit 77: Fnis...

ALDRIG folks vægt- medmindre de SELV nævner det. Jo, jeg har også mødt et par små spinkle kvinder, der iført drivvådt tøj nok kneb sig op på en nogen og fyrre kilo. De syntes også, de havde et problem. Og nej- en diætisk hjalp ikke!

Jeg er selv ikke af de mindste- men jeg ville da godt tabe mig. På den anden side- hvis jeg vejer 80 kg med muskler, så tror folk ikke jeg vejer 80 kg- for jeg ser ikke sådan ud- heller ikke med en barm, der aldrig har været lille (Str E ). Jeg har store knogler, store hænder og fødder- så jeg tror bare ikke på BMI og højde/vægttabeller. For der er forskelle. Jeg er firskåren/pygmisk bygget- og det er det. Skal jeg veje tabellernes 58 kg vil jeg være svært undervægtig!

Min lange knægt vejede 60 og målte 1,80 m en tid lang. Han er nu over 1,90 m- og vejer knap 80 kg. Sådan er han bygget. Og han åd som en tærsker (det gør han nu stadig). Han er atletisk. Smukt bygget- med en svømmers brede skuldre og smalle hofter.

Min bror er også lang- og var i mange år tynd.

Gypsy - Tak tak.

Tina - Det må godt nok have været grumt at miste veninder sammen med overflødige kilo. Men det viser jo bare folks sande jeg, godt du ikke spildte mere af din tid sammen men hende.

Strit - Well said. Ja, tænk at det er kvinder der er underlagt det her uhørte skønhedsritual. Jeg håber da at størstedelen af hunkønnet har 'balls' nok til at stå imod og lære at elske sig selv. Det er ikke så svært for vi er fanme lækre os tøser.

Xtiny - Enig, BMI holder ikke. Jeg burde veje mere, men det er fordi jeg er muskelfattig. Jeg har r*v og hofter, nok til at dele lidt ud af, men kun lidt. Fedt vejer mindre end muskler/knogler og det tager BMI altså ikke lige højde for.

Har heller aldrig gået ind for BMI ej heller en badevægt synes ikke man kan bruge det til noget. Tror godt selv man kan se i spejlet hvordan man ser ud.

Folk er hurtige til at dømme.

Misundelse er en grim ting. Tænk at være så overfladisk at skippe sin veninde pga vægten.

Ja, personligt så fatter jeg ikke den der mentalitet med, det er helt ok at kommentere tynde menneskers vægt, men gud nåde trøste den, der kommentere en overvægtig...

"hold da op du er tynd", den kommentar har jeg ofte fået, hvad svarer man lige til den? "hold da op du er fed!" ???

Danskerne bliver federe og federe, så de der egentlig er normaltvægtige ses pludselig som alt for tynde.

Den slags kommentarer mht. til at være tynd rammer altså lige så hårdt, som kommentar mht. til at være for tyk. Det er der virkelig mange der ikke tænker over.

Gypsy - LIGE præcis.

Kære Liv jeg LOVER dig at det vil være mit svar næste gang. Hahaha, selvfølgelig! Du er jo genial.

Numse - Det har du nok ret i, det første afsnit. Og bestemt også det andet. Jeg har prøvet begge dele, dvs jeg synes ikke der er hold i den med at være for tynd, som sagt jeg finder mig selv helt normal af udseende.

Jeg har lært at lukke af for det hele, og jeg tror også som nævnt tidligere i tråden, at kommentarerne skyldes mere misundelse end omsorg.

Jeg er blevet mødt med deciderede hadeblikke "det må være rart bare at kunne spise hvad man vil...".

(nårh ja så har du til gengæld nok nogen andre områder, hvor du er bedre stillet end mig...)

"Skal du ikke have MERE end det?!"

(Nej tak, jeg har det fint, og ja jeg ER mæt, skal jeg spise mig utilpas for din skyld?)

"spiser du aldrig slik?"

(Jo masser, men ikke nødvendigvis hver gang der kommer en slikskål på bordet).

"Du er så tynd - du burde tage lidt på"

(Tja måske - men jeg har det nu ok, og er ikke på kur eller noget...).

Herregud, vi er vel som vi er.

Jeg kommenterer da heller ikke folks vægt, det kan da være ganske klædeligt at have lidt ekstra på sidebenene - det er ikke nødvendigvis det smukkeste at være meget slank, selvom jeg selv er det, og hvis folk virkelig er overvægtige, så er det nok ikke fordi det er personens største ønske, og det bliver nok ikke bedre af at blive kommenteret, - og hvis jeg møder en der er så tynd at jeg bliver bekymret, er mit første trin hen i retning af at nå ind til vedkommende - IKKE at nævne noget om vægt.....

Får kommentarer fra folk der synes jeg er frygtelig tynd.

I kantinen får jeg kommentarer om, at jeg temmelig sikkert går ud på toilettet og knækker det hele op for jeg spiser som en murabejdsmand og vejer lige omkring 50 kg (er 170 cm og meget spinkel bygget) De tror jeg har bullimi

sandheden er, at jeg har et kanon højt stof skifte og kan derfor spise præcis hvad jeg vil uden at tage et gram på. Rigtig uretfærdigt :0)

Jeg vil tilslutte mig meningen om, at folks kommentarer i nogle tilfælde må bunde i misundelse. Der er rigtig mange der kæmper med vægten og synes det er dybt uretfærdigt at der er nogle som mig der æder som jeg ved ikke hvad og stadig vejer det samme, det kan jeg godt forstå men jeg kan nu ikke gøre for det.

Iøvrigt er det ikke altid lykken at være så lille, jeg har svært ved at finde tøj jeg kan passe da tøjstr. er lavet til normal str. kvinder så sidder tøjet bare ikke pænt når man ikke har noget at fylde i, ligner et fugleskræmsel :0)

Men er det ikke altid sådan at vi altid finder noget som vi ikke er tilfredse med, de små vil gerne være større, dem der har blå øjne vil gerne have brunde osv.

Jeg føler mig ikke specielt generet af at folk kommenterer min vægt, men det bliver bare lidt trættende i længden ...

Jeg plejer at ligge i den lave end af "normal" i bmi. Jeg har spinkle knogler, så her ligger jeg nok meget godt. Jeg har også hørt det hele "Skal du ikke have et stykke kage mere, du kan jo tåle det", og "Eeeej, du er altså også så slank/tynd" udtalt med målerblikke op og ned.

Kvinder måler en hel del mere med øjnene end mænd!!!

Jeg hører det fra kvinder, der er større end jeg - men også fra slanke og smukke kvinder med et enormt dårligt selvbillede, og som altid og hele deres liv vil være overvægtige, selv om de ikke er det. Jeg kender det, for sådan var jeg engang - jeg har bare valgt ikke at ville være det mere.

Jeg ignorerer kommentarer. Jeg diskuterer ikke vægt med kvinder, heller ikke rigtigt gode veninder. Folk bliver forfærdeligt grænseoverskridende, når det drejer sig om vægt, jeg ønsker ikke at se mine gode venner sådan. Hvis folk insisterer på at kommentere, beder jeg dem om at passe deres egen vægt / krop, så skal jeg nok passe min.

Noget HELT andet er, når folk bliver oprigtigt bekymrede. Det er nemt at mærke forskellen.

mvh. tina

Du kan jo tåle det- og resten kunne jeg virkelig aldrig finde på at sige! Min tante på landet- havde det med at nøde- og tro, man var kræsen eller noget. Hvis man ikke tog tre portioner. I tide lærte jeg- at TRE små portioner gjorde hende mere glad- end en stor og nej tak. Hun var kone på landet- og maden er vigtig. (Sådan har jeg det nu selv!)

Hun nødede- og det gør jeg sommetider også selv.

Jeg har det nu sådan:

Jeg kan kun tage det mindste stykke kage (ellers eksploderer jeg vel!)

Jeg kan kun tage en lille portion (dito)

Eftersom jeg er fed- kigger alle vel på, hvor meget jeg tager. (dito dito).

Jeg håber da, jeg engang vil kunne tage en normal potion. Bare ikke af kage- som jeg faktisk ikke bryder mig om! Det og is.

Enten er jeg blevet blind og døv for det, eller også snakker folk ikke så meget om min vægt som de har gjort

Da jeg gik i folkeskolen tog jeg det meget nært når folk skævede til min vægt, og da jeg altid har spist ret godt, tvang jeg f.eks. mig selv til at blive siddende ved bordet til klassefester o.lign. ret længe efter vi havde spist - lige gyldigt hvor meget jeg end skulle tisse For ingen skulle i hvert fald tro at jeg skulle ud og kaste op

Men man er vel også lidt let modtagelig som teenager

Mit BMI er alt for lavt, men seriøst - det kan man jo ikke bruge til noget Hvis jeg skulle tage på, skulle jeg begynde at styrketræne, for hvis jeg bare spiste mere, ville det hele sætte sig lige på mavsen og ingen andre steder Så kunne jeg ende som et æble med tændstikben, eller noget

så sys jeg da heller ikke at det er værre - du ser da mere el mindre ud som du skal virker det bestemt til på billederne.

jeg er 165/66 høj, og vejer et sted mellem 50-55 kg - ligger oftest på mellem 52-54 kg, jeg går osse altid at vide jeg er SÅ lille på alle måder, og bare er en splejs og ih og åh. Det er sku træls at høre på! Og ALLE ved jeg ALLE dage har spist og spist og spist og spist noget mere!

Da jeg var barn blev jeg kaldt for storken - dengang var jeg meget lang og tynd.

Visse af de folk der ind i mellem hentyder til mit udseende VED jeg abre gør det fordi de selv er mega jaloux fordi de ikke selv ser sådan ud. Det har jeg slet ikke mine tvivl om!

Men det ER træls at høre på.

Hah, ja, den kender jeg selv alt for godt.. Og du skal bare være ligeglad! Så længe du er tilfreds med dig selv og du ved at alting er som det skal være, så er det da det . . Til gengæld synes jeg du skal fortælle din nære veninde du nævnte, at det ikke er super fedt at hun ikke rigtig tror på dig når du siger at du er lige som du skal være.

Jeg er selv ude for mange, specielt dem jeg går på gymnasie med, kommenterer min vægt. Nu er jeg også en lille størrelse, er 181cm høj og vejer 53 kg ca, så jeg er da alligevel mindre end dig og min vægt er 100% naturlig og spiser masser af mad, så du skal skam ikke bekymrer dig. For du er lige som du skal være .

Hilsen Linnea

Hippo - Godt indlæg. Jeg fatter ikke at store dele af verden er så fandens vægtfikseret. Stakkels de der bukker under for presset.
Den er god den du skriver her:

"Skal du ikke have MERE end det?!"

(Nej tak, jeg har det fint, og ja jeg ER mæt, skal jeg spise mig utilpas for din skyld?)

Den må jeg huske!

Karina - Tænk at folk kan være så modbydelige. Og igen, hvis folk virkelig tror at der er noget galt, hvorfor så ikke gribe ind i stedet for at komme med elendige kommentarer...

Tina - Ja netop... 'du kan jo tåle det'... Shut up, helt ærligt. Ignoration er en god ide, mit problem er bare at det er store dele af min svigerfamilie der tror jeg har problemer. Hverken jeg eller kæresten har formået at modbevise dem.

Cat - Hihi, fedt billede at få.. Ligesom de dér kastanjedyr man lavede som lille!

Tænk din stakkel at du bare har siddet på måsen FOR ANDRES SKYLD. Forfærdeligt at man sådan skal behage andre mennesker af frygt for at de tror urigtige ting om én..

Stute - Nej præcis, jeg føler bare at de ikke har andet at snakke om, så de har trukket lod om hvem de skal sprede rygter om. Nej, selvfølgelig ikke men det er bare så fjernt fra virkeligheden at det er helt til grin.

Linnea - Tak for dit søde indlæg. Ja jeg burde være ligeglad, men arh det er bare irriterende. Ikke noget der gør mig ked af det, bare drønirriteret. Tænk at man skal overbevise folket om noget så lamt. Det ville være ligeså dumt som hvis de troede min kæreste var gravid - jeg er så hetro. Jeg har forsøgt at fortælle det er noget pjat, men som sagt snakker hun bare uden om. Næste gang må jeg holde fast i det og nægte udenomssnak.

De fede må sige alt til en :du vælter i blæsevejr , og hvis du får mavesår må du holde det i hånden hmm men savner nu alligevel de tider da jeg var tynd hi hi

Nu er jeg en af dem, som bliver glad når jeg får kommentaren, "ej du ser tynd ud", men det er jo fordi, der er forskel på, hvordan det bliver sagt, om det bliver sagt som en kommentar, eller sagt med en undertone af misundelse.

Nu har jeg rent faktisk været lidt på kur, eller nej egentlig ikke kur, jeg har bare tvunget mig selv til at spise meget frugt 5-6 stk om dagen, da jeg normalt ikke spiser ret meget, og det har så resulteret i, at nogle af de andre måltider er blevet reduceret, eller helt skåret væk. Og det kan altså ses på vægten. Jeg er normalvægtig og har været det hele tiden. Men det siger jo i virkeligheden ingenting, for man kan jo godt være normal eller tynd med høj fedt procent.

Jeg har så den her veninde, som bare har den flotteste figur. Og ja på en måde kan jeg da ikke sige mig fri for at misunde hende lidt. men jeg kunne ikke drømme om at komme med stikpiller, som "spiseforstyrrelse" eller sådan noget. Det sker at jeg kommenterer hendes flotte flade mave, men så er det helt igennem ment som en kompliment

Og jeg ved også hun bestemt ikke er kommet sovende til den form. Godt nok har hun lidt fra naturens side, men hun er også god til at holde sig selv i form, og løbetræner eller styrketræner gerne hver dag.

Men som sagt, er der forskel på, hvordan folk kommenterer ens vægt. Vægt er et meget ømtåleligt emne for rigtig mange, i alle vægtklasser og derfor skal man altid træde varsomt, hvis man kommenterer en anden persons vægt.

Hænger du ud med matroner?

Jeg har veninder der er tyndere end dig og de spiser helt normalt (de overspiser bare ikke).

Nu er der jo nogle der bliver meget slanke efter de har født.

ikke mindre end muskler, det er en skrøne.

Men muskler sidder anderledes på kroppen og derfor ser man slankere ud hvis det er muskler og ikke fedt.

Har selv prøvet at tage på på grund af hård fysisk trænning men jeg så ikke tykkere ud selvom jeg tog 3 kilo på.

Jeg synes du ser meget normal ud...

ved ikke hvad der får folk til at være sådan, jeg gik også i klasse med én der konstant blev omdiskuteret som anoreksi offer, selv om vi alle sammen så hende æde løs dagligt.. jeg var selv en streg i luften da jeg var yngre, og min mor blev flere gange ringet op af skolesygeplejersken, for at høre hvad og hvor meget jeg fik at spise...

folk har bare travlt med hinanden =P

Jeanett - Ja, det er dælme strengt. Tænk hvis jeg kom med sådan én til en større dame. 'Hold da op har du ædt en flodhest til morgen?'... Arh den ville nok ikke falde i god jord..

Rikke - Ja, stor forskel. Kan da godt forstå at du nyder sådanne kommentarer når det nu er noget du arbejde på.

Arose - Nej, efter jeg fødte var jeg faktisk oppe på 65 i ret lang tid. Men efter ca 1 år (v begge børn) var jeg nede på ml 50 og 55 igen. Nej, ingen matroner kun min mor men hun siger intet. Hun har faktisk spurgt hvordan jeg kan spise det jeg gør uden at tage på.

Cooper - Jo, jeg tror nu nok muskler vejer lidt mere. Er eks til en fitness og styrketrænerguru. Massefylden og alt det der gør en forskel.

Sandra - Ja, det tror jeg også de har...

..det med vægten. Jeg er 165 cm og vejer 65 kg. Det har jeg ikke altid gjort. Indtil for 1 1/2 år siden vejede jeg 55 kg, men bestemte mig så for at tage på!! Jeg var irriteret over at når jeg var ude at shoppe og skulle prøve tøj, så tøjet ens ud om det hang på bøjlen eller på mig. Nu er det blevet meget lettere at købe tøj -udvalget er lissom blevet større . Så selvom jeg vejede 55 kg, hvilket ikke er sygeligt når man er 165 cm, så så jeg aaaalt for tynd ud (syntes jeg -og i det tilfælde må min egen mening vel være den vigtigste?)! Har en kollega der er lidt mindre end mig og vejer ti kg mere end mig, men vi ser ret ens ud! Så længe man spiser, sover og motionerer i rimelige mængder og ellers føler sig godt tilpas både indeni og udenpå så kan man kun trække på skuldrene af folks kommentarer!

om mig el min vægt jeg kender mine problemområder og hviler i mig selv og det lader til folk ikke bider mærke i det jeg tror hvis man udstråler selvtillid og tilfredshed så kan folk ikke så let finde noget at "pille" i???

Jeg har det ligesom dig. Jeg er høj og tynd og spiser som jeg skal, og kan blive gal og ked af at høre i krogene både på job, i hunde og hesteverdenen at folk står og taler om han mon har kræft, aids eller andet.

Det er ingen hemmelighed at jeg er til mænd, men derfra til at være hiv smittet eller at have aids i udbrud....der er alligevel et stykke vej. Og det med kræften gør mig også ked idet min kæreste døde af kræft efter 2 års håd kamp imod denne lede sygdom.

Jeg tænker tit....hvorfor kan folk ikke bare lade hinanden være som de er? høje, tynde, små og tykke? Det er sgu da det som sidder inde under venstre bryst som er det vigigeste?

Men nu kommer du med sygdomskortet. Der får fede mig til at føle mig skyldig- og rask. Og skyldig over dét. Sorry.

---

Som jeg skrev- var min knægt jo decideret undervægtig, men jeg ved godt BMI ikke gælder for unge mennesker, jeg tog det var, hvad hedder de nu- ikke vægtvogterne- dem med den græske yoghurt (og de ulækre opskrifter), der ikke kunne beregne noget- på de tal. Man kan ikke være så høj- og veje så lidt.

Forresten- opskrifter med slankemajonæse i ovnbagte klejner. Fy for pokker. Som om det danske køkken ikke har nok ulækker mad.

God mad- skal være lavet af gode råvarer- og smage godt. Ikke maizenafløde med mel!

Jeg er selv 165 cm. høj og kan for tiden ikke mase vægten over 45 kg. Den er vist nærmere knapt 44.

Jeg har prøvet at veje over 50 kg., men så skal jeg røre mig noget mere, så der kommer lidt muskler på. Da jeg lå og cyklede imellem 15-50 km. dagligt, hjalp det på det. Men i de her mere stillesidende studieperioder kniber det noget. Jeg får simpelthen ikke spist lige så meget og lige så ofte, for appetitten er bare ikke lige så god, når jeg ikke rør mig fysisk. Og sukker og fedt bider altså ikke på mig alene.

Det er egentlig meget rart. Jeg vil til enhver tid hellere se ud som jeg gør, end at være overvægtig. Men det har da også sine bagsider i og med, at energien falder, når vægten er lav.

Der er aldrig nogen, der kommenterer noget... jeg omgås ikke sådanne folk.

Jeg dyrker karate, og eftersom alle mine holdkammerater mere eller mindre kan samle mig op med én hånd, får jeg tit kommentarer med omkring det.

Men generelt generer det mig ikke, fordi det er sjældent, folk tror, jeg er spiseforstyrret. Det er da sket af og til, men det trækker jeg på skuldrene over. Jeg mener, who cares?

Jeg er godt tilfreds med mig selv og min vægt - 4-5 kg mere ville ikke gøre noget, men det er ikke et mål. Har haft en klassekammerat i folkeskolen, som blev drillet med sin lave vægt; det var selvfølgelig totalt uacceptabelt.

-+- Zip.