I sommeren 2007 fik jeg gjort Bana ryttervant, og ifb flytning kom hun i ridning hos min onkel, i Hjørring Rideklub i 3måneder - hvor hun udviklede sig til en skøn dressurpony.. Så fik vi hende hjem i feb 2008, hvor hun skulle have en tænkepause/fri, så vi red kun en lille tur i ny og næ.. Hun kunne sagtens stå flere dage og rides på en lille tur uden problemer, hvilket jeg i sig selv var meget stolt og imponeret af.. Desværre fik hun i foråret/sommeren 2008 lidt ondt i ryggen, så hun fik helt ro.. Jeg var så mer eller mindre resten af året, udsendt til Afghanistan, så hun gik bare og hyggede sig på marken..

Jeg har lidt problemer med at Zaafira stresser meget når vi skiller dem af, feks for at ride, og jeg har lidt et kompleks med om jeg mon er for tung til hende.. Det er dog efterhånden af mange er blevet afkræftet, så jeg begyndte selv at stole det..

Men nu i mandags tog jeg mig så endelig sammen, og kom på hende igen.. Jeg satte mig bare op og der var intet at mærke på hende, det kom så godt nok lidt da vi vente om og red hjemad igen.. Jeg tænke at det da også måtte komme på et tidspunkt, for hun har ALTID været så LET..

Jeg tog så igen en lille skridt tur på hende igår, og hun er bare en drøm, skridter stille og roligt der ud af for lange tøjler, traver fornuftigt når hun får besked på det, og sniger sig til en lille gallop når hun kan komme til det.. "Den frækkert" Hun var simpelthen så tilfreds, og ørene var fremme konstant.. Og da vi møder nogle andre hestefolk som jeg snakker lidt med, står hun "bom-stille" i min 10min.. De var meget forbløffet over at hun havde stået stille i ca 10 måneder, og var som hun var - specielt nu hvor hun var en araber..

SÅ Bana og jeg har lige endnu engang vist et par hestefolk at araberen slet ikke lever op til den ry, for som jeg sagde er araberen jo meget misforstået.. Den er en utrolig intelligent hest, som udviser den største tillid til dens mennesker, og dens adfærd afspejles heraf.. Jeg er sikker på at det er derfor at Bana forbløffer både mig og andre igen og igen - skønne hest. Hertil kan jeg tilføje at min onkel ikke havde meget "fidus" til overs for jeg kom med min araber, og hans forventninger var ikke høje.. Men selv ham omvendte hun, og han indrømmede ikke bare over for mig men hele familien, at hun var en skøn, velafbalanceret unghest, og når man tænkte på at hun var en araber havde hun jo en ganske tilforladelig gang.. Meget store ord fra ham..

Jeg måtte lige dele det med jer, for jeg er simpelthen så stolt af hende.. Hun har simpelthen den mest fantastske personlighed og væsen man kan tænke sig...