Jeg kender mindst et menneske der ville kunne "klare" en hest som din - et følsomt og hensynstagende menneske der sporer sig meget ind på hesten.

Men de fleste af disse meget specielle mennesker kan få heste kastet i nakken som er opgivet andre steder og vil kun sjældent betale for at få "et problem" mere i stalden. Hvad med at udlåne ham? Så har du stadig kontrollen med hans liv og skæbne, og du kan give ham en chance til hvis den rette person til ham skulle dukke op.

For salg vil jeg mene er udelukket, i hvert fald hvis det var min hest. Den har alt for mange "chancer" for at lande det forkerte sted.

Selv min hest på 13 år, sød og rar, kan rides af alle, lidt støvallergi, lidt følsom, skal have smed hver 6. uge, ville jeg heller ikke sælge, kun udlåne. Sådan en hest(et kæledyr i sidste ende måske) kommer jo til at betyde en masse for en, og at sælge den kan ende så grueligt galt, som jeg har set flere eksempler på.

/Lene

Génopstået

Vi er få som kan disse heste, som vil bruge penge og tid på dem.

Salg ALDRIG, jo hvis du var sikker på at køber netop var lige en af os.

Lyder jeg pralende ???

Ikke meningen, men har haft en af samme slags og tro mig var Smukke Ganger ikke blevet min hest så havde han IKKE levet til sit ind i sit 22 år.

De kræver meget, ro og rigtig meget at ejer kan læse hest og ting inden de sker.

Held og lykke.

Hvis jeg personligt stod med sådan en hest, så var der kun en udvej for mig; Aflivning.

- Altså hvis jeg ikke kunne ha' den mere.

Som både Danmakine og Illum siger, meget få mennesker kan håndtere en sådan hest, og hvordan sikrer man sig at det er sådan et menneske man har fundet?

Nej, jeg ville ikke turde ta' chancen og gamble med hestens fremtid, men vælge den sikre vej, hvor jeg ved hvor hesten ender henne.

Jeg har prøvet at sælge en problemhest videre, - og i dag har jeg faktisk lidt sort samvittighed, primært fordi jeg ikke aner hvor hesten er den dag i dag, om den er i live, har det godt, om den har fundet en ejer som forstår dens problemer osv.

- Jeg håber og be'r til det, eller at den har fået fred.

Jeg ville også anbefale udlån - og kun hvis du kan finde en, der virkelig forstår hesten.

Såvidt jeg kan forstå, har du ikke travlt, så måske var det en ide, at begynde at sende følere ud allerede?

Det kunne jo hænde, at du fandt en, som hesten følte sig bedre tilpas med. Det er ingen kritik af dig, men sådan er det jo bare - det er tit bittesmå og for os mennesker 'usynlige' ting, der kan gøre en hest tryg eller utryg.

Ellers vil jeg vælge aflivning, selvom det er en hulens svær beslutning.

Håber I finder en løsning

Nu skriver du så desv. ikke så meget om selve hesten...f.eks. hvilken race, alder - hvor længe du har haft den, og lidt om dens forhistorie...altså har den nogle dårlige erfaringer med i bagagen eller er der andre grunde til at den reagerer sådan...??? - har du prøvet at undersøge om den er helt ok. fysisk, psykisk, genetisk... og om der evt. er noget man kan gøre, f.eks. special foder,træning,omgivelser,udstyr evt. mild medicinering osv.

Har været på et HMS kursus hvor der var en der havde en hest med tilsvarende opførsel, hun havde fundet ud af at den fejlede noget...(kan så ikke huske hvad det hed desv.) men med lidt medicin, så var den en glad harmonisk og skøn hest...(efter ca. 1½ times hms træning så kunne hun pakke den helt ind i en pressenning og gå fra den...ret flot !!!)

Har også oplevet nogle heste der havde noget psykisk el. fysisk der efter det blev opdaget/behandlet blev de skønneste heste...;o)

Kan så anbefale Tove Due og Tove Nielsen, alt efter hvad problemet formentlig er..;o)

Mvh.

Jeg tror ikke der er noget fysisk i vejen med ham - i givet fald skulle det være at han havde mavesår, men det kan jeg jo ikke udelukke - men det er en reel mulighed lige umiddelbart synes jeg.

Vi har nemlig en mavesårs hest i stalden og deres opførsel er meget ens, desværre.. Han er nemlig gennemtjekket af både kiropatkor og sadelmager for at udelukke dette.

Dog ikke et fuldstændigt helbredstjek af en dyrlæge - det er simpelthen direkte livsfarligt hvis han skal bedøves (læs - han render ALT OG ALLE han møder på sin vej ned og har haft meget stor held med det, så det er ikke specielt nemt).

Og jeg har også overvejet at bare beholde ham og så lade ham blive til det han nu bliver til selvom det bliver med et minimum af træing i perioder - men hellere det end have en hest, man ved havner i de forkerte hænder.

For han er blevet MEGET bedre. Selv om han lige nu meget tydeligt udviser stresstegn - bider i alting, skubber, puffer, meget på vagt ude på folden - og lignende så er jeg tydeligvis bedre rustet fordi hans grundtræning er så god efterhånden.

Der er lagt MANGE arbejdstimer i stop, bak, frem, til siden på let let signal for at gøre det nemmere for alle parter i situationer hvor han føler sig presset (jeg kan fuldt ud sætte mig ind i han gør det, fordi jeg har det handicap jeg nu har).

Jeg har haft ham i 4½ år, 5 år til august og han har alle dage været sådan. ALLE. Han har gode og dårlige perioder - heldigvis bliver der flere og flere af de gode.

Han burde gå i løsdrift med fri adgang til stråfoder 24/7. Desværre har de intet at spise på folden lige pt. overhovedet, da jeg ikke kan overbevise ret mange derude om, at det giver mavesår og hvad ved jeg hvis de ikke har noget ca. 18 timer i døgnet.

Vi skal have folden delt op - vi er i gang og her håber jeg meget stærkt på, at jeg kan få lov til at få hende der har mavesårshesten og min til at gå sammen og så lade dem have noget at gumle i derude. Vi har nemlig sådanm en høvogns ting men ingen vil betale hvad det rent faktisk koster - det vil jeg og mine forældre godt, da alternativerne er sandkolik, stressheste, mavesår m.m. Jeg vil dog under ingen omstændigheder betale for at vi skal fodre på deres heste.

Men er vamrblod med springafstamning. Efter Lucky Light.

Han er verdens dejligste hest men han bliver bare så nemt stresset og bange, men forstår man ham så har man verdens dejligste hest under overfladen.

Derfor rides han også meget lidt lige for tiden og det jeg rider er kun i skridt - han er stresset - og bange på ridebanen. I skoven er det endnu værre, men vi kan skridte ganske lidt uden han farer helt til himmels.

Udlån har jeg flere gange overvejet kunne være en mulighed til ham - men det skal dælme være til en der forstår sig på heste og er villig til at bruge så mange timer som jeg har gjort på at forstå hvad han laver - og hvorfor.

For han er bare tydeligvis en meget misforstået hest. Jeg havde ham ikke de første 7 år af hans levetid, så der kan jeg ikke tage ansvar for hvad der er sket, men jeg vil gerne tage ansvar for at have misforstået ham de første år hos mig - men er blevet klogere.

Det er først for et år siden jeg fik øjnene op for at der var en hest under alt det her og at hesten ikke bare var fræk og hvad man ellers har kaldt ham men separationsangst lå til grund for hans opførsel.

Kia: Hvis du ikke vil beholde ham, så send ham over til Illum

Jeg ville da omgående flytte hesten, de skal da have noget at spise på folden.

Hmm du har vel prøvet magnesium?

Min hoppe som er meget sensitiv får magnesium og beroligende urter. Det syntet jeg virker rigtig godt.

Min går i løsdrift med wrap til hele døgnet.

Tisser, sveder meget udvasker det vigtige magnesium.

Og det giver en yderst opmærksom hest, meget nervøs, nogle ville mene hysterisk. Hvilket jo ikke er tilfældet.

Dolomit pulver er billigt og virksomt.

Og du kan jo give den bedøvelse i foder, inden dyrlægen kommer og hel bedøver den for undersøgelse.

Det var da værd at overveje.

Jeg har heldigvis en god adfærdsbehandler med på sidelinjen i alt det her - og det er jeg glad for. Ellers havde jeg ikke den tålmodighed der skulle til for at få ham hel igen.

Men han sveder ikke meget.

For jeg træner ham således han ALDRIG nogensinde sveder - jeg har ikke set ham svedt i det sidste 1½ år.

Sveder han - ja så har jeg lavet en træls situtaion for ham.

Jeg bruger i hvert fald meget tid på at sikre mig, at jeg gør tingene rigtigt - og det virker da også til, at det i længden bærer frugt. Han er bare så sensitiv overfor sit miljø.

Angående Mg så har jeg altså hørt fra flere, heriblandt hende jeg samarbejder med omkring adfærdsbehandling af ham, at det skulle tage op til et halvt år før vi havde en effekt.

Men han er på baldrian urteblanding og Bachs blomster medicin. Det har hjulpet ham før, når han har haft en periode hvor han har været VIRKELIG stresset som lige nu.

Alternativet dertil er at sætte ham på trypthofan - og der skal alle muligheder udelukkes først. For det er ret pepret - 350 kr. om måneden.

ja nu tænker jeg så, bliver han aldrig træt? når du ikke træner ham særlig meget.

Måske han har en masse krudt der skal ud. Det har min venindes DV ofte hvis han har stået et par dage, så er han meget mere på dupperne.

Jeg ville begynde på longeringsarbejde med ham, og måske noget løsspring eller kavaletis.

Magnesium mangel kan godt skyldes stres uden de sveder. Jeg gav 2 spiseskefulde i en måned og er nu på en theske. Jeg bruger dolomitpulver fra Matas.

Jeg træner ham jo.

Det er bare ikke fysisk hårdt arbejde - og han skal IKKE svede. Det gælder i hvert fald i følge min underviser og hun har stor viden omkring hestetræning og adfærd - mere end gennemsnittet i hvert fald.

Men han er stresset. Det er der da ikke et eneste sekunds tvivl om. Jeg ved ikke lige hvad jeg ellers skulle definere hans opførsel som.

Og netop derfor træder jeg varsomt, men jeg regner stærkt med at tage den med min underviser, fordi hun ved en masse masse om det med stresshest - hun arbejder jo nærmest ikke med andet.

Han stresser i hvert fald tydeligt så snart både sadel og trense kommer på, selvom jeg er meget meget meget forsigtig omkring hvad jeg laver med ham og ikke forcerer noget

Men vi har ikke mulighed for ridehus hvor vi kan være trygge. Alting foregår udendørs og det gør det overhovedet ikke nemmere.

En lille historie til dig, som du måske kan bruge? Nogle gange handler det om kemi.

Jeg har haft en meget vågen, nervøs og speciel hest. Han var bange for fremmede, folk med anderledes tøj på, hvis jeg skiftede tøj, så spøgelser overalt m.m.

Jeg kunne dog godt se et mønster med, at når andre mere cool personer end jeg håndterede ham, så var han faktisk ret fornuftig.

Jeg arbejdede virkeligt hårdt med mig selv de to år han var under ridning, for at jeg skulle udvise sikkerhed, ro m.m. Men altid to skridt frem og flere tilbage. Til sidst indså jeg at to tanter sammen ikke var noget godt makkerpar. Det var virkelig en svær "kamel" at sluge, da jeg selv har avlet hesten, og var helt forelsket i den hest. Jeg kunne ubevidst også kører ham op inden én ridetur, trailertur e.l., selv om jeg synes jeg var helt rolig.

Min veninde fik ham i ridning, og jeg er målløs over hvordan hesten udviklede sig fra en skræmt "kanariefugl i bur" til den mest selvsikre, selvglade hest "her kommer jeg". Til mit held har hun købt ham, som kommende military hest .

Jeg har så fundet mig en hest, som bare macther mit temperament så godt. Rolig fornuftig hest, som alligevel bare er så arbejdsglad. Min heste hverdag er blevet 1000 gange nemmere og sjovere. Jeg behøver ikke hele tiden tænke over, hvad jeg udstråler. Jeg kan igen ride tur, skridte uden at have fat på tøjlen, sende en "sms" ombord, smide hesten i trailer, behøver ikke at ligge søvnløs over mange små problemer m.m.

Så husk det skal også være sjovt og nemt for dig.

Tanker fra Louise

Mistral som også har været igennem en del misforståelser.

Ja, han lider af stærk seperationsangst - faktisk beskrev du din hest, som Mistral - For sådan er han også.

Sælge ham var og er en del af mine overvejelser

Jeg elsker hesten, han er fantastisk inde bag sin forvirrede og misforståede facade

Mange undrer sig nok over at jeg ikke lapper hesten et par når han gør som han gør. Men jeg forstår ham, for det er ikke andet en frygt og forvirring der er i hans øjne..

Nej, Mistral kommer nok ikke videre.. Jo, over på den anden side.. Men ikke sælges, ikke lånes ud.. Han ender som kastebold...

Du skriver at du er forsigtig omkring ham.

Det er lige det hende som tilrider min hoppe arbejder med.

MEN med store armbevægelser, klap og hoppen. Hesten skal simpelthen lære at der ikke sker noget og det virker. På meget kort tid lære hest at stå stille når der sker noget uventet, istedet for at flygte. Hun er ikke volsom eller hård ved hesten, men vender den til at blive håndteret, istedet for at behandle den som et rådent æg

Jeg vil nu mene, at man er nødt til at være forsig om en sådan hest. Altså ikke ment, man skal pakke den ind i vat, men man tager hesten på dagen og ser hvordan den er og så tager vi altså udgangspunkt i hvor i er - færdig slut.

Det er sådan jeg er kommet til der hvor vi er.

Han skal lære, at der ikke sker noget. Og jeg er bestemt ikke plyldret. Jeg tager ham bare hvor han er

Og jeg har nemlig også godt tænkt den tanke - det var min mors forslag i første omgang, at det går ikke. Og I har ret. Han skal ikke videre - så vil jeg næsten hellere lade ham gå og være fed på en græs mark i 5 år end jeg vil lade ham komme videre.

Og jeg elsker altså hesten. Det er jo ikke fordi jeg bare vil af med ham. Jeg synes bare ikke jeg kan tilbyde ham de optimale forhold som det er lige nu, men så hellere tingene ikke er optimale og så han trives sådan nogenlunde.

Problemet med mangel på foder på folden har jeg løst meget simpelt - alle mulige dage hvor jeg er der tidligt kommer han simpelthen ind og får noget i maven. Så har jeg min samvittighed i orden i hvert fald de dage.

Og det er er med ham er jo han er helt speciel. For jeg kan f.eks. gå med ham løs oppe i skoven uden snor på hans gode dage, der er han fantastisk.

Og udlån synes jeg er udelukket. For tanken om at man ikke lige ser hesten trænet fra jorden nok og sådan skræmmer mig. Der er langt mange mange timers jordarbejde i den hest og de skal ikke forsvinde fordi han bliver lånt ud.

Men kan godt se, mine overvejelser om, at hvis han skal væk, så skal han helt væk. Forstået på den måde at hvis det på noget tidspunkt bliver økonomisk eller lignende umuligt for mig at holde ham, så skal han væk over regnbuebroen.

Men heldigvis mistrives han ikke med nogen på ryggen. Han er bare tifoldigt usikker over hans støtte igennem ild og vand pludselig er væk.

Det tager nok bare lige et år mere inden han er sådan helt sikker. Desværre.

Og den dag jeg finder en løsdrift til ham - f.eks. i århus når jeg skal til at læse der om et års tid eller sådan - så flytter hesten asap.

Der er bare ingen. Det er det optimale, men ikke det jeg har mulighed for at tilbyde ham.

fundet løsningen- behold eller læg ned...

Min dejlige nye hypper har samme grund personlighed- heldigvis har hun haft en god ejer, og har derfor aldrig fået de helt store tramer, selvom dette, vil hun altid have svært ved nye ting, væve ved stress og have svært ved at blive forladt af andre heste( eller mennesker) og være i små lukkede rum...det vil være en ramme og en sturktur der er velkendt hun trives i, og al uforusigelighed og forandring vil bringe hende i en tilstand af stress, så det skal man gøre sig meget klart, når man som mig( eller dig), vælger at få en sådan hest- kan man ikke tilbyde denne tryghed, må man heller lægge dem ned, for de vil mistrives ved en ramme og en hverdag der ikke rummer dem.

Når alt dette er sagt, så får man ikke en mere hengiven, lydhør og opmærksom samt lærenem hest end en sådan....( har nu haft 4 af denne personligheds type og har arbejdet med flere andre).

MVH Dorthe

Jeg giver dig helt ret Dorthe.

En sådan en hest er nemlig helt fantastisk at arbejde med og det synes jeg jo også - det er bare lidt af en stor mundfuld nogle gange, men det må jeg bare acceptere og så få noget kvalficeret undervisnig i at træne fra jorden og ride fornuftigt - altså ikke noget med en snot forvirret hest.

Jeg kan dog mærke at der bliver flere og længere af de gode perioder og kan også omvendt før i tiden få ham vendt til at være god på en dårlig dag forstået på den måde, at så er han heeeelt afslappet inde i stalden - står med sænket hals og hviler på det ene bagben.

Så det er nok bare at indse, at han aldrig bliver helt stabil før det lykkes mig at finde en løsdrift jeg vil være ham bekendt - tror det vil være det optimale, men der er ingen i vores område overhovedet.

Heller ikke ret meget private opstaldnignssteder med mulighed for græsfolde og sådan. Det ville meget tror jeg nemlig.

Men der er kun en løsdrift i hele området jeg er bekendt med og den ligger meget langt væk fra mig - især når man ikke har bil