...kender jeg godt. Jeg går også tit ind i ting og bliver vildt tosset på mig selv.

Ellers er jeg ikke uheldigt anlagt.

Jeg går ikke så meget direkte ind i ting, mine tæer bliver jævnligt stødt ind i ting. Især hvis jeg lige skal træde hen over støvsugeren.

Og så mine fingere, dem støder jeg så tit ind i ting - og det er ikke bare en tilfældig finger, det er gerne den der er mest plaget af gigt den dag, og derfor gør ondt i forvejen.

JEg er så bare træt af det fjols der den ene gang eftr den anden sætter kasser og lign inden jeg har nået at flytte mine fingre. Og det er både i stalden herhjemme og på arbejdet. Hvornår lærer jeg det?

kender det alt for godt med at man drejer for sent eller sådan noget. så man lige støder ind i tingene.

Er også altid lidt for uheldig.. dem der kender mig bedst plejer ogs o drille mig med at jeg er så uheldig, at uanset hvor god jeg vilel være til det, vil jeg ikke kunne stikke en pind i en l*rt uden at begge dele gik i stykker og jeg brækkede armen

eller klodset...

Jeg slår mig konstant... På arbejdet har vi sådan et fint sofabord som har meget skarpe kanter og hjørner, uha det har givet mig mange trælår, blå mærker og ømme knæskaller.

Derhjemme går jeg også ind i ting, sidst fik jeg dog smidt støvsugerrøret fra mig så de bankede ned i ankel-knoglen. Det gjorde pænt nas, og gør det stadig idag en uge senere.

Min part-hests ejer drillede mig på et tidspunkt ved at spørge om jeg nu havde alle ti fingre og tæer med mig når jeg skulle hjem. Kom i klemme, blev trådt på osv osv.

Mvh

Naja

sjenne: du er da vidst også lidt uheldig med stavningen i dag

Havde jeg noget hoste, og så fik jeg en allegisk reaktion påpenicillin. Jeg ville så ringe til min læge.

Jeg skulle lige tage min pung og gå ind til telefonen- og BLAM skvattede jeg i ledningen til printeren og balrede på hoveddøren.

Desværre havde jeg så kvast skulderen. Og det gjorde rigtig meget ondt- men jeg troede ikke på, at den var brækket. (Skvatte i en ledning er FOR dumt!). Men det var den- ganske eftertrykkeligt. Det tog da det meste af et år, før jeg kunne tage en jakke på- uden at den dårlige arm skulle først i.

Normalt vader jeg om med næsen i en bog- uden at gå ind i ting.

Jo jo, så sent som i dag var der et FJOLS der havde stillet riven forkert, jeg skal hen og hente en greb, og selvfølgelig kommer jeg til at træde på riven = En KÆMPE bule i panden AV for F.....

Har også en hæslig tendens til at mase mine fingre i boksdøren...

Og Kabir har fået den enestående evne, at se hvornår jeg er uopmærksom, og lige kan se sit snit til at nappe mig i armen, benet ryggen, røven.. Hvad der nu lige er nærmest..

... Lille Bæst...

Med skaftet nedad.

Man kan også hænge dem i et træ/busk- men så må man ikke være lige så distræt som jeg, der først genfandt min rive to år efter.

Det er en lidt stor have- med dengang mange træer.

Jo tak søndag da jeg måtte ride i hallen fordi udendørsbanen var en stor pool kom jeg til at ride for tæt på de bærende jernstolper i hallen.(der er ikke kommer barriere op endnu) desværre var mit knæ i vejen og fik bare det største slag.. sad bare og var ved at tude for mig selv.. men kom dog af hesten, og det er stadig helt blåt! suk..

da jeg så skulle i fakta og handle med min kæreste går jeg lige ind i den der dør der selv går op ved at dele sig på midten og glide ud til siden.. d griner han meget af, og jeg plejer ellers ikke være så klodset.. men da vi så skal ud igen, så er d sørme ham der går ind i døren, og d viser sig at den ikke gik helt op..

så den der ler sidst hihi..