For første gang nogensinde skal vi have en hund i pension i 10 dage i forbindelse med ferie.
Jeg kender ikke meget til pensioner, og ja, en hjemmeside eller førstehåndsindtryk kan jo være taknemmlig, så derfor søger jeg efter nogle gode steder, som I kender til mere personligt.
Der er tale om en rottweiler, der ikke er voldsomt meget socialiseret med andre hunde. Han er ikke agressiv på nogen måde, men han skal nok ikke lige smides i en stor luftegård med andre hunde uden opsyn, da vi ikke kender udfaldet.
Så jeg leder efter et sted, hvor han kan luftes alene, hvor han kan komme på gåtur min. 1 gang om dagen. Hvor der gerne er varme i gulvet og adgang til udegård, så han ikke står inde hele dagen, da han er vant til at være meget ude.
Derudover så er en stor menneskelig kontakt en nødvendighed, da vi har før haft ham passet herhjemme, men han spiser faktisk ikke, når der ikke er nogle ved ham.
Der skal også være mulighed for, at han kan få sit eget foder, da han er lidt sart med fremmed mad. Pedigree kaster han f.eks. op af.
Prisen skal helst ligge på omkring de 100 kr. om dagen +/- 30 kr.
Jeg har kigget på Midtjysk hundecenter, hvor de også har svømning, men er der nogle, der kender til dette sted på et mere personligt basis??