Ja, det vil være ok. Bare du ikke kommer i rødt, blomstret og andet spraglet. Afdæmpet er nok, behøver ikke være sort. Heller ingen jeans med afrevne kanter og huller i osv. Omvendt behøver du heller ikke investere i et par garbadine med pressefolder.

:Pia

At påklædningen ikke er ret vigtig, det at man er tilstede er meget mere betydningsfuldt....

jaja flere tager mørket på, men lidt farve kan jo også har ret...

jeg havde et par mørke cowboy bukser og en blå skjorte på, jeg har det sådan at du skal tage det på som du har lyst til, selvfølgelig ikke noget spraglet med neutralt...

Når jeg går til begravelse, tænker jeg ikke et hak på tøjet, jeg tænker på at møde op, på at være til stede, på afdøde og på de mennesker jeg er der sammen med...

Og jeg kan tydeligt se på folks tøjvalg, at de gør det samme.... For ingen kommer i begravelsestøj, hvilket i min verden også er noget underligt hø, den man "sender af sted" kommer vel lige så godt af sted, om tøjet er rødt, hvidt eller sort...

Desværre var jeg ikke i Danmark, da min elskede farmor blev begravet, men der skulle jeg da have haft min storblomstrede skjorte på, hun var det skønneste livsglade menneske, tænk om hun så folk komme i sort, hun ville blive tosset

til begravelse i både sort tøj, og sandfarvet nederdel. Tag noget på du har det godt i, det betyder helt sikkert ikke noget for din onkels allernærmeste.

Selvfølgelig kan du bruge din brunejakke

men, da min mor for et år siden blev begravet, havde jeg det mest neutrale på som jeg lige havde i skabet. Jeg havde en hvid skjorte og en mellembrun nederdel med cremefarvede blomster på ( ikke specielt spraglet), og en brun jakke.

Jeg kunne godt se at langt de fleste lignede hinanden, helt sorte og nærmest anonyme, det kan jeg huske at jeg tænkte, og at jeg da heldigvis ikke var en af dem i "begraveles-kostume", jeg var i mit "eget" tøj.

Men men men.... efter det hele var overstået og vi stod og små snakkede lidt ved graven, med vores familie som vi ikke havde set i lang tid, spurgte min faster meget højt, "hmm, Jane havde du ikke noget sort du kunne ha taget på, det har vi lige stået og snakket om" Nej, hvor var det pinligt, alle folk vente sig om og gloede, men ingen sagde noget. Lige der ønskede jeg, at jeg havde taget noget mørkere på.

Uf, hvor jeg også synes at hun ikke kunne være bekendt at gøre nar af mig på den måde, det var trods alt MIN mor der lige var død, og i min mor´s ånd ville man kunne komme i hvad som helst, hun og min far jokede altid med, at der skulle drikkes grav øl når de engang gik bort. Det gjorde vi dog ikke.

Så med min oplevelse, vil jeg ikke anbefale det vilde spraglede, hvis man vil undgå den ældre generations olme blikke, men hvis du kan tage det og er ligeglad, ja så kan jeg ikke se problemet.

Jeg ved godt at der er mange som ikke tar det så tungt med hvad tøj man har på.

Jeg mener dog personligt. At man kommer i sort, for at vise respekt for de døde.

Jeg ved godt at det måske virker lidt gammel dags for nogle men det er bare min overbevisning..

Er det respekt for et yderst livsglad menneske, at komme i sort?

Eller måske et barn?

Hvorfor er sort = respekt?

Er det derimod ikke noget med gammel vane?

Jeg kunne da rigtig godt tænke mig at vide, hvorfor rød ikke er respekt, grøn, brun eller andet?

Nu har sort, hvis ikke alle dage, så i rigtig mange år været forbundet med sorg...Man ser sku' ikke eks. fodboldspillere spille med lyserødt armbind, hvis nogen er død...Folk ville tænke: Arh...de støtter brystkræftsagen!

I min verden er det bare sådan at ved at møde op i sort, viser man, at man er i sorg! Da min far "blev sendt afsted", var den nærmeste familie selvfølgelig alle i sort. Og de andre, som mødte op, var i dæmpede farver. Selvfølgelig kan overtøjet være i farver, da folk sjældent har flere valgmuligheder.

Jeg tror faktisk, jeg ville være blevet mere ked af det, hvis en gæst til min fars begravelse var mødt op i glade farver. Min far var et humoristisk menneske, men jeg ville stadig mene, at det er mangel på respekt. En begravelse er ikke sjovt, men vi siger pænt og høfligt farvel...Latteren og de gode minder kan vi finde frem til "gildet" efter

Til min mors bisættelse, bad vi folk der spurgte om at komme i alt andet end sort, bare det var pænt tøj... Min mor elskede farver, så der var ingen grund til at hendes bisættelse ikke skulle være fuld af farver...

Men det kommer vel meget an på familien, og hvad de er tradition for, eller hvad der bliver forventet...

Mit spørgsmål om farver var såmænd også blot for at vise, at det er inde i folks hoveder, at sort er respekt...

Der er jo ingen farve, som er respekt, det er jo noget pjok... der er så en flok mennesker som mener, at det viser respekt, men pjok - respekt viser man som menneske... ikke som farve...

Hvis folk kommer til min begravelse i sort, vil jeg sidde oppe i min himmel og forsøge at ramme dem med æbler, ikke om jeg gider sådan noget mørkt trist noget......

Da min farmor blev begravet i december, kom jeg i comboybukser, en sort sweatshirt, blå tshirt og grå jakke.. Alt sammen tøj hun, få dage før hun døde havde sagt hun syntes var virkelig pænt.

Der var ikke mange i helt sort, idet min farmor elskede farver og livet.

Vi havde også levende lys ved bænkene i kirken, da hun elskede lys, og altid har sagt at den dag hun skulle herfra, skulle det være med levende lys.

Også sang vi denne på dansk, da hun som barn spillede den med sine søskende i gården hvor de boede, når de legede dem der stod fra frelsens hær: www.youtube.com/ watch?v=lY0hDGissJ4&feature=related

Min far blev begravet da jeg var 10 år...

Jeg var klædt i LILLA fra top til tå. Og jeg ved han ville have elsket det.

... ville jeg vælge nutrale farver. Ikke nødvendigvis sort, men jordfarver. Hvis man tropper op i helt sort, så syntes jeg det bliver sådan lidt gammeldags og for dystert.

En begravelse er deprimerende nok i forvejen. At alle dukker op total klædt i sort og ligner Døden fra Lübeck, hjælper ikke på det.

Jeg synes man skal tage noget ganske almindeligt pænt tøj på.

Da min 2½ år gamle datter skulle begraves i sidste måned, var mit tøjvalg meget meget bevidst sort fra yderst til inderst - for det symbolerede min enorme sorg for mig.

Hvis farver ikke symbolere noget for dig, eller du vil befinde dig bedre i noget andet, så synes jeg bestemt godt du kan tillade dig det.

Jeg er ked af det på dine og din kærestes vegne.

Jeg har også været til begravelse for nylig, og synes at helt sort var for dystert.

Jeg bar sorte bukser, sorte støvler, lyserød bluse med en sort lille "jakke" med halve ærmer og et stort tørklæde i ret vilde farver som matchede blusen. Virkede ikke for "pang" agtigt som helhed.

Jeg vil sige, at en diskret påklædning er passende til en begravelse. Ikke nødvendigvis helt sort.

Ved ældre mennesker plejer jeg at komme i mørkt, afdæmpet tøj. Jeans eller andre mørke bukser, en mørk jakke om vinteren og noget smagfuld men afdæmpet om sommeren.

Dengang vi begravede en af mine spejdere på kun 7 år der blev ramt af et tog havde jeg uniform på, og jeg kunne se at de fleste andre havde almindeligt tøj. Nu bar jeg kisten, og så synes jeg det er vigtigt at man tænker over hvad man bærer.

/Lene

Vibs 1 og Højledgård: Jeg kunne ikke være mere enig.

Da min far blev begravet var jeg 17 år, og det var varmt den dag, kan jeg huske. Jeg havde en hvid skjorte og en stribet, lang nederdel på med masser af lyse og glade farver. Og ligesom

Malle ♥Honeyburst♥, så er jeg sikker på, at han ville have syntes rigtig godt om det.

Jeg mener, man skal tage det på, som man har det bedst i. I stedet for at tænke på, hvad de andre mon synes. Har man det bedst i sort, så tager man det på. Har man det bedst i farver, så tager man det på.

Karina

Dæmpet tøj og dækkende

jeg ville have svaret dig i går. Jeg synes altså ikke man behøver at komme i sort, så brug du bare din jakke.

I går eftermiddag døde min bror så nu står jeg der selv Jeg tror det må blive noget tøj i diskrete farver og så et tørklæde til for mit vedkommende.