da jeg var yngre, ville jeg gerne have mit første barn inden jeg fyldte 20 år. Jeg ville gerne være ung med mine børn, desto nærmere jeg kom den alder, desto mindre klar var jeg til børn. Nu er jeg færdig uddannet, fylder snart 27, har en fantastisk mand og vi er begyndt at lede efter landsted. Så NU er jeg klar til at blive gravid, så min plan er nu første barn inden jeg fylder 30 år Så jeg kommer nok til at passe ind i statestikken. Jeg vil gerne have 3-4 børn og de kommer nok til verden mellem jeg er 30 og 40 år.

Min mor fik min søster lige inden hun fyldte 42 år og de har ingen problemer. min søster er idag 12 år og min mor er meget ungdommelig og frisk, selvom hun er 54 år. SÅ jeg tror det handler meget om sind hos forældrene og hvad man selv har lyst til. Jeg synes ikke det er synd for min søster på nogen måde, ihvertfald.

Jeg var 25 år da jeg fik vores søn i maj 2007, og hvis vores planer holder stik vil jeg være 28 år, når han bliver storebror, forhåbentlig en gang i foråret 2010... Vil gerne have mine børn inden jeg bliver 30 år. Min mand var 32 år, og vil så være 35 år ved nr. 2...

Min far har så fået en efternøler, og hun bliver 6 år til sommer, og han bliver 60 år. Det synes jeg er synd for min lillesøster og hendes kommende børn, for der er en god chance for at han dør inden hun er klar til at få børn, og så oplever de aldrig deres morfar.

Jeg synes at man er for gammel til at få børn, når man runder de 40 år, men ikke desto mindre er der nogen der er det... Og de er lige så gode forældre som nogen på 22 år - måske endda bedre...

Min mor var 39 da hun fik mig, men hun er en meget ungdommelig kvinde, så for mig er alderen sådan set lige gyldig

Jeg har været skruk siden jeg var 12, og jeg drømmer da stadig o børn, men kan godt se nu, at det ikke pt. ville passe ind i mit liv.

Hvem ved hvornår det vil. måske om 1-5-10 år??

En "gammel" mor defineres ikke af alder men af sind.

Jeg synes ikke i en alder af 42 at jeg er for gammel som sådan - men jeg har måske en vis kølig distance til noget af det pyller og hysteri man oplever hos nogen unge forældre når det gælder opdragelse i dag (curlingbørn osv).

Til gengæld kan I være ganske sikre på at jeg ikke gider.

Og det kan godt være at teenage-alderen ville blive for stor en udfordring.

:Pia

15 da jeg fik min datter.. Ganske tidligt..

Men kender da en som holdte en pause med at få børn i 12 år eller sådan og begyndte så igen.. Nu er hun 44 og har en på 5, en på lidt over et år, og en på en måneds tid... Selv synes jeg hun skulle have stoppet ved den på 5. Blandt andet fordi hendes børn er underudviklet ( alle sammen ) Den på 5 går med ble endnu ( morens fejl ) Han kan stort set ikke sige nogen ord og lign... Den på lidt over et år begyndte først at kunne sidde op da hun var ved at fylde 1 år og kan næsten kravle nu..

Var dernede en dag og på 4 timer havde hun ikke barnet oppe EN ENESTE GANG, og lagde barnet ude midt på græsplænen og lagde en parasol der så fløj ind i hovedet på hende 5-6 gange før hun gad finde på noget nyt..

Derudover har de kun 3 værelser og har ikke råd til andet.. Menb ungerne tager selvfølgelig ikke skda af at dele værelse de første år

Synes i hvert fald at 40 er små gammelt...

Min moster er 45 år og skal være mor til juni med det fjerde barn

Normalt ville jeg mene at grænsen var overskredet, men når man kender hende, så virker det faktisk ok.

dethar jo intet med alder at gøre, men at hun er en dårlig mor!! Det ville man jo være uanset om man var 20 eller 40 år, hvis man var sådan overfor sine børn!

Jeg var 23 år da jeg fik Mikkel, min mor var 23 år da hun fik mig og min mormor var 23 år da hun fik min mor

Jeg ved faktisk ikke hvor gammel min oldemor var, da hun fik min mormor, det må jeg lige undersøge???

Hvornår man er for gammel, kommer nok mere an på sind end alder

Min søn er 11 år nu, og jeg ved da ikke om jeg får lyst til flere børn, men har det ikke lige nu

Da jeg var yngre sagde jeg altid, at jeg gerne ville have børn inden jeg fyldte 30, da jeg ellers mente man var gammel.

Men nu mange år efter fylder jeg 29 til sommer, ingen mand så det bliver nok liidt svært, med mindre jeg skynder mig meget. Men opfattelse har også ændret sig meget siden og nu det jo meget normalt, at man er et stykke op i 30´erne inden man får børn.

Så jeg tager det ganske roligt .

Men synes nok at folk over 40, som får børn, måske er lige gamle nok. Men igen, der er jo også forskel på om det er det 1. første eller det 3. barn man får i den alder, og selvfølgelig også om man er ung af sind.

Kan huske da min lillebror blev født kort før min konfirmation. Min far var da 37 år gammel. Kan huske jeg synes, at det var meget mærkeligt, og synd for min lillebror. Men i dag ville ingen jo blinke.

Hvor meget uddannelse var det lige, kvinderne havde i 1960?

Mine forældre var 35/36 da de fik mig - første og eneste.

Og jeg har sg* nydt godt af at have en mor (og far!) med både lang uddannelse, karriere og livserfaring.

Jeg tror, man skal have børn når man er klar og når man kan tilbyde dem de bedst mulige vilkår.
Hvornår dét er, styrer man selv - men uddannelse er ikke et dårligt sted at starte.

Så nej, jeg mener ikke det er et problem at man er 28,6 når man får sit første barn.

I

4 måneder fra at fylde 35 da jeg endelig blev gravid(naturmetoden, uden brug af "tilsætningsstoffer" .) Jeg havde selv sat en grænse ved 35.Dette ikke på grund af helbred, men fordi jeg ikke ville være for gammel en forældre.

Hvornår det er for sent er individuelt.Dog synes jeg det er uetisk når kvinder efter menopausen, får hjælp til kunstig befrugtning/børn.

- 30 da jeg fik min søn og 32 da min datter kom til verden. Jeg synes egentlig det var en passende alder for mig, men jeg kan godt se at mine søskende, der fik børn i starten af tyverne, har haft fordel af at være forholsvis unge da deres børn voksede op og flyttede hjemmefra.

Min egen far havde rundet 60 da jeg kom til verden. Selvom min far var meget ungdommelig og arbejdede langt op i 70'erne, så synes jeg ikke det er ideelt at få børn så sent. Uanset hvor mange gange man fortæller sig selv at man ikke er ældre end man føler sig, så kan det lige pludselig gå stærkt med ældningsprocesserne og det er ikke uproblematisk at være teenager med en far på 75.

Jeg vil lige understrege at jeg ikke nødvendigvis synes man skal lade være med at få børn så sent, men jeg synes det er vigtigt at være opmærksom på de problemer det kan medføre.

Gurli.

Grænserne flytter sig efterhånden som man bliver ældre.

Og der er jo ingen der ved hvor længe vi holder.

Jeg har passet en på 70 der absolut ingenting kunne - på et plejehjem.

Og min onkel er over 80 og absolut i topform.

Alder er ingen hindring - så længe kvinden ikke er gået i overgangsalderen, er det nok meningen hun vil kunne blive gravid hvis og såfremt.

Og dem der kommer meget tidligt i overgangsalderen, vil jeg heller ikke diskriminere, altså sålænge man stadig har en alder, hvor man gennemsnitligt ville kunne få børn.

Ja det er så min mening

Iøvrigt har jeg læst (ja ok læst - ikke erfaret - endnu) at kroppen først begynder at blive tynget nævneværdigt af alderdom, når mennesket passerer de 60.

De fleste af de gener vi oplever tidligere, skyldes vores livsstil.

jeg bliver selv 31 til august, men jeg har slet ingen intentioner om at få børn inden for de næste par år....hvis jeg da overhovedet skal have nogle

Min mor var 40 år da hun fik mig så hun er jo lige blevet 71 her i marts, men jeg syns slet ikke hun virker eller ser så gammel ud...

Jeg er 32, og jeg har ingen børn endnu. Det har jeg selv valgt at vente med. Jeg er mere forelsket i tanken om heste og ridning end i tanken om at være mor.

Jeg tror det er for sent, når man kommer i overgangsalderen! Ikke før.

Man kan jo så diskutere, hvornår man burde være for gammel aldersmæssigt, men den debat kan jo varer fra nu af og til næste juleaften

fødte min mor da hun var 40 år; hendes 3. barn. Min mor beretter om hvor pinligt hun syntes det var at have så gammel en mor - men det var også en anden tid, min mormor gik i meget mørkt tøj og spenlon (staves) kjoler På billeder ligner hun fra den tid én som var væsentligt ældre end 40 år

Idag er det anderledes, men jeg synes da også at det må være bedst at få børn inden 35 år pga risikoen for, at man dør før ens børn så at sige er "flyvefærdige".

... at det er et sprøgsmål om overskud og lyst end om de år der står på dåbsattesten hos forældrene.

Jeg er 42 år og ville hellere brække begge ben på langs end at have et spædbarn nu...

Men på den anden side, sådan har jeg altid haft det

Jeg tror at der er fordele ved at få sine børn ung - og andre fordele ved at få dem i en mere moden alder. Men et godt resultat kræver at forældrene virkeligt ØNSKER børnene og er omstillingsparate

Helt enig Men aligevel, at brække begge ben på langs - det tror jeg gør nas

Jeg var 24 da jeg fik Sebastian, som så fylder 14 i næste måned. Jeg har altid villet have mine børn før jeg blev 30....at jeg desværre ikke KUNNE få flere end Sebastian, er jo så bare lidt ærgerligt. Alt i alt er jeg nu glad og tilfreds med det fantastiske pragteksemplar af en dejlig søn jeg har, og jeg nyder ham big time.

Når det er sagt, var min mor 37 da hun fik mig, og hun var bare SÅ meget ældre end de andre børns mødre. det gik mig faktisk en del på som barn, for jeg var en UPSèr..min bror var 14 og min søster 11 da jeg blev født, så jeg blev meget tidligt "enebarn", og savnede mine søskende i det uendelige.Min teenagetid var så træls...min mor kunne ikke forstå mig på nogen mulig måde, da hun som teenager var af en hel hel anden generation...i starten af 50èrne, med helt andre kår.Så ja...min barndom og ungdom bar meget præg af den generationskløft der var mellem min mor og jeg.

Jeg er glad for at være ung med min søn...og jo jo, jeg var færdiguddannet som 24 årig.

Jeg syntes det er nogen fantastiske svar der er kommet.

Der er jo ingen der "får ret" i denne diskution - det er jo smag og behag - den med hor gammel man psykisk er kan jeg godt følge jer i. Men jeg har stadig min egenholdning.

Det er klart at der er fordele og ulemper ved at få børn i en tidlig/sen alder.

Nogen unge mennesker mener jeg da også er for umodne og ikke lever op til sit ansvar.

Det handler måske mere om en middel vej. Nu har jeg været i både SFO, børnehave og vuggestue - og det har virkelig givet mig meget, derfor føler jeg at jeg vil være klar til at få børn nu, hvilket jeg nok ikke vil have været hvis jeg ikke havde været i specielt børnehaven og vuggestuen.

Nøj hvor kan jeg blive skruk når jeg ser børnetøj, små børn mv Men har hørt at man gerne må ønske sig et stykke tid inden man får og det er sundt.

Det har så aldrig gået mig på da jeg gik i folkeskole at min mor var ældre end de andres, eller i hvert fald størstedelen af mine klassekammerater. Jeg har faktisk aldrig skænket det en tanke.

Min yngste søster, en halvsøster på min fars side, er 10 år ældre end mig. Hun fylder 41 her i februar.

Udover hende har jeg min halvbror, også på min fars side, som er 45 i år.

Jeg har en sidste halvsøster også, dog på min mors side, hun er 47 år gammel i år.

Nej sådan er man jo så forskellig...

jeg syntes det var pinligt at min mor var ældre end de andres mødre...og hun var, sammenlignet med de andre mødre der gik i jeans og t-shirts, hamrende anderledes i sine ternede konenederdele, og pæne bluser. Tjah...og så bar min barndom også præg af en far der var maniodepressiv og kun havde en arm...så ja...alt ved min familie var lidt anderledes...

hvad man kan betegne som for sent? Jeg syntes det er grænseoverskridende at høre om mennesker der som 65 årig har fået et barn, for hvor stor er chancen for at mor eller far lever til komfirmationen fx? Jeg syntes det er en lille smule egoistisk at få børn i den alder.

Men for mit vedkommende er jeg ca 28 når jeg/vi skal have det første barn, og muligvis det eneste. Min kæreste vil så være 31 og det passer fint for os begge. Han er ved at skulle opbygge en karriere som pilot og jeg skal først til at studere til september og vil være færdig inden en graviditet skal planlægges.

Jeg er godt klar over både mine forældre og hans så vil være i pensionsalderen og tja, de glæder sig allerede ( ) så mon ikke det er fint de så har mulighed for at se/passe børnebørn når de har tid og lyst til det

19 da hun fik mig og jeg regner bestemt med at skulle have første barn inden jeg bliver 25, hvis jeg da har fundet den rette at få børn med..

Men jeg syntes det er svært at sige noget om hvornår man er for gammel, jeg syntes når man får børn som 50 årig eller ældre er det lige i overkanten..

Men ellers er det vigtigtste jo ikke alderen, men at man elsker sine børn..

mit første barn kort før jeg blev 25 og nr 2 da jeg var 27.

Jeg nød mine unger da de var små og nu nyder jeg godt af at de er nogle fornuftige unge mennesker, vi har altid haft og har heldigvis stadig nogle meget tætte familiebånd.

Så for mig var tidspunktet hvor jeg fik børn helt perfekt.

Jeg syntes det er svært at sætte en alder på hvornår det er for sent, for det er vel meget individuelt.

Min søster er 38 og har en på 15 og en på 2, og jeg er rigtig- rigtig glad for at jeg ikke bor i hendes sko, gud hvor jeg bare ikke gad at starte forfra en gang til, men min søster er jo glad for det, så - ja, mennesker er forskellige.

Helen.

Det er vel en personlig sag... For MIG er 30 MAX... Fik Oliver da jeg var 22 og hvis vi ikke får flere inden jeg bliver 30 så er det slut, no more... Altså med børn

Ikke fordi jeg væmmes ved andre der er over 30 der får børn, slet ikke, det må folk jo selvom...

En anden ting er at jeg tror (har jo ikke forsket i det) kroppen kommer sig langt nemmere des yngre man er, hvis man vil tage det med i overvejelserne...

Ret god tråd !

Min mor var 20 da jeg blev født og hun var slet - slet ikke klar/moden nok til at have et barn...og da hun var alene mor så slæbte hun mig med i byen hver weekend fra jeg var ca. 2 år, har ret så mange traumatiske oplevelser mht. dette + ingen tryghed og ingen erfaring at give viderer til mig...jeg har så også fået fysiske men af dette da jeg ret ofte til live koncerter grædene søgte efter min mor foran de store højtalere = tinitus osv. og kan fortælle ret fiktive historier fra min barndom desv.

Og nej, min mor er bestemt ikke noget ondt menneske, hun vidste bare ikke bedre da hun var så ung !!!

Og personligt har jeg så altid ment at den perfekte alder at få børn i var ml. 25-35 år

Nu er jeg så selv lige blevet 35, og ja jeg vil gerne have barn/børn, mangler bare den rette seriøse trofaste super dejlige mand til dette da jeg så også mener at børn bør såvidt muligt have begge forældre hele livet...hvilket jo desv. er en mangelvare pt. (skilsmisse procenten er på over 50%!!)

Såe jeg går nok på kompromis mht. mine egne optimale alders mål, men så vil mine børn da i det mindste få forældre der er erfarne nok til at tage sig ordenligt af dem og optimalt forsørge dem og som er obs. på deres psykiske og fysiske behov mv. - hvilket bestemt ikke var tilfældet med mig desv.

Og hvor er max grænsen så...? godt sp. - og ja kommer nok lidt an på hvilken type forældre mv. som før sagt...

Meen ja, tag f.eks. min nabo han er vist ca. 55 og hun er 43, de bor ikke sammen da de ikke kan finde ud af dette, selv efter 10 år som kærester.. men de skal kunstigt insamineres...(SAY WHAT!!!!) hvilket jeg så mener er forkert...Hmnnee...

Mvh.

Hvornår er det for sent at få børn?

-Den dag man ikke kan få børn naturligt.

(Og her mener jeg selvfølgelig ikke folk i 20-30'erne, men folk som er +40 og ikke kan få det naturligt).

til at komme i omdrejninger

Jeg har altid sagt at jeg skal ha mit første barn inden jeg bliver 25 år, Nu er jeg 23/24 til marts.

Min kæreste og jeg har været sammen lidt over 1½ år og vi besluttede os for i dec måned at vi gerne ville ha et barn, vi er meget sikre på det skal være os, jeg har nu ikke taget p- piller i 2½ md så mon ikke jeg er så heldig at få mit første barn inden jeg bliver 25..?

Jeg syntes altså os det er lige lidt for sent at få børn når man er over 40 år, men det kommer nok os an på hvor man er henne i sit liv.

Maria

Rigtig spændende med alle jeres svar.

Min mor og far var begge 20 år da de fik mig. De blev så skilt da jeg 1 år.

Men jeg har været meget glad, og er det stadig, for en så ung mor.

Jeg er selv 32½ , og troede til for et år siden at jeg snart skulle have børn, men desværre har det vist sig at jeg er for syg til at undvære min medicin, så derfor har jeg måtte droppe de planer.

Selv synes jeg ar grænsen er omkring de 35, men som der er andre der skriver, så synes jeg det kommer an på om det er 1. eller 2. barn.

Hilsen Benedicte

Jeg var 21 og 23 da jeg fik mine 2 børn. Nu er jeg 31 og kunne egentlig godt se mig selv få flere børn. Dog synes jeg min grænse går ved 36-37 år.

Det er dog MIN grænse for hvor sent JEG vil ha' børn.

Jeg har ingen mening om hvornår det er for sent for andre.

Det står ikke skrevet i nogen bog, hvornår det er for sent at få børn. Det jeg synes er vigtigt er, hvad man kan give sit barn.

Hvis jeg vil have et barn som 42-årig, så får jeg det. Uanset om andre synes jeg er for gammel eller ej.

Det jeg synes er vigtigt at tage med i sine overvejelser er, hvad man kan give sit barn. Og hvordan ens liv iøvrigt er.

........min mor var 46 og min far 52 da de fik mig i 1965, jeg var i hele min barndom meget ked af at have så gl forældre, ønskede mig virkelig en ung smart mor, vores hjem lignede jo heller ikke de andres, men i dag er de fleste af mine gl. veninders unge forældre døde, jeg har min gl mor der nu fylder 90 i år, hun cykler stadig ud og handler, går til vand gymnastik 1 x i ugen, gl ja, men ikke af sind. i dag er jeg glad for min mor og vi taler meget.........jeg fik mine børn da jeg var 25, 27 og så et sæt efternøgler tvillinger da jeg var 37, med de sidste følte jeg mig godt gl. da natteroderiet satte ind igen...så hvis noget kunne laves om, hed det børn inden de 30 her hos os

Hejsa.

Tja, jeg har det sådan at naturen har indrettet os så smart, at kvinder får menopause, og når den kommer...tja, så er det ikke naturligt at få børn længere. Hvornår den så indtræder, det er jo individuelt, men indtil man ikke kan længere ad naturlig vej, der synes jeg det er i orden at få sit første barn.

Jeg var 24 da jeg fik mine tvillinger (skulle have været 25, men de kom for tidligt), min mand var da 30.

Jeg ved ikke om vi skal have flere, men så bliver det omkring de 30 (jeg er 27 nu).

Hilsen stine.

Jeg var 38 år da min første og enest dreng kom(fylder 8 i marts). Troede aldrig jeg skulle have børn men vups så var den der. For mig i livet det rette tidspunkt. Nu er der tid og overblik. Jeg har oplevet en masse og kan hengive mig helt og aldeles til ham. Desværre kan jeg ikke give ham yderligere familie - den ældre del er døde og jeg kan ikke få flere(prøvede både naturligt og insiminering til det fyldte 44 år...) desværre for det ville have gjort ham godt (og mig..)

Men skæbnen ville det anderledes og jeg kan leve med det troede jo heller ikke jeg overhovdet kunne få nogle.

Føler mig ikke anderledes eller at han skammer sig over mig.

mvh

Heidi

For nogle år siden var jeg til et foredrag med en fremtidsforsker....Og han fortalte, at det er muligt, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 22-23 år i 1960...Og at den nærmer sig de 29-30 år i dag...Men i 1900 var den altså 27-28 år! Forskellen er dog, at hvor 10-15 procent af kvinderne i dag ikke får børn - så var det faktisk 25 procent i 1900! Jeg synes, det giver lidt at tænke over

Jeg var også ung og naiv en gang...Troede da jeg skulle have mine børn, når jeg var 25-32 år, men nu er jeg næsten 34 og har ikke fundet ham, der skal være far. Jeg har indset, at jeg nok ikke får 3-4 unger, men måske 1 eller 2...Og jeg kommer til at hive gennemsnitsalderen op af. Dog har jeg pt. en idé om, at jeg lukker "fabrikken", når jeg bliver 40...

På den anden side...Hvis jeg får et barn, når jeg er 37-38 år, og det er gået strålende, er det da ikke utænkeligt, at jeg snupper en til, selv om jeg har overskredet de 40 år...

henh.vis 23 og 26 da jeg fik mine piger, jeg er nu 35 (tæt på 36).

Jeg skal ikke have flere børn, men fik tanken her forleden at blev jeg gravid nu, ville jeg være skræmmende tæt på de 50 når barnet skulle konfirmeres.

Sålænge man kan blive gravid ad naturlig vej, altså at alderen ingen stopper har sat, må det vel være op til én selv hvordan man har det psykisk med at få børn i en sen alder.

Mine forældre var 34 og 37 da de fik mig i ´73 og jeg syntes som barn at jeg havde gamle forældre.

sådan ændrer tiderne sig....

Jeg var 24 og min mand 32, da vi fik vores datter. Nu er jeg 30 og han lige blevet 39, og vi skal ikke have flere børn, og hvis vi skulle, så havde vi fået. Min svoger og svigerinde har én på 18, én på 20 og så én, der lige er fyldt 2. Min svigerinde fylder 45 næste gang (eller er det 46), og min svoger er et år yngre end min svigerinde. Dét synes jeg er for sent, hvis jeg skal være ærlig. Mine forældre var 33 og 34, da de fik mig, og jeg syntes, at jeg havde nogle gamle forældre, så hvordan må han ikke få det...Synes nogle gange, man må sætte sine egne behov til side og tænke på, hvad der er bedst for barnet. Og jeg synes aboslut ikke, at alder har nogen betydning for, om man er en god mor. Karina

Og ikke avls godkendt, når man ikke selv kan reproducerer....

med den første og var 22 da jeg blev gravid, 23 når jeg har termin. Min kæreste når lige at blive 24 år inden jeg har termin.

Vi glæder os meget over at blive unge forældre, og har absolut planer om at få nummer to indenfor en meget overskuelig årrække.

Mine egne forældre var begge lige fyldt 24 da jeg kom til verden, så synes selv jeg har været privilligeret at have unge forældre. Ikke mindst glæder det mig, at mine børn får mødt deres oldeforældre (allesammen på min side, hvor den ældste er 75) og to stk. på min kærestes side.

Jeg tror det er forskelligt hvornår man er klar, og det er vigtigere at være klar således at man kan give barnet den bedste start på livet. Om der så står 19 eller 40 er irrellevant i mine øjne. Personligt foretrækker jeg dog at være forholdsvis ung mor, hvilket jeg også bliver.

Jeg er 21 år, og min kæreste er 29, så vi har da helt r vi klart haft den snak, dels fordi jeg gerne vil være ung mor, men også for at han ikke bliver for gammel. Lige pt. er vi begge under uddannelse, jeg er færdig udlært om et halt år, og han er om 1½, så vi har da snakket om, at jeg skal smidde p-pillerne til dec, så han når at blive færdig med skolen inden jeg evt skal føde! - Men nu må vi se, vi har ikke travlt, dog enige om, at jeg ikke når at runde de 25 år inden jeg er mor for første gang.

Det er skræmmende, at pludselig er man voksen og skal til at tage stilling til børn osv! -Men en dejlig tanke! JEg glæder mig ufattelig meget til at jeg kan bringe sådan en lille guldklump til verden!

jeg ahr hele tiden sagt jeg skal ha den første inden mit 26 leveår eller skal jeg ingen ha- vi har nu prøvet i 1 år og 1 mdr pt- jeg fyldte 25 i går- så det skal snart være... meeen vi er osse gået i gang så længe inden vi forventede det blev inden mit 26+ år- jeg håber på det. Min mor var 26 da huk fik mig. Og jeg vil ikke være ældre end hende mens mit barn vokser op. (skal kun ha en) medm indre det vælger at blive tvillinger altså*S*

Nu er jeg blevet 27 og har stadig ikke avlet ... Har dog stadig en plan om at jeg gerne vil have den første (som jeg også forventer bliver den eneste) i ovnen når jeg fylder 30 ..

Manden har jo så 2 i forvejen, de er nu 6 og 8 år - og han er selv 38 lige om lidt ...

Mine bonusunger har så en lillesøster på 1½, som deres mor har fået med hendes nye mand, og de venter sig igen ...

Så jeg har da også i mine tanker at der selvfølgelig ikke skal være alt for stort spring mellem bonusunger og en evt lillebror/søster på fars side ... Plus at manden selvfølgelig stadig skal have energien til småfolk...

Men tiden må vise om der overhovedet kommer søskende til dem på farmands side ... Da vi mødte hinanden havde han besluttet sig for han ikke ville have flere børn, da skilsmissen tog meget hårdt på ham...

Jeg synes det er snæversynet ligefrem at sætte en grænse på 35 år ift. at få børn. Hvornår er man for gammel? Sgu da når man selv synes det.

Børn vil jo altid på et eller andet tidspunkt i deres teenage tid, synes man er oldtidsfund! Og det uanset om man er 18 eller 42 når man får sit første barn.

Det hænger nemlig så snildt sammen, at man som forælder gerne vil skåne sine børn for alt det grusomme i verden, og så sker det, at man ind imellem også kommer til at fratage dem nogle glæder (vilde fester mv,) og sådan noget falder ALTID teenagere for brystet.

egentlig først for gammel når naturen siger stop?

Jeg er 37, har en søn på 17, en på små 5 mdr og venter mig igen til sep.

Jeg var kun 20 da jeg fik den første, min x var 22.

Det var absolut ingen dans på roser. Han havde kolik og skreg sådan ca 20 timer i døgnet.

jeg synes jeg var moden, selvom graviditeten var et uheld.

Jeg var ikk typen der festede hver weekend, så på den konto gik jeg ikk glip af noget, men det var hårdt arbejde.

Samtidig var jeg lige blevet student så har taget 2 uddannelser imens den store var lille.

jeg var lige blevet 37 da jeg fik nr 2 og det har været en hel anden oplevelse. Jeg har en helt anden tålmodighed og ro på mig som kun kommer med alderen.

Jeg nyder meget mere at være blevet mor igen nu og glæder mig til nr 3 kommer.

Så for mig har det været den perfekte alder at få flere børn i.

knus

Charlotte

... vil vi ikke ha børn. Men min holdning er, at 35 er grænsen. Derfor har jeg også sagt, at hvis jeg ikke har ændret mening når jeg nærmer mig de 35 år, så bliver jeg steriliseret, for så bliver det nok ikke anderledes.

Jeg bliver foraget når jeg høre om førstegangsfødende der er over 40. Hvorfor? Jeg kan godt se det gode i at de har erfaring, økonomi, boligsituation og lign under kontrol, men de er jo tæt på pensionsalderen når deres børn bliver myndige.

Selv var min mor 21 da hun fik mig. Og da jeg var pædagogmedhjælper for nogle år siden, faldt jeg over, at de 5 års unger jeg arbejde med, deres forældre end min mor var, da jeg var i den alder. Min far var så 28 da jeg blev født, så det var jo halvgammelt dengang.

Personligt vil jeg mene at den "perfekte" alder som førstegangsfødende er omkring de 25 år. Man er stadig ung, men har oftest fået løbet hornene af sig, fået en uddanelse, og fundet "soulmaten".

Jeg fylder 37 år d. 29/6 - og har termin med nr. 3 d. 30/6

Jeg troede jeg var færdig med, at få børn - men denne her lille fis, ville altså også være med

Jeg føler mig langt fra for gammel til, at få børn og tror absolut heller ikke mit barn kommer til, at lide under, at jeg har rundet de 35 år.

Men, når det er sagt - bliver min ældste 10 år i næste måned.

Det vil sige, at når lille fis bliver 18 år, så er hun 28 år - og måske igang med selv at stifte familie.

Der bliver altså ingen "børne-pause" til mig Når mine egne er myndige - er jeg i fuld gang med, at passe deres børn!

Jeg syntes ens grænser flytter sig enormt med alderen.

Da jeg var 18 - troede jeg fuldt og fast på, at jeg ville være afklaret med mit liv, når jeg blev 25 år.

Det var jeg naturligvis (heldigvis) ikke

Men da jeg var 25 år - var 35 årige ældgamle.

Nu fylder jeg selv 37 år - bortset fra lidt livserfaring som bonus - føler jeg mig jo ikke ældgammel - eller ret meget ældre, end da jeg var 25 år.

Så jeg mener absolut ikke man kan sætte alder på hvornår man er færdig med at få børn.

Vil dog give mange andre ret i, at når man er begrænset af naturen, må det være fordi der er en højere mening med det (når overgangsalderen sætter ind).

uk.news.yahoo.com/5/20090213/tuk- alfie-13-i-ll-be-a-good-dad- 45dbed5.html

Jeg havde engang den ide, at jeg ville have mit første barn når jeg var omkring 25 år(når jeg altså overhoved kunne blive enig med mig selv om, at jeg skulle have børn...).

Nu bliver jeg snart 27 år og har lavet planerne om til, at jeg gerne vil have et barn inden jeg bliver 30. Så må vi se, hvad jeg laver det om til til den tid

Men jeg skal jo også lige finde manden og have overtalt ham...

Man er vel så gammel, som man føler sig, og alder er en mærkelig størrelse. jeg troede, da jeg var yngre, at man en dag vupti ville føle sig voksen. Nu er jeg holdt op med at tro, at den dag nogensinde kommer. Jeg vil sikkert sidde som 80 årig og føle mig som en på 20 altså forstået på den måde, at man vel ikke føler sig gammel fordi, at man er 35 eller 40?

Jeg kender folk, der har fået deres børn meget tidligt, i teenageårene eller starten af tyverne, og nogen, der har fået dem forholdsvis sent, blevet gravide i slutningen af 30'erne. Min umiddelbare vurdering er, at alder ikke spiller den store rolle i forhold til at være en god eller dårlig forælder...

Jeg er af den holdning, at jeg ikke vil have børn før jeg kan give dem en opvækst, der er mindst ligeså god og tryg som den jeg selv fik. Det omfatter tryghed, stabilitet og en økomomi med overskud. Da min uddannelse er betydeligt længere end mine forældres, og jeg ikke mener at jeg vil være i stand til at give både mine børn og mig selv det optimale så længe jeg læser, er det givet at jeg får børn senere end mine forældre, der var hv 24 og 25 da de fik mig.

Samtidig mener jeg også, at børn ikke bare er noget man får. Min kæreste og jeg har kun kendt hinanden et års tid, og dermed kommer der også til at gå noget tid, før den slags bliver aktuelt. Lige nu snakker vi om at flytte sammen - en ting af gangen! Jeg håber stadig på at få den første inden jeg bliver 30 (fylder 26 i år) men det er hverken et ufravigeligt krav eller et definitivt mål. Jobsituationen og mange andre ting skal på plads først...

Min mor var 37 da hun fik mig og min far var 42.. Så de var lidt op i årene.. Jeg har tre storesøskende, den ældste er 18 år ældre end mig og den yngste er 11 år ældre end mig.. Så jeg er en efternøler Mine søskende har jo unge forældre, hvor jeg har halv gamle forældre.. Men såan er det, jeg har jo aldrig levet med andet Selvom jeg ind i mellem i de små klasser, synes det var pinligt at sige hvor gamle mine forældre var i forhold til mine venners..

Men jeg har haft en skøn opvækst og kunne ikke ha ønsket mig bedre forældre

Men ind i mellem ville jeg dog ønske de var yngre, så de ku få mere glæde af mine kommende børn.. For jeg er 20 nu og regner først med jeg skal ha børn om 10 år, så er min far 72 og min mor 67 år.. Self er de forhåbentlig stadig friske der, men de har nok ikke så meget overskud til at lege med mine børn og passe dem..

Grunden til jeg først vil ja børn om 10 år ca., er fordi jeg har så mange planer med mit liv.. Men self. ved man aldrig hvad der sker i løbet af ti år

Jeg er 23 og har været sammen med min kæreste i 6 år og det er først nu at børn overhovedet er ved at komme på tale. Jeg har gjort det meget klart at jeg ikke er klar til at få børn endnu, jeg har ingen aldersgrænse for hvornår jeg synes at "nu skal det være" - jeg ved bare at det ikke skal være lige nu

Min farfar blev født da min bedstemor var 52? Tror jeg? Han var så det yngste af 13 børn

En af mine klassekammeraters far var 1 år yngre end min Morfar - dvs. manden er 83 nu, og "Drengen" er 26. Tænk at have en far der har kæmpet med i 2. Verdenskrig? Til gengæld var min mor 19 med det første barn, og så et hver 2. år indtil vi tre ældste var født. Da hun så var 33 fik hun min lillesøster, en efternøler, og hun fortæller stadig grinende om alle de jævnaldrende hun var sammen med, som også var gravide - med deres første barn.

/Lene

Det er først for sent, når kvinden når overgangsalderen, og derved ikke har æg i æggestokkene.

Den gode mor har absolut ikke nogen fastsat alder!

Hej

Jeg synes personligt ikke man at der nogen grænse men dog jeg synes jeg det er for meget når en på 47 år for barn.

Jeg kan fortælle at min mor var 24 og min far 26 da de fik min storbror og de var 28 og 30 da de fik mig, der stoppede de.

Min faster var 17 år da hun fik den første og 35 da hun fik nr 4, hun ville gerne have haft flere hvis hun havde kunne holde til det.

Min kusine på 28 fik en dreng i august og min fætter på 31 fik en dreng i julie.

Jeg kender en hun var 30 da hun fik sin søn og 31 da hun fik sin datter, hendes mand var 34 og 35 da børnene kom til.

Mette

Det kan man da ikke sætte noget fast grænse for!!! Man er for gammel til at få børn, når det ikke længere kan lade sig gøre på den naturlige måde.

Det er da ikke forældrenes alder som er afgørende for om deres afkom får en god barndom!

Jeg er selv 34 år og har ingen børn (....og har ikke planer om at få nogen).

Nu sidder jeg her og får en lidt dårlig fornemmelse i maven. Jeg fik fortalt i november at min far skulle ha et til barn. Og så sidder jeg som 19 årig og tænker at mine børn kan lege med hans barn. Det er underligt syntes jeg.

Min fars kæreste er 40 og min far er 47.

Det syntes jeg personligt er for gammelt, men det er nok også fordi jeg som sagt tænker på at mit kommende barn kan lege med min søster eller bror. Det har jeg det svært ved at forholde mig til.

Jeg tænker også på at når det barn starter i skole så er kin far over 50. Nærmer sig 55. Gik i klasse med en pige hvis far blev 55 da vi gik i skole, og tænkte at det var en gammel far at have.

Min mening, og den vil jeg have lov til at have, uden at blive svinet til. Blev jeg jo desværre sidste gang jeg udtalte mig om sådanne ting.

Go' aften til jer alle herinde..

at når man ikke mere kan selv, så skal man lade være.

Godt forældreskab handler ikke om alder, men om livsindstilling, modenhed og "alder på sind". Alt det der bavl med, at det er synd for barnet, at det har "gamle" forældre synes jeg er noget ævl.