:(

Håber han kommer hjem i god behold

en ganske harmløs grund til hans "forsvinden".

Håber han snart dukker op og har det godt!

Min ex forsvandt også en dag. En eftermiddag skulle han lave hans radioshow, det lyttede jeg til og ventede så på at han skulle komme hjem en halv time senere.

Det kom han ikke....

Der gik to timer. Tre. Fire. Fem..... Jeg ringede og sms'ede som en gal. Han tog ikke telefonen eller svarede sms'er.

Da klokken var midnat og han endnu ikke var kommet hjem (han skulle ha været der 18:30) skrev jeg til hans mor, kunne være han var taget derhjem, men hun havde ikke hørt fra ham.

Jeg prøvede hele natten at få fat på ham, uden held.

Kl. 07:30 dukker han op derhjemme, standervissen!

Åh undskyld, sagde han, telefonen var på lydløs.

....Og du kigger ikke på din telefon én eneste gang fra du gik fra radioen kl. 18 til du kommer hjem klokken halv otte næste morgen???

Han kunne ikke fortælle specifikt hvem han havde været i byen med, udover at det var "nogle fra radioen"...

Om jeg var gal...? Neeeej da; men det var nok én af årsagerne til at vi flyttede fra hinanden.

Håber din kæreste snart dukker op lige om snart og opdater os så lige når han er kommet helt hjem.

Det lyder ganske forfærdeligt, håber virkelig han kommer hjem i god behold og du kan "klare" det.... uvidenheden må være grusom... har virkelig ondt af dig.....

uha hvor uhyggeligt! Hold os lige opdateret... og så håber vi det bare er en druktur med drengene

bare sådan at "forsvinde" på den måde, og ikke være til at komme i kontakt i. Det må være ganske ubehageligt, 1000 tanker kan gå igennem hovedet.

Han kommer forhåbentligt snart hjem, i god behold. Selvom jeg må indrømme det hele lyder mærkeligt med de aftaler og ingen har hørt noget. Nu har lægen jo lukket for længst men ellers kunne man ha' spurgt om han mødte op der som planlagt.

Krydser fingre for han snart er "fremme" igen.

Min daværende kæreste lavede i sin tid noget der ligner det Louise's gjorde, slukkede alt og gik i byen, og ligesom Louise ovenover skriver ja mødte op stang barcardi og undskyldte at han var kommet til at slukke - han røg af pommern til. Sikke en ubehagelig ondskab at udsætte andre for, den usikkerhed for hvor, hvad osv er ubeskrivelig hård.

Telefonen kan pludselig været gået ud, og han har sikkert bare mødt en gammel kammerat. De fleste mænd glemmer hurtigt tid og sted, når der er noget der optager dem.

Bor han alene, er han nok bare faldet i søvn, eller opslugt af film eller computer - eller anden interesse.

Og er det virkelig så katastrofalt ikke at vide hvad han laver i nogle timer? Manden har da ret til noget uovervåget fritid

blive meget ked af det. Uovervåget fritid, selvfølgelig, men man skylder andre at sige man ikke kommer hjem.

Som det mindste.. alt andet er uden respekt... alle de tanker stakkels trådstarter når at få.

Synd for dig, sender de bedste tanket.

'Kæresten' er nu fundet. Det viser sig at han har fyldt mig med løgn. Han tog til KBH allerede kl 12 idag.. for at tage på druk. Alt imens han indtil kl 16 fortalte mig at han var henholdsvis på arbejde og på vej til lægen.

Så 'kæresten' er ikke lægere kæreste. Lyder måske voldsomt efter én tur, men der er sket SÅ meget andet af den slags. Og det her vare bare dråben der fik bægeret til at flyde over.

Så... efter 1½ er jeg single.

Det er da ikke sjovt

Din stakkel

Men den behandling skal man ikke finde sig I

Stærkt min pige. Uærlighed er bare NO GO. Kan han fylde dig med løgn på den måde, hvad kan han så ellers ikke også lyve om??

Er ked af det på dine vegne, men synes bestemt du har gjort det rigtige.

Du er fadme super sej. Ud med ham.

Jeg havde en kæreste engang og han gjore tit sådan med at forsvinde og så ikke give lyd fra sig.

Han kunne være væk en hel weekend uden at jeg hørte noget og så sad jeg alene hjemme og var et stort nervevrag.

Han tog i byen og festede big time.

Jeg fandt mig i det gang på gang på gang og til sidst var jeg total uden selvtillid og havde det psykisk helt af h.. til.

Så mødte jeg mandet i mit liv og jeg fik smidt x´en på porten.

Jeg burde havde gjort det første gang han blev væk.

Så du har fuld sympati og støtte herfra, jeg syntes du er fantastisk sej.

Kh

Mette

det er hvad han er.

Godt du kunne gøre rent bord. Så op med hovedet, og kom videre ud i verden. Og ikke alle hankøn er som ham...

Super fint at du trak stregen, hvis det går denne gang, hvad går det så med næste og næste gang...

Held og lykke ud i fremtiden

Flot at du trak stregen og gjorde rent bord. Meget meget stærkt gjordt!

/Lene

op med sådan en løgner.

er den ged barberet!

Sådan!!

Ud med sådan en løgnhals, de er ikke værd at spilde tid på! Godt gået, du er sej!

Hvor er det svært... Har ikke sovet hele natten....Det begyndte at gå så godt mellem os for et par uger siden.... Alt var perfekt.... Han har lavet lignende numre før, men han havde svoret at det var slut. og jeg var så dum at tro på ham....

Han har endda sagt at denne tur havde været planlagt i en uge.... og at han ikke havde haft planer om at fortælle mig om det.

Han ved ikke hvorfor han gjorde det siger han. Og det er hans undskyldning hver gang....

Så nu sidder jeg her alene. Føler mig fuldstændig fortabt... til grin.... jeg har været hele følesesregisteret igennem i løbet af natten.... jeg har endda kastet op af bar arrigskab og 'sorg' eller hvad man nu kan kalde det.... Føler mig magtesløs....

Jeg sidder nu med en 4 årig, der vil græde og spørge mig 'hvorfor kenneth ikke vil være hans ven mere'. En dreng der har mistet den der har været som en far for ham. Har pustet på han knæ når han slog sig, trøstet ham når han græd, lært ham at spille på playstation, lært ham at spille fodbold....

Jeg har rygrad som en regnorm... jeg kan ikke være alene... jeg duer ikke til det... Jeg savner... føler mig ensom.... Jeg har ikke så mange venner. jeg har haft helliget mig mit forhold. nok også for meget. Jeg har ikke mulighed for bare at tage ud når det passer mig. Der skal skaffes barnepige først. og det forstår folk ikke... Jeg er kun 22 og mange af mine venner er jævnalderende, og dyrker stadig bylivet.

Derfor er jeg faldet i igen... altså... Kenneth og jeg er gået fra hinanden før, men jeg har bare ikke kunnet holde til det... Beslutningen om at gøre det forbi var let. Det er nu det bliver svært.... Meget svært....

Oven i alt dette er jeg den 'heldige' vinder af en middelsvær depression. Så selv inden alt det her skete, var jeg et nervevrag.... OVENI er jeg dybt bekymret om min mor.... Hun er alvorligt syg med depression og angst. og det er bare kommmet SÅ stærkt. Angsten kom fra den ene dag til den anden, for 3 uger siden. hun kommer ifølge lægen, nok aldrig tilbage til arbejdsmarkedet igen....

Hold da op... Det blev en længere 'selvmedlidenheds-agtig' smøre.... Det er ikke det jeg er ude på... VIlle bare gerne ud med det... om det så blive læst eller ej....

Tak til alle jer der har svaret...

Puha jeg sad lige og læste hele tråden- og jeg kan godt fælge dig i at det er noget hø det hele! Men ved du hvad- den mand fortjener dig sku ikke, det må du love mig at tro på... Livet er alt for kort til at blive fyldt med løgne, være ked af det...

Du skal til at leve- være hovedepersonen i dit eget liv... Hold ved at han er smidt ud, både for din skyld men også for din lille søn..

Ens barn fortjener ikke at vokse op med en bund ulykkelig mor, måske er han ikke gammel nok til at se det nu, men det kommer om nogen år.

Han er ikke noget godt forbillede for din dreng...

Jeg håber du holder fast ved din beslutning, selvom om manden kommer og beder om godt vejr igen. (Og det gør han- når han vel og mærke kommer hjem fra druk..)

Du kan sagtens undvære ham nu føltes det smadder hårdt, men dagen hvor du bliver glad og lettet kommer, tro mig...

man kan LÆRE at leve alene! Og det SKAL du min pige - manden ved jo når det er sket før at du kommer kravlende tilbage - skal han ha æren af at sidde og klappe i sine små fede fingre endnu engang???

Det lyder hårdt- men ja drengen savner ham måske, men har han bedre af at i er sammen og har en ulykkelig mor- end en lykkelig mor og ikke en "far" så at sige der er løgner???

NEJ kom videre- bed om hjælp hvis det blir for meget hvor end du kan - det er ingen skam. Men tag ham tilbage er at BEDE om at få den samme tur en gang til.

Jeg kender det kun alt for godt.. hvor svært det er når der er børn involveret.

For 2 år siden havde jeg en kæreste jeg var SÅ forelsket i. Vi boede mere eller mindre sammen, og han var som en far for min datter da hun ikke så ret meget til sin egen far.

Svinet var mig så utro, og jeg fandt ud af det havde stået på længe, men hvad gjorde jeg? Jeg tilgav ham.

Jeg kunne ikke overskue pludselig at være alene, jeg kunne ikke bære at se min datter savne ham og spørge efter ham. Jag troede han var manden jeg skulle blive gammel sammen med, og havde nærmest planlagt hele resten af mit liv sammen med ham.

Det eneste jeg fik ud af at tage ham tilbage, var et halvt år i helvede hvor mistro, flere løgne, skænderier osv osv gjorde at min depression og spiseforstyrrelse brød ud igen (var ellers lige kommet nogenlunde ovenpå igen). Problemer jeg stadig slås med i dag... Tilsidst kunne jeg ikke klare mere, jeg var på renden til total sammenbrud og tog beslutningen om at forlade ham FOR GOOD! En uge efter flyttede jeg fra vores lejlighed i Kbh og hjem til Møn hvor jeg kommer fra.

Jeg måtte rive alt op med rode, droppe min uddannelse i Kbh osv. Jeg skulle bare HELT væk fra ham. At finde en anden lejlighed i Kbh var ikke nok.

Nu bor jeg stadig på Møn, og den beslutning jeg traf dengang er én af de bedste i mit liv.

Så stå fast. Ved godt det er lettere sagt end gjort, men når du har de problemer du har, så får du det kun værre så længe du er sammen med ham. Tro mig, når først du har lært at være alene uden den idiot, så vil du finde ud af hvor stærk du selv er.

Din søn vil også vinde ved det. Han får en gladere mor med mere overskud. Og bare rolig, børn har en ufattelig god evne til at tilpasse sig. Han vil nok spørge efter ham i et stykke tid, men du må forklare så godt du kan, og med tiden accepterer din søn, at han bare ikke er der mere.

Mht. din alder, så ved jeg også hvordan det er. Jeg var 20 da jeg fik min datter, så ja, ens vennekreds bliver kraftigt barberet ned. Og ja, det kan være ensomt at sidde lørdag aften efter lørdag aften alene mens alle man kender er i byen.

Men hvor er din søns far? Har han ham ikke ind i mellem? Har din søn ikke nogle bedsteforældre han kan komme på besøg hos?

Tak for jeres svar... jeg ved godt med mit hoved at det ville være dummere end dumt, at tage ham tilbage. Det er bare så svært at være kold, når han tigger om parterapi, antabus (han har problemer med alkohol, og det er i de situationer hvor han lyver), og psykologhjælp.

Med mit hjerte elsker jeg ham stadig... Og jeg forstår ærlig talt ikke hvorfor...

Men jeg prøver virkelig at stå fast. Og han kommer her ved 16-tiden og henter de sidste ting han har heroppe.Har fået passet drengen, så han ikke ser ham, og vi kan snakke uforstyrret. For jeg er nødt til at vide hvorfor han gjorde det, for at kunne slippe ham.

Gud hvor er det hårdt....

så du kan slippe ham- du har jo netop selv givet alle svarene på disse spørgsmål- hva er der så mere at skulle vide?

ja et blødende hjerte er ikke sjovt, men en ting ved man når det begynder- nemlig at det osse går over igen.

Nu er det sikkert nemt for mig at sige, da jeg har meget nemt ved at være alene.

Men du har da ikke brug for sådan en taber. HAN har et problem som kun HAN kan løse, du kan ikke hjælpe ham ud af hans alkoholproblem. Tværtimod gør du ham en bjørnetjeneste ved at tage ham tilbage, for du gør det nemt for ham at lade være med at tage sig af problemet - det gik jo alligevel. Sådan en som han vil ALTID vælge den nemme løsning her og nu.

Så jeg synes du skal anbefale ham psykolog og antabus, og så kan I se på det BAGEFTER - når han er velfungerende. Lige nu har du jo ikke overskud til at se på dine egne problemer - og derved tager du selv den nemme vej. Så længe du skal være hans støttepædagog slipper du for at se på dig selv.

Selvfølgelig vil du sige at du intet hellere vil end at slippe for depression og ensomhed. Men din underbevidsthed prøver alligevel at slippe udenom det første skridt i processen ved at finde på overspringshandlinger.

Du har jo ellers klaret det flot med at være ung mor osv. så du har alle chancer for at bryde fri og "blive til noget". Men ikke med fodlænke på.

Alt muligt held og lykke til dig, håber du kan være stærk. Og tro mig, nogen gange er et los i måsen det bedste man kan give en misbruger. Først når ingen passer på ham og tager ansvaret kan han tage sig sammen til at gøre noget selv. Du kunne ende med at gøre ham en tjeneste ved at smide ham ud.

Og magter han det ikke alene, så magter han det heller ikke sammen med dig, og du vil sidde og græde igen og igen. Og din søn vil lære hvordan man ikke er en "rigtig mand". Der er mere til familieliv end fodbold.

:Pia

Det kunne i øvrigt lige passe at du skulle slæbes med i parterapi for at behandle HANS tendens til at lyve.

Når du i virkeligheden kunne trænge til noget støtte til dig SELV, så du bliver stærk i dig selv, finder ud af og bearbejder hvorfor du føler dig så utryg i dit eget selskab. Det er også en form for afhængighed!

Så på den led kan man sige at I to ikke er særlig gode for hinanden lige nu.

:Pia

Jeres ord betyder bare så meget for mig.... Og jeg VED jo også godt at jeg kan klare mig selv. Det VED jeg jo godt.... Nu skal jeg så også bare gøre det.

Og jeg er i gang. Har fået en tid hos min læge til en snak på mandag. For jeg har brug for hjælp nu.

Og i aften skal jeg prøve at nyde mit eget selvskab. jeg har købt 2 gode film (ikke tudefilm), og lækker øko-chokoladeis (i rigelige mængder)

Og i morgen kommer min nabo ind og tøsehygger.

Sådan skal det lyde. Og du skal ikke bekymre dig om på lørdag. Du skal bare gøre som du skriver nu, dag efter dag, 1 dag af gangen. Hvis du bare skal finde på noget 1 dag, så lyder det ikke så slemt som at skulle finde på noget i en uge eller en måned.

Hvis du tror han kan få dig til at give efter om et par timer alligevel med krokodilletårer og falske løfter, så pak hans ting og stil dem udenfor døren og gå så en rask tur i skoven imens (for jeg tør vædde på du ikke kan ignorere dørklokken.

Husk at få hans nøgle...

:Pia

Og så i øvrigt:

jeg ved godt med mit hoved at det ville være dummere end dumt, at tage ham tilbage. Det er bare så svært at være kold, når han tigger om parterapi, antabus (han har problemer med alkohol, og det er i de situationer hvor han lyver), og psykologhjælp.

Hjælper det ikke på beslutningen, når du tænker på ordene "social arv" og overvejer hvilken rollemodel den mand er for din søn?

Er en alkoholiseret løgner den, du vil have at din søn ser op til som en faderfigur?

Terapi kan være en udmærket ting - men tag det alene, og med det formål at lære at hvile i dig selv. Lær at være tryg og veltilpas med at være alene og lær at have så meget respekt for dig selv at du også kræver respekt fra andre.

Ved det har du en mulighed for at finde den mand der vil behandle dig ordentligt - og at vise din dreng at det er normen at man i et parforhold omgås hinanden med respekt!

Det er ikke et smart tiltag for dig, som du har det, at du skal mødes med ham...

Du burde stille tingene i en pose på trappen, og undlade at sidde og snakke tingene igennem med ham, og drengen er ikke hjemme...

Tør du væde på, om i bare snakker og skilles som ikke kærester?

Jeg tror ikke på det, og det er ikke for at genere dig. Men seriøst, når man har det som du skriver, så er det altså IKKE kaffe slabberas med jer 2 alene, man bør gå ind i ......

Du bør i stedet for holde dig LANGT VÆK fra ham i 2 måneder, og så kan du snakke og drikke alt det kaffe du vil...

Man kan som du har det ikke få noget fornuftigt ud af, at snakke tæt med ham alene jer to

Ud over det, så kommer din dreng i kontakt med ufattelig mange mennesker, som kommer ind i hans liv, og glider ud igen... det er op til dig, at få det til at glide for drengen, det kan gøres, så drengen stort set intet mærker.. men er du så "ramt" som du virker, er det let at lave problemer for drengen også.... pas godt på ham knægten....

Kære Carina

Du har sørme ikke rygrad som en regnorm, du har gjort noget super godt for dig selv, i at smide ham ud, det vil du også selv opdage i længden.

Du er godt i gang med, at tage kontrol over dit eget liv, du har ryddet op i et bekendtskab, som tydeligvis er skidt for dig, du har kontaktet lægen, fordi du ønsker at komme ovenpå, og det er altså sejt, når man samtidig har lidt ondt i livet!

Med hensyn til din søn, har du levet op til dit ansvar som mor, selvom han ikke forstår det nu, så beskytter du ham imod en person, som absolut ikke lyder til, at være værdig til at omgås dit barn.

Du skal nok klare den, du er på vej i den rigtige retning

Pas på dig selv, du er det dyrebareste du har!

Super sejt gjort

Gad vide hvorfor kvajet føler, han behøver at lyve for at komme i byen..

En x igennem 5 år løj også overfor mig (og var utro). Det fjernede alt der hed selvtillid fra mig, som jeg ikke havde meget af i forvejen. Men trods min afhængighed af ham, lykkes det mig en dag at sige STOP! Og den dag idag for 8,5 år siden er jeg glad, lykkelig og fuld af selvtillid -mødte nemlig en mand kort tid efter bruddet, som gav mig det hele tilbage x 1000 Idag er denne mand kun en god ven, men takker ham ofte i mine tanker.

Mvh.

Så har han været her. Alt hvad han havde at sige var at han elskede mig og at han ikke vidste hvorfor han gjorde det, at jeg betyder alt for ham = den samme smøre som jeg altid har fået. Han pev og sagde undskyld, og jeg råbte og skreg. Fik mildtest talt et b*tch-flip og skubbede ham væk når han prøvede at røre mig.

Vi sluttede med et 'farvel' og ikke et 'vi ses'.

jamen det var måske meget godt at du fik en "@!#$" flip- forhåbenligt har det skræmt ham til ikke igen at prøve og kontakte dig- samtidigt med du måske er kommet af med toppen af is bjerget og dermed kan komme videre i dit liv nu - et bedre liv for din søn og dig UDEN ham!

Tror det er meget godt du har skubbet ham væk hver gang han prøvede at røre dig- det kan være meget lidt der skal til før et mennesker igen falder i så at sige.

Jeg ønsker dig al muligt held og lykke i fremtiden- og en dag forhåbenligt med en ny og SØD fyr der tænker på andre end sig selv.

Nemlig, jeg kender mig selv godt nok til at vide at der ville være en risiko hvis jeg lod ham røre mig, give kram o.lign. Derfor ville jeg ikke.

Og ja... Det var rart at kunne få lov til at fortælle ham hvor gal jeg er, hvad han har gjort ved mig. og ja, jeg tror ærlig talt at han blev overrasket over min reaktion. Og jeg tror ikke at jeg hører fra ham foreløbigt. Jeg rettede ham da han sagde 'vi ses'. Sagde til ham at det ikke er 'vi ses' eller 'på gensyn', men 'farvel'.

Tak...

super- osse en rigtig god sidste kommentar han der fik med på vejen- at du rettede ham.

Sådan skal det være! Det var første skridt på vejen til at vise både dig selv og din søn at du er en man behandler ordentligt.

Du fik det sidste ord Hehe, det fik mig faktisk til at grine lidt da jeg læste hvordan du havde rettet ham... mindede mig fuldstændig om min mor - og hun er en kvinde man ikke skal lægge sig ud med

hvor mange op-og nedture kan man lige have i løbet af et døgn???

Det ene øjeblik er jeg klar. Har det okay. OG synes egentlig at jeg er lidt sej.

15 min efter stortuder jeg. ryster, voldsom kvalme og kaster op.

15 min efter igen har jeg lyst til at sende en stor grum rocker efter ham, eller håber at han blive kvalt i sin egen tunge. Virkeligt syge tanker faktisk...

og 15 min senere sidder jeg og savner ham som aldrig før. Har dog fundet ud af at jeg bare skal kigge på et bar beskeder på min mobil for at fjerne dén følelse....

Og så starter det hele forfra...

Damn jeg er fucked....

Det er helt normalt. Se det som abstinenser i forbindelse med din afhængighed, en slags kold tyrker!

Bare rid stormen af, hvis du vil tude, så tud. Du ved jo det går over. Lidt i morgen, knap så meget i overmorgen, og i næste uge er det sikkert ret ok det meste af tiden. Se det som en influenza der bare skal overstås, den kan man heller ikke gøre ret meget ved.

Det er IKKE tegn på, at han nok var dit livs kærlighed.

:Pia

og kun et klik væk!

Kig på din egen præsentation, og se en dejlig livsglad dreng, der endnu ikke ved hvad livet bringer ham!

Han lever i en verden pt. hvor der ikke er den form for kærlighed der gør ondt, det burde den ihvertfald ikke gøre, men den form for kærlighed der hedder sin mor, DIG. Du har gjort den dreng en tjenste ved at forskåne dig selv for det afsavn og de løgne du ofte har lagt skuldre til, og lur mig om ikke din dejlige søn vil mærke, om noget tid, at mor er glad og forandret, for nu er hun kun mor for én, ham hun burde være det for!

Uanset hvor ulykkelig og knust du er, så kan jeg ikke lade være med at sidde og tænke; Gud hvor er du heldig, du har en søn, der ud fra de billeder jeg ser, stor trives og er fræk og legesyg, og denne dreng har en mor, der træffer de rigtige beslutninger, godt gået. Det er dét du skal fortælle dig selv når du kigger dig i spejlet.