Jamen Inger, jeg har længe tænkt på hvad du dog vil med sådan et par store krikker nu hvor Lisa ikke mere gider. Med mindre du gerne vil avle videre på samme hoppelinje og have noget klar til når de to gamle skal på pension.

Kan godt forstå det er hårdt at passe det hele, man bliver nødt til at finde sin grænse og overholde den, ellers bliver det aldrig sjovt.

Dog synes jeg ikke dit problem er så akut rent ridemæssigt, tilridningen haster vel ikke det næste års tid. Der står ingen steder at en hest SKAL have rytter på til sin 3 års fødselsdag.

:Pia

Om du har taget beslutningen og for mig at se lyder den fornuftig - du har (sorry) nået den alder hvor det skal være hyggeligt - ligesom jeg ville gøre hvis jeg fik hest igen

(det der afholder mig er arbejdet hver dag) jeg ville nok være en rigtig god part - men orker heller ikke det hele hver dag Og jeg ville slet ikke binde an med en unghest - så hellere nyde livet med de gode/nemme heste og få noget livskvalitet ud af det

skal sælge hende hvis du ikke magter at starte en unghest op. Der er ikke noget ved at køre sur i det pga. tidsmangel -det kommer der ikke noget godt ud af.

Jeg har selv taget den MEGET svære beslutning af sælge min dejlige vallak som jeg har haft siden han var 15 mdr. (han blev 4 i november) og det er ikke spor sjovt.

Men i min situation har jeg 3 små børn og en mand, der arbejder meget, og med 2 ungheste så er det simpelthen for meget. Charlie ELSKER opmærksomhed, og jeg får dårlig samvittighed over at jeg ikke har tid til at give ham den opmærksomhed han gerne vil have. Så har valgt, at istedet for at have 2 halvgode heste om nogle år, så vil jeg hellere have én god, og så bruge al min tid på den ene hest.

Et lille indlæg fra en som allerede har taget den hårde beslutning om at lave salgannonce.

Held og lykke med beslutningen...

og det er ofte lidt "lettere" at blive mere handlekraftig når man har "sagt tingene højt". Du har jo taget beslutningen - Det du mangler er, at få handling til at følge tanken, og hvis det er det du vil have hjælp til, så værsgo. Den får du gerne af mig.

FÅ SÅ LAVET DEN ANNONCE!

Jette K

den sidtse uge, har han været med i stalden til aftenfodringen, så det går lidt hurtigere. Men han kan jo godt se, at jeg bare ikke når ret meget ridning.

Foråret er jo den bedste tid at sælge, så er de ikke så langpelset og køberne lidt mere intresseret i at gå igang med unghestene. Så det bliver der` vi går igang med at lave annoncer. Så kan jeg jo nok også nå, at gøre hende trense og sadelvant.

Ja hun kunne jo bare stå, jeg ved det godt, men det bliver hun jo ikke laverer af.

Ja du har ret pia, hun er stor i forhold til min ringe højde og desværre er hun ikke færdig med at vokse. Jeg har jo holdt på hende, selv om der har været bud på hende. Drømmen var jo at hun kunne blive min nye ridehest, men drømmen indeholdt en hest på omkring 158-160 i stg og ikke en der krævede stige for at komme op på. Hun ligner jo sin mor på mange punkter, sød og nem, så hvis det var en arrig hest med et dumt sind, var det hele ikke så svært.

Jeg tror du vil blive glad for beslutningen om at tynde ud i hesteholdet. Jeg har selv gjort det samme. Det er meget nemt at skrabe en del heste sammen, når man har dem hjemme. Jeg nyder at "bare" have en ridehest, overforkæle ham og bruge næsten alt hestetiden på ham.

Vi har to opstaldet, den ene flytter til nordjylland til sommer, den anden er der planer om at den skal lånes ud/sælges.

Så min plan er, at vi kun har vores egne fra sommeren. To meget nemme ponyer og så min ridehest. Det glæder jeg mig til. Det er også lidt nemmere at bede naboer el. lign at passe 2 små ponyer og en stor hest, frem for 5 stk.

Vh Louise

selv fat i noget af det rigtige.... Hvad skal man med stalden fuld af heste, hvis en eller to er nok til at dække ens behov? Jah, det er hyggeligt og rart med hestene i stalden, men når arbejdet overskygger fornøjelserne så er det en god ide, som du siger, at skære ned på besætningen....

Synes da absolut du har gjort dig de rigtige overvejelser omkring det, men det gør det jo ikke nemmere at sælge dem, sådan følelsesmæssigt.....

Held og lykke med det hele....

Jeg er jo af den klare opfattelse at heste skal man have glæde af, og ikke surt arbejde. Hvia man synes det træls og uoverskueligt ja så skal man overveje ærligt hvad det er man vil. Jeg selv kan da godt drømme om at have en stald fuld af lækre forskellige heste, men i bund og grund har jeg jo hverken behovet, tiden eller økonomien til mere end end de to vallakker jeg har. Men ikke om jeg gider at have en sur tjans, for jeg har dem jo for hygge og afstressning. Jeg har nu i to skønne år haft dem hjemme, hvor det kun er mig der står for dem, og ikke en dag har jeg synes det var en sur tjans, heller ikke når jeg skulle ud i regn, blæst, sne og frost i løsdriften for at banke hul i vandet, strø, kigge på at de æder og sætte roerpiller over til næste dag.

Jeg synes ikke der er nogen forkert i at sælge din skønne STORE hoppe. Hverken når man ser på økonomi, tid, ambitioner, højden, fornøjelserne osv. Alt taler for at hun skal ud og være en andens drømme hest. Kun to ting taler for at hun skal blive ved jer, og det er den åbenlyse, at du jo selvfølgelig er glad for hende pga af alt hvad den står for, og hvis du ville avle videre på hoppe stammen. Men vil du ikke avle, ja så ville jeg også sælge.

Held og lykke med det hele. Og jeg er sikker på at der er andre der vil sætte mindst ligeså meget pris på hele hoppens væsen som dig.

Jeg synes det lyder som en trist, men meget god beslutning. Som andre påpeger skal det jo være en glæde, og ikke kilde til evig dårlig samvittighed, ulyst eller mange triste tanker.

Jeg tænker på om du ikke kunne finde en til at fodre af for natten og evt. muge ud et par gange om ugen, for at lette presset på dig lidt?

Held og lykke med at få det hele til at gå op i en højere enhed

Jeg plejer ikke at være med i debatterne herinde med læser dem . Jeg kan forstå at hun har haft en datter der rider, men som nu er stoppet? Deraf mit spørgsmål og tilhørende forklaring. Hvordan tog DU det, at hun stoppede? MIN situation er: Min datter fik for 3 år siden sin drømmehest (dyr for os) Hun ville så gerne have den hjemme og ride hjemme. I 2 år bruge vi meget energi på at finde det rigtige sted, selv om vi boede i et helt nybygget hus i det dejligst kvarter, med skønne naboer. Endelig for præsis et år siden fandt vi så stedet men alt skulle laves om og der skulle bygges ny stald og ridebande, idhegnes folde. Vi sørgede for at hestene var de første der fik god husly og boede selv i 60 km , 4 mennersker mens huset blev bygget( hvilket bestemt ikke gik glidningsløst). Vi har knoklet og brugt oceaner af penge og langt om længe her for en uge siden satte vi den sidste pære i det sidste lys på banen, wupti klar til dig min pige.... og hvad meddeler hun mig så. " øh jeg tror jeg har tabt lysten til at ride... .

Ja.. nu står jeg med en hest der ikke bliver redet , og som helst skal rides 6 gange i ugen for at holde sin form.

Jeg er SÅ skuffet, SÅ ked af det og aner ikke hvad pokker jeg skal stille op.

( det var den korte version )

TM

Inger og TM

Inger -

Det er altid svært at tage beslutningen om, hvorvidt ens hest skal videre eller ej - men synes at kunne læse ud fra dit indlæg, at du synes hun bliver alt for stor for dig at magte og at det nok bliver let at få hende tilredet fordi hun er sød, men du har dine tvivl om hun vil fungere på det "hyggeplan" du har planer om hun skal bruges for at dække dine behov.

At hun evner mere end det og at det vil være bedre for hende, at få en anden ejer, som forhåbentlig vil benytte hendes kapacitet og få bedre udbytte af den.

Så egentlig har du taget beslutningen, det er bare springet til at se salgsannoncen i øjnene der sinker dig .

Det kan jeg levende sætte mig ind i - jeg kunne have haft en temmelig stor zoo, hvis jeg skulle have beholdt alle dyr jeg har knyttet mig til gennem tiden . Og når man selv har avlet, ja så er det endnu sværere at sende dem videre kan jeg forestille mig.

Men gør dig selv den tjeneste, at find tilbage til nydelsen omkring det at have hestene - slid, mere arbejde og atter slid, det tager altså ikke kun på lysten omkring hestene men også energien fra at få andre ting i hverdagen til at lykkedes.

Det skal være dejligt at have hest, det koster en halv jetjager at drive sådan en hobby, så det er altså helt okay at tænke lidt fremadrettet og (nogen vil måske sige egoistisk) og tænke på sig selv og sine behov.

Du kan kun gøre dit bedste og sikre at sælge hende til nogle gode fornuftige nye ejere. Og det synes jeg du skal gøre - for din skyld.

Held og lykke med salget

TM -

Meget trist situation du sidder i - det er nok alle forældres mareridt, at man udlever en drøm på børnenes vegne og at det så viser sig, at børnene mister interessen og man føler man står med en masse unødige udgifter, et forkert sted at bo (i forhold til egne interesser) osv.

Du har min fulde medfølelse

Jeg har gennem min tid som hestepige oplevet mange forskellige versioner af din oplevelse. Nogen nøjes med at forgælde sig for at købe den helt rigtige pony/hest og så kvitter barnet interessen - andre kommer helt ud i at sælge god bolig og købe nyt sted, hvor mulen kan være i baghaven.

Men uanset situationen, så har i jo taget valget for længe siden, at i gerne ville udleve denne fælles drøm.

Du kan ikke bebrejde dit barn for at miste interessen (det gør rigtig mange faktisk og specielt når de skifter miljø og daglige rutiner ved flytning osv) du kan kun være stolt af, at dit barn har turde fortælle dig om den manglende interesse.

Jeg tror såmænd heller ikke du bebrejder hende det du føler bare afmagt, skuffelse og fustration over situationen lige pt.

Og hvem ville ikke gøre det.

Se positivt på situationen (hvis du magter det) og snak med din datter om din skuffelse.

Det kan jo være, at hun kun lige pt. har mistet interessen men at den kommer igen senere (der kan jo komme en dreng i vejen ) eller hun har måske en helt anden synsvinkel på det.

Ihvertfald skal du være glad for, at hun ikke føler sig presset til at fortsætte pga jeres køb af gård, restaurering osv.

Tænk på det pres der også ligger på hendes skuldre, hun ved udemærket godt, at hun har sat jer i særdeles store udgifter, for at opfylde hendes drømme.

Skulle hendes interesse være fuldstændig væk og du ikke selv er interesseret i at fortsætte hesteriet, ja så må I jo tage nogle beslutninger om hvordan og hvorledes i skal afvikle det kapitel i jeres liv.

Men super super ærgerligt for jer. Men den som ingen fejltagelser gør i sit liv - lever ikke .

God vind med det hele, jeg kan sagtens sætte mig ind i problematikken.

;o) Lillian

Jeg går da ud fra, at i valgte at flytte fordi i selv ville, og ikke fordi datteren gerne ville have hesten hjemme....

Ikke for at lyde tvær eller noget, men det er jo hvad der kan ske med de unge piger, så helt overraskende kan det da ikke være, at der var en risiko for at det kunne ende sådan....

Synes da, ud fra dit indlæg at læse, at du smider meget ansvar over på din datters skuldre mht. flytning og ombygning, fordi hun ville gerne..... Går ud fra, at det læses på en anden måde end det er ment.....

Og ja.... Skuffet vil man vel blive, men du kommer nok over det....

Jeg kan godt forstå Stald nonames ærgelse, og datteren lyder en smule forkælet. Dog håber jeg ikke kun I har bygget og flyttet kun for hendes skyld, for det vil jo nok få en ende, når hun flytter hjemmefra. Men man kan jo heller ikke tvinge nogen til at have interessen for at ride.

Jeg ville som minimum forlange, at hun holdt hesten igang til den er solgt. Det synes jeg er fair nok, det er også bare for nemt at sige "nu har jeg ikke lyst". Din datter har jo også et ansvar for hesten.

Vh Louise

Det er lige præsis der jeg vil hen. Vi står med en hest hun ikke vil ride og hver dag bliver han mindre og mindre værd. Der er ingen af os der kan sætte os op på ham. Jeg kan godt aceptere at hun har mistet lysten til at ride, jeg kan bare ikke forstå at hun ikke føler og skal føle ansvar over for dyret. Det havde været pænt at sige jeg skal nok ride ham til han bliver afhændet.

Men jeg er åbenbart forkert på den set i andres øjne herinde.

skal hun vel ride ham til han er solgt? - Det må jeg indrømme at jeg nok skulle få skåret igennem og på plads hvis det var min datter. Ellers ville jeg finde en dygtig rytter som kunne overtage!

Jeg mener, han er da nemmere at sælge, hvis han fremvises i topform og godt redet end hvis han bare står, og står??

Hvor gammel er din datter? Måske er det, bare midlertidigt hun har mistet lysten? Da jeg var omkring 17 år blev jeg meget ligeglad med heste og ridning, det var drengene det gjaldt! Men sidenhen er lysten vendt tilbage.

Ja hun er præsic 17

Inger nu er jeg ked af at der ingen er der svarer dig, det var jo din tråd og dig der ville have et råd , men så kom jeg. undskyld

du endnu har gjort det, - det har du jo nok, så tag en god snak med hende omkring det at hun har den hest, som er hendes ansvar, og at hun hele tiden har vidst det kun er hende som kan ride den optimalt. Min mor bankede i bordet da jeg skiftede mening om alting, og forlangte jeg overholdt mine aftaler med de ejere jeg havde aftaler med, men jeg tror nu også jeg alligevel, og uden min mors indblanding, selvfølgelig havde overholdt aftalerne, selvom drengene lokkede meget mere!!

Mon ikke hun "besinder" sig og rider hesten? - hvis ikke så overvej at sende den i ridning eller få en som kan, til at ride den optimalt hvis I skal sælge den og gerne vil at den fremstår bedst muligt

Inger, hvor mange heste har I egentlig i stalden som du står for? For hvis det kun er dig, og med hjælp fra din mand, så kan jeg da godt forstå du syntes det er hårdt med unghest osv

ja min datter var en meget aktiv rytter. Har jo selv måtte lave alt arbejdet og selv ride sine ponyer op. Så hun ville ikke starte helt forfra igen da hun skulle op på hest.

vi var heldige, at kunne købe herman for under det halve af hvad han fra starten stod til. Hen var svær at sidde på og svær at sælge, men lisa kunne ride ham uden problemer, så han valgte nermest hende som sin nye ejer.

Men når man er en ung pige, der pludselig ser at hverdagen også byder på andre ting, ja så sker der ofte det, at ridningen ikke bliver det helt store hit.

Herman har desværre, forrige år på roskilde dyrskue, tilsmusket sig noget virus, der har sat sig som kroniks hoste ved opvarmning. Sådan en hest sælger man ikke, så vi har valgt, at lade ham bliver her som huggehest. Var han helt ok, var han blevet solgt.

Det var os forældre, der i tidernes morgen købte den første pony til ungerne og det var også os, som tilbød hende en hest.

Ja jeg var da bitter, for hun var en super god rytter og kunne nå langt. Men det er jo ikke mit liv der skal leves igenenm hendes ridning. Ja vi har brugt mange penge på vores børn og deres sport, de penge kunne jo ha betydet at vores stuehus, var pænere at se på. Men det var os forældre der valgte det og ikke ungerne der bad om det, tværdigmod har de aldrig forlangt noget.

Ja jeg har haft svært ved at respeketer, at min datter kottede næsten alt sin gøre i stalden og med ridningen, men heldigvis er hun igen gået igang med at ordne stalden og deltage i arbejdet med hypperne. Vil hun igen ride, jamen så er det hende frit for, men for egen regning.

Ingen af os forældre, har ret til at bebrejde vores unger, at de pludselig mister lysten. Det er deres liv og deres ret til at vælge hesten fra. Er de gamle nok til selv at sige fra og fortælle os forældre, at nu er lysten der ikke mere, ja så er de også gamle nok, til at føle at deres valg får konsekvens.

Hesten kan sælges og udstyr gemmes væk, men vil de så igang igen, ja så må det blive for deres egen regning.

Lige så vel som at de har ret til at sige " nu gider jeg ikke mere", ja lige så vel har vi forældre ret til at sige " ok, men så får det konsekvens".