Hej alle på HN.
For præcis en uge siden idag mistede jeg min elskede islænder hoppe. Hun var 29 år, og blev meget syg om tirsdagen. Dyrlægen kom ud, men kunne ikke rigitg finde ud af hvad det var. Hun begyndte at stå og ryste som jeg aldrig har set en hest ryste før. Sådan stod hun bare i boksen. Det gik efterhånden op for mig at jeg var ved at miste hende, og onsdag aften beder mine forældre mig tænke over hvad der egentlig skal ske med hende. Jeg knækker sammen, og kan ikke bærer tanken om at miste hende. Har haft hende siden jeg var 8 år, (har haft hende 6 år nu) og det var virkelig mit største mareridt at miste hende. Jeg besluttede at jeg ikke ville holde hende i live for min skyld, og hun skulle ikke lide. Så hvis hun "stadig var syg" torsdag morgen skulle dyrlægen komme. Men så skete det. Torsdag morgen kommer min mor og fortæller mig at hun var død.

Hvad skal man vælge? Sæbe eller løvemad, det lyder så groteskt(staves?), men sådan er det vel Jeg valgte at hun skulle blive hentet af jaka?, og med det medførte at hun skulle ligge med en pressening over sig fra torsdag til mandag. Det var simpelthen skrækkelig at gå rundt og se hende ligge der, helt rolig, med oppustet mave. Men på den anden side ville jeg ikke have hende hentet, så var det som om hun forlod mig for alvor. Jeg savner hende stadig hver evig eneste dag, og jeg kan ikke tro der allerede er gået en uge uden hende. Jeg kan ikke være mere glad for jeg fik udnyttet min tid med hende fulgt ud.
Har i gjort jer nogen tanker omkring hvad der skal ske med jeres bedste venner? Det er simpelthen det værste at tænke på...