Hejsa. Så fik jeg min bette Asta hjem. Hun er rigtig sød self, det er de jo de hvalpe og temmelig nem. Hun har bare arvet det her gø gen, som nogen små hunde jo har.
Så tænker jeg, at jeg vel kan dæmme lidt op for det, så hun ikke ender som en plage med konstant gøeri som tiden går og søger lidt gode råd af nogen med erfaringer.
Pt har jeg to ting i tankerne; den ene er at lære hende en gøkommando, da jeg har hørt at det kan hjælpe, da hunden så vil "kodes" til at forvente en kommando for at gø (men hunde sidder jo fx stadig ned også når man ikke siger sit hvis de får lyst til det...?) , den anden er at time et "schyyy", evt med godbidder involveret, lige idet hun stopper gøeriet og så rose gevaldig for den efterfølgende tavshed, så jeg istedet lærer hende at stoppe med at gø, lige når hun går igang.
Indtil vidre ignorerer jeg det for at undgå fejl, men det kan jo godt være at det os er en fejl;-)
Lidt mere info er at hun kun er 10 uger gammel, er en blanding af bichon frise, amerikansk eskimohund, kooiker hund,papillion og måske lidt mere.Meget lærenem!
Samt at hun gør når hun ikke forstår, ikke kan eller bliver utryg. Når jeg at spotte at hun bliver ophidset kan jeg gå til hende og berolige, så starter hun ikke, men da min hørelse fx ikke kan høre dem der er ude og gå forbi vores have før de er synlige, så kan jeg ikke altid være på forkant.
(skynder mig lige at skrive at da hun jo er helt grøn, så kan "utryg" betyde en farlig solsort i en busk olig.)
Gode råd modtages med stor glæde, da der jo er flere herinde som ved et og andet om hunde:-)
i aftes gjorde det:)
