Igår skulle jeg møde på Sygehus Nord i Aalborg, det er midt i byen og fuldstændigt umuligt at parkere ved.
Min kæreste og jeg valgte at benytte en betalings parkeringsplads en lille gåtur derfra, så var chancen for en plads lidt større. Men hvad der skete i Aalborg midtby igår kl. 11.15 er svært at forklare... Der var biler OVER ALT!
Efter langs tids køren rundt på pladsen er der endelig folk på vej mod deres biler, så jeg hopper ud og henter en p-billet, så sparede vi da den tid.
Men men... de tog ikke deres biler med, så eftersøgningen fortsatte, nu med mig gående rundt på pladsen..
Endelig er der en ledig plads og jeg går derover med p-billetten så den kan komme i bilen.
Ud af øjenkrogen ser jeg en bil fra den modsatte retning have kurs mod "vores" plads, og blinker ind mod den, selvom min kæreste allerede fra den modsatte retning blinkede ind på pladsen...
Hvis man skal overholde alle regler, skal den anden bil holde tilbage for os, da den skal krydse færdselsretningen. Meen der ser ikke ud til han stopper og vi er allerede for sent på den, så jeg træder ud midt i båsen, istedet for at blive stående i siden hvor jeg venter på min kæreste.
Bilen kører hurtigt hen mod mig og stopper så han præcis spærre for vores bil. Den mandlige fører råber ad mig, at jeg skal flytte mig. Jeg må ikke stå der og han er gal.. Så jeg vælger at sige at vi var der nu altså først.
Pludselig speeder han op og kører hurtigt hen mod mig... Jeg var så PAF at jeg bare blev stående.. Han nåede da også at stoppe 2½ cm fra mine knæ... Jeg havde følelsen af at begynde og læne mig fremover for at tage af på hans køler hvis han vitterligt ramte mig.
Manden og hans kone råber nu heelt vildt af mig... De skal op på hospitalet, jeg skal bare flytte mig osv.
Da en midaldrende kvinde går forbi os, råber manden til hende, at jeg skal flytte mig og man ikke bare kan stille sig sådan. Heldigvis svarer kvinden, at det kan man altså godt og at vi havde ledt længe... (hun havde åbenbart set os)
Han vælger at køre, så vi kan få parkeret vores bil. Selvom jeg har holdt masken gennem hele den få minutter lange seance, tudbrøler jeg, da min kæreste når ud af bilen.
Vi kom for sent, og kæreste var lidt flov over den stadig ret oprørte mig.
Men for dææælans da... hvad sker der for folk bag rattet i en bil!?!?
Måske det ægtepar i bilen, virkeligt skulle op på sygehuset til noget akut, men han valgte bare at skrige af mig istedet for at evt. fortælle at deres ærinde var vigtigere end mit...
Han truede jo nærmest med at køre mig ned... Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Er parkerings moralen bare sådan i byen, eller var vi så forkert på den?
Hilsen
Asferg
- Som Aldrig flytter til byen, men blir på landet... hvor der er plads til alle.
ps. vi var til scanning.. baby var fin, men sprællede som en gal.. måske pga moars sindstilstand.