Jeg har tænkt og tænkt og har besluttet at fortælle denne historie på HN.
I sommer fik vi besøg af den sødeste lille hvide killing med mørke røde pletter på ryggen og i hoved. Det var Basse. Det var naboens. I forvejen havde hun tre andre,Pjevsen og Loui, og en ældre. Basse kom efterhånden mere og mere hos os, da min nabo ikke var meget hjemme og sådan en lille fyr vil jo gerne ha tryghed og selskab. Han blev fast inventar. Det skal lige siges, at vi på det tidspunkt selv havde tre katte: Kenobi, Whisky og Chiqita.
Efterhånden blev man jo lidt glad for Basse, når nu han boede mest hos os og min nabo kom mindre og mindre hjem. Et par gange afleverede jeg ham hjemme hos min nabo, når hun endelig var kommet hjem og "savnede Basse". Han ville jo ikke selv gå hjem. På et tidspunkt sagde min nabo, at jeg måtte lukke for min kattelem og lade være med at ha foder stående fremme( hvilket jeg ikke har), så ikke hendes katte gik ind til mig. Det er jo klart de kom til mig, når hun ikke var hjemme. Pjevsen kom også en del hos os.
Basse havde også formået at få aktiveret Whisky, som var og er alt for tyk. Så vi besluttede for at spørge, om vi måtte købe Basse. Det afslog min nabo, for hun elskede ham så højt og hendes mor ville gerne følge ham. Hun havde nemlig fået ham, da hendes mors kat fik killinger. Nåh, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Så vi besluttede os for at finde en anden killing, som kunne hjælpe med at aktivere Whisky. Så sidst i august fik vi Balloo. Det sødeste lille væsen man kunne forstille sig. Basse og Balloo blev rigtig gode venner. Lidt synd når nu Basse skulle flytte, for imellem tiden havde min nabo nemlig sat huset til salg. Så før eller siden skulle Basse og Pjevsen flytte. I oktober kom min nabos mor og spurgte om vi ville ha Sofus, Basses bror, for hendes hunkat kunne ikke enes med sit afkom. Vi takkede nej, for vi havde jo lige fået Balloo.
I starten af december var jeg ude at gå tur med mine katte, da jeg hørte mjaven fra nabo huset. Det var blevet mørkt og det blæste lidt, så troede først det var noget jeg bildte mig ind. Jeg lyste med min lygte på de store vinduer, der vendte ud mod vejen og sørme om der ikke var et par katteøjne, der lyste. Jeg gik hen til døren og blev mødt af en høj og nærmest panisk mjaven. Hvordan pokker skulle jeg få ham ud. Heldigvis fik jeg låst kattelemmen op, så han selv kunne komme ud. Han fór direkte hen til en kæmpe bajle med vand og drak og drak. Naturligvis fulgte ham ned hjem. Han var ikke så sulten, men meget tørstig. Hvor lang tid han havde været lukket inde ved vi ikke. Vi havde sidst set min nabo da de tømte huset ugen før. Ud fra mængden af skidt i gangen, kunne det godt passe med en uges tid.
Sofus veg ikke fra min side den første uge. Kun for at spise og drikke. Han sov meget og puttede og lå hos mig. Han beklagede sig gevaldigt bare jeg bevægede mig en smule, med meget høj mjaven og bebrejdende blik. Efter en uges tid begyndte han at turde mere og begyndte at lege. Dejligt.
D. 15 december kom vi hjem og fandt Basse hårdt såret. han havde to dybe store sår på ryggen. det ene blødte meget. Normalt kan jeg klare en del, har et godt samarbejde med min dyrlæge og jeg ved hvad jeg kan og ikke kan,det ved han også. Og dette her kunne jeg ikke klare. Så vi prøvede at få fat i min nabo. men det nr vi havde eksisterede ikke mere. Så prøvede vi at gå ned til hendes mor, som bor længerer nede af vejen. Der var ingen hjemme. Vi ringede til ejendomsmægleren, som havde to andre numre. Uden held. Desuden fik vi at vide, at huset var sat på tvangsaktion.
Nåh, men vi måtte gøre noget. der var kun en halv time til dyrlægen lukkede, så vi kørte afsted med Basse. Han blev syet og fik antibiotika. Da vi kom hjem, gik vi igen ned til hendes mor. Der var morens kærste kommet hjem. Det lykkedes ham at få fat i hende på tlf. Så min kæreste snakkede med hende, fortalte, at vi havde kørt Basse til dyrlægen. Det eneste hun havde at sige var, at det skulle vi ikke blande os i. Hun skulle nok selv ha vuderet, om han skulle ha haft dyrlæge eller bare skulle ha været aflivet. Men hvis vi var så glade for ham, kunne vi jo bare ha sagt, at vi ville ha ham. Efterhånden var min kæreste blevet noget gal, han talte lidt højt. Mindede hende om, at vi jo havde tilbudt at købe ham i sommer, og hvad med de to andre?... Ja dem kunne vi også bare beholde. Dem gad hun ikke mere.
Ja jeg undrer mig. Jeg er vandt til, at folk beholder deres dyr, til de ikke kan mere. Ikke bare, at de smides ud, når de er blevet nogle måneder for gamle eller på anden vis uinteressante. Ja, jeg undrer mig, bliver harm og vred.
Så nu har vi 7 katte. Selvom de er ude katte og selv går ud og ind, så fylder de en del i vores 66 m2 landskab. Jeg er godt klar over jeg selv er skyld i det ansvar jeg har taget. Det står jeg også ved. Jeg kan ikke bare smide dem ud. Men det er hårdt. især økonomisk.I forvejen kæmper vi med min kærestes enorme gæld hans eks har efterladt ham.Men det er jo en helt anden historie. Kost til 7 katte vejer en del. Lige nu forsøger vi at spare op til at de tre ny medlemmer af husstanden kan blive vaccineret. Har jo allerede en dyrlægeregning som skal betales. Sofus,Basse og Balloo skal også neutraliseres. Jeg ønsker ikke, at de skal lave killinger, som kan ende på samme måde som dem. Det er jo ikke sikkert der står nogle og tager over.
Det er hårdt, det indrømmer jeg. havde det været vildkatte kunne man få støtte til at få dem neutraliseret. Men det er de jo ikke. Så vi kæmper videre. De er nu dejlige. Sofus med sin røde pels og meget røde næse. Måske skulle han ha heddet Rudolf. Der elsker at ligge på ens skød og slikker ens hånd, når man nusser ham. Basse som elsker at kysse. Men savler meget. Og elsker min onkels skæg. Og så Pjevsen, ved ikke hvad hans rigtige navn er, men han lystrer Pjevsen. Bare man kommer gående smider han sig og viser sin hvide mave og poter i alt det sorte.Planen er, at i hvert fald Pjevsen og Sofus skal formidles videre.
Jeg takker meget for jeres tålmodighed. Især hvis i har læst jer hele vejen ned til disse linier. Jeg håber i er kommet godt ind i det nye år. jeg er i hvert fald spændt på hvad der kommer til at ske i fremtiden.
Mette
. Der er rigtig pænt af jer at tage tiden til det.
for jeres ansvarsbevisthed, dejligt at høre vi ikke er de eneste der kæmper for dyrenes ve og vel, samt tager stakkels dyr ind.