Når du har brændt fingerne en gang, så må du hellere holde dig væk, det vil være alt alt for farligt en gang mere at forsøge...tænk om det gik godt, det vil jo være rædselsfuldt, så har du slet ikke det at bekymre dig om. Nej, gå du heller i kloster, så er der fred og ro.....

jah måske var det en god ide

hvor mange gange du har brændt fingrene, skal det ikke forhindre dig i at prøve igen.

For altså så ender du jo som en gammel ensom kone..

Jeg brændte mig selv på et langt forhold hvor jeg blev behandlet som l*rt.

Jeg var meget tilbageholdende med de mænd der vist interesse i mig her i løbet af året.

Så mødte jeg til min venindes fødselsdag i september en sød gut og jeg tænkte først "nej det tør jeg ikke", men jeg gav ham en chance og nu er vi allerede gift og det er det bedste jeg nogensinde har gjort.

Så på med vanten og se hvad der sker; tænk nu hvis han er den rigtige...

Jeg ville nu være lidt forsigtig med ham, med tanke på at han overhovede ikke kan undvære dig og du er ihh og åhh så fantastisk....- Har i ikke næsten lige mødt hinanden?

Men som man siger op på hesten igen.

/Camille

Selvfølgelig er man nød til at give det en chance, for som tidligere sagt i denne tråd, for ellers så ender du jo alene.

Men lær ham at kende før du giver dig 100 % hen hvis du forstår

Jeg har altid haft en tommelfingerregl, vent min. 2-3 måneder før du gar hele vejen, for bliver han ved med at være vild med dig efter så lang tid, så må han sku mene det... Den eneste der bestod min lille tommelfingerregl, har jeg nu været sammen med i 4 år.

-at du skal give det en chance, i kan jo gå stille frem med det

fortæl ham at du har brug for at det skal gå stille og roligt og ingen hast, for det har du brug for

Alle har brug for en masse dejlig forelskelse og krælighed, især her i julen