He he he, de kære mænd 
Den med hovskægget har min mand også spurgt om! På nøjagtig samme måde "hvorfor har den så meget hår på fødderne?"
Og jeg gav samme svar på det, som I andre!
Men jeg syntes, min mand er fantastisk - han går til min hest, helt uden forbehold. Har ingen erfaring med hvordan heste KAN reagere på forskellige ting etc, så han har absolut ingen frygt. Har selvfølgelig fortalt ham hvordan han skal omgås heste mht. aldrig at gå bagom, voldsomme bevægelser osv. Men jeg kan tydeligt mærke, at min hest viser ham stor tillid og er tryg i hans selskab. Han kan gøre alt ved hende, og hun er ellers lidt af en bestemt dame. En dag, mens jeg var ved at ordne boks, stod hun på staldgangen, efter at have været ude på folden og rulle sig godt og grundigt, hvilket havde gjort dækkenet meget beskidt. Så har manden min åbenbart tænkt, at det skulle der da gøres noget ved! Og hvordan gør man det? Jo, man tager da en kost og fejer dækkenet, mens det sidder på hesten...
Jow deeet!! Og hesten stod bare og fandt sig i det - det var så ikke lige, hvad jeg ville have anbefalet af flere årsager, og måtte forklare ham, at det nok ikke var en vildt go´ ide, men det siger lidt om mænds tankegang
Og det gav et godt grin til mig, og resten af stalden.
Go´ lørdag fra Louise